Philips ActionFit Airborn: 1.000 kroner

philips actionfit airborn

Philips ActionFit Airborn, eller mere præcist ActionFit SHQ8300WS, er et bluetooth headset der sidder med meget fleksibelt bøjle rundt om øret. Selve ørepropperne er meget bløde og berører kun lige øregangen, og skal hverken vrides eller presses ind i øret (de kan heller ikke selvom du måtte forsøge).

Vi har lidt ambivalente følelser når vi skal tage headsettet på. For i virkeligheden bør det ikke være svær at tage det på, men ikke desto mindre fumler vi hver eneste gang med bøjlen. Omvendte så er de så lette at når de så sidder, så sidder de, og intet vi gør ændrer på det.

Bøjlen er som sagt utrolig blød og fleksibel, og ledningen der forbinder de to ørepropper er ligeledes supertynd og blød, hvilket gør det meget behageligt at have det på.

Den lille betjeningsenhed på ledningen kan både styre volumen, sætte musikken på pause og bruges til at besvare et opkald med.

Komforten: 100%

Det er utrolig behageligt at have dette headset på. Den meget lave vægt, og det manglende tryk på vores øre gør at vi lynhurtigt glemmer at vi har et headset på – sådan fysisk altså.

Samtidig så sidder det forbløffende godt fast på vores øre. Uanset hvad vi udsatte headsettet for så sad det bare fast. Om det var kredsløbstræning eller hård styrketræning, så mærkede vi intet til vores headset, og det ændrede sig ikke under træningen. Det sad som vi havde sat det i starten.

Selv når vi havde ledningen siddende bagom nakken, så gav det ikke problemer under træningen, og vi havde let ved at komme til betjeningsenheden. Philips skal have stor ros for komforten i dette lille headset.

Lydkvalitet: 70%

Ja – her falde headsettet så noget tilbage i feltet. For nok er det behageligt at have headsettet på, men det er ikke kvalitetsmusik der kommer ud af det. Lyden er meget tyndbenet og mangler en hver form for følelse af bas.

Når man lytter til det virker det som om musikken næsten udelukkende består af mellemtoner og diskant, og det er bare ikke ok.

Philips leverer normalt god lyd i deres audio-produkter men det kan de ikke leve helt op til her, og det kan der være flere grunde til.

Dels er det meget tænkeligt at de har valgt forkerte drivere til ørepropperne, så de bare ikke kan levere nok effekt ved de lave frekvenser. Dels, og det er vores egen favoritteori, så sidder headsettet bare alt for løst på ørene, hvorved man ikke får glæde af bassen.

Den teori understøtte af, at lydkvaliteten forbedres markant når vi trykker ørepropperne lidt bedre ind i øret.

Desværre kan de ikke sidde så tæt af sig selv, så derfor giver vi en relativ lav score når det kommer til lydkvaliteten.

Værre bliver det når vi kigger på prisen, til 1.000 kroner skal headsettet bare levere varen, og det rent lydmæssigt gør det det altså ikke.

Funktioner og tilbehør: 95%

Vi er tilfredse med det tilbehør der findes til ActionFit Airborn. En lille taste til headsettet, og en fin kontrolenhed der styrer musikken og besvarer opkald.

Vi er også ret glade for at det er et bluetooth headset, og vægten er meget attraktiv til sport.

Heller ikke her er der nogen app, eller andre funktioner, men det var heller ikke noget vi savnede.

philips actionfit airborn
Produktinformation

  • Navn: Philips ActionFit Airborn (SHQ8300WS)
  • Producent Philips
  • Forbindelse: Bluetooth
  • Vægt: 23 gram
  • Pris: Set til kr. 1.000 kroner
  • Mere information hos Philips

Bedømmelse

Samlet vurdering 80%

Headsettet her er et grænsetilfælde rent pointmæssigt, men fordi lydkvaliteten er markant dårligere end vi havde forventet til et 1.000 kroners headset, så trækker vi scoren ned til 80%. Selv ikke den super-gode komfort eller lave vægt kan trække nok op til at vi kan komme i medaljerækken.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2732 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart