Gadgets

Ny AGON-skærm kombinerer WOLED med hele 720 Hz

I går løftede skærmproducenten AGON by AOC sløret for næste generation af deres AGON 7-serie. Første skud på stammen er AGON PRO AGP277QKDC, som er en 26,5-tommer skærm udviklet specifikt til konkurrencepræget esport, hvor reaktionstid og opdateringshastighed er i højsædet. Den mest markante tekniske tilføjelse i skærmen er fjerde generations Tandem WOLED-teknologi kombineret med funktionen Dual Frame Mode. Dette gør det muligt at afvikle spil med en opdateringshastighed på 540 Hz i QHD-opløsning for høj billedkvalitet, eller skrue opløsningen ned til HD for at opnå en ekstrem opdateringshastighed på 720 Hz til de hurtigste titler. Selve det flerlagede WOLED-panel er designet til at forbedre lyseffektiviteten og kan levere en maksimal lysstyrke på 1.500 nits. Konstruktionen fordeler belastningen over flere lysudsendende lag, hvilket ifølge producenten forlænger panelets levetid. Som en understregning af dette sælges skærmen med en treårig garanti, der specifikt dækker OLED burn-in. Fysisk præsenteres skærmen med et design, der er rammeløst på alle fire sider. Den er monteret på en nyudviklet, symmetrisk fod skabt til at frigøre skrivebordsplads, og foden tillader fuld ergonomisk justering, herunder mulighed for at rotere skærmen 90 grader. Tekniske specifikationer for AGON PRO AGP277QKDC: AGON PRO AGP277QKDC lander på markedet i løbet af denne måned til en vejledende udsalgspris på 5.999 kr.
Nyheder

AGON by AOC fastholder førerposition på gaming-skærmmarked

AOC har ifølge IDC’s Worldwide Quarterly Gaming Tracker fastholdt sin position som førende brand på det globale marked for gaming-skærme (100 Hz og derover) i 2024. Dette er sjette år i træk siden 2019, at AOC/AGON by AOC indtager førstepladsen baseret på udgående lagertal fra Q4 2024-rapporten. I andet kvartal 2024 udgjorde gaming-skærme 20 % af de samlede skærmforsendelser globalt. Kevin Wu, chef for Monitors Business Unit hos AOC, udtaler: “Atter engang at blive anerkendt som de bedste bekræfter vores engagement over for gamere overalt.” AGON by AOC planlægger i 2025 at fokusere på at udbrede tilgængeligheden af 240 Hz og derover skærme på tværs af alle produktniveauer. Derudover vil der ske en videreudvikling af OLED-teknologien, baseret på eksisterende QD-OLED-modeller, samt integration af gaming-inspirerede funktioner i professionelle skærme. Brandet vil desuden fortsat have fokus på prisvenlige højtydende gaming-skærme. Yderligere information kan findes på AOC’s hjemmeside.
Gadgets

AOC lancerer ‘Dual-Frame’ gamingskærm

AOC GAMING U27G4R er en 27″ skærm med ‘Dual-Frame’-teknologi, der lader brugere nemt skifte mellem den skarpe UHD-opløsning (3.840 x 2.160) med 160 Hz opdateringshastighed og en ultrahurtig FHD-tilstand (1.920 x 1.080) med hele 320 Hz. Den nye U27G4R henvender sig til gamere, der ønsker det bedste fra begge verdener. UHD-tilstanden med 163 pixels pr. tomme er optimal til grafiktunge spil og medieindhold, mens FHD-tilstanden med 320 Hz er skræddersyet til konkurrencepræget esport, hvor hvert millisekund tæller. Skærmen er bygget omkring et Fast IPS-panel og leverer hurtige svartider på op til 1 ms GtG i begge opløsninger. Med Motion Blur Reduction (MBR) kan responstiden komme helt ned på 0,5 ms MPRT i UHD og 0,3 ms MPRT i FHD. Billedkvaliteten understreges af DisplayHDR 400-certificering og en bred farvegengivelse, der dækker 124,7 % af sRGB og 95,9 % af DCI-P3 farverummet (CIE 1976). Skærmen inkluderer også funktioner som PiP/PbP, Anti-Blue Light og Flicker-Free for øget komfort. Tilslutningsmulighederne omfatter 2x HDMI 2.1-porte, 1x DisplayPort 1.4 samt en USB 3.1-hub med fire downstream-porte. Skærmen understøtter Adaptive-Sync og er kompatibel med både AMD- og NVIDIA-grafikkort. Den er også klar til de nyeste konsoller med understøttelse af UHD ved 120 Hz med VRR (Variable Refresh Rate). Udover U27G4R udvider AOC GAMING G4-serien med tre yderligere modeller: AOC GAMING U27G4R forventes tilgængelig i maj 2025 til en vejledende pris på 4.199 kroner. De nye CU34G4, 24G4HA og 27G4HA lanceres ligeledes i maj 2025 til vejledende priser på henholdsvis 2.454 kroner, 1.186 kroner og 1.335 kroner.
Nyheder fra gl. site

AGON udvider med 270 Hz/240 Hz QHD-modeller

De to nye skærme, AG275QZ/EU og AG275QZN/EU, har begge en højdejusterbar skærmfod, der kan roteres, drejes og vippes. Med indbygget åbning til kabelstyring og indbygget strømforsyning reduceres kabelrod. En indbygget 4-ports USB-hub giver brugerne mulighed for nemt at tilslutte deres eksterne enheder, joysticks eller controllere. Takket være det lave inputlag og de hurtige responstider skulle spillere opleve en jævn, flydende spiloplevelse. Begge skærme er certificeret med VESA DisplayHDR 400 og understøtter HDR10. AG275QZ/EU anvender et Fast IPS-panel med et Quantum Dot-lag, som forbedrer farvenøjagtigheden og udvider farveskalaen for at gengive rige, mættede farver med 10-bit farvedybde og 1,07 milliarder farver. Med en gamutdækning på 99,9 % AdobeRGB, 100 % sRGB og 97,5 % DCI-P3 er AG275QZ/EU særdeles velegnet til indholdsskabere. Skærmens opdateringshastighed på 240 Hz kan nemt overclockes til 270 Hz fra det indbyggede menusystem (OSD).  AG275QZN/EU har et hurtigt VA-panel med 16,7 millioner farver og en højere kontrast (3000:1) end IPS-QD-varianten, der især udmærker sig ved gengivelsen af mørkt indhold med rige, dybe sorte farver. AG275QZN/EU byder på en gamutdækning på 89,3 % AdobeRGB, 99,7 % sRGB og 89,9 % DCI-P3. Med multiple pixel overdrive-tilstanden kan skærmene opnå en imponerende 1 ms GtG-svartid, mens Motion Blur Reduction kan reducere den opfattede responstid til 0,5 ms MPRT. Begge modeller har Adaptive-Sync, hvilket eliminerer hakken og iturevne billeder. Med konsoltilstanden kan modellerne bruges med den nyeste generation af konsoller. AG275QZ /EU og AGON AG275QZN/EU vil være tilgængelige fra november 2022 til priser på omkring 5.700 kroner og 4.089 kroner
Gadgets

TEST: Kæmpeskærm skuffer

Jeg er rigtig glad for store skærme, og nyder at have masser af skærmplads. Buede skærme har vist sig at være en vigtig del af min hverdag, og var derfor ret forventningsfuld da jeg skulle teste den nye skærm AGON AG493UXC2 fra AOC. Skærmen er, som navnet antyder, på 49″ og har en radius på 1800, hvilket gør den til en enorm stor skærm med en behagelig krumning. På papiret har den da også en fed opløsning, 5.120 x 1.440, en responstid på 1ms og en opdateringshastighed på 165Hz. Men allerede inden jeg havde sat den til min computer, var jeg lidt loren ved den. For højden i forhold til bredden var meget lav. Målebåndet viste da også, at i forhold til min gamle 38″-skærm var den adskillige cm mindre. Nuvel, jeg kunne jo blive overrasket, så jeg sluttede skærmen til min helt nye Macbook Pro, hvilket var let via HDMI. Men det viste sig hurtigt at skærmen ikke fungerer ordentligt sammen med en Mac. Jeg kunne overhovedet ikke udnytte skærmens opløsning, fik alt for store ikoner og mistede vildt meget skærmareal. Samtidig var billedet lettere sløret og nærmest tåget. Alt i alt var det ikke nogen speciel god oplevelse at bruge skærmen sammen med min Macbook Pro. Så jeg koblede den i stedet til min Windows-computer. Nu kunne jeg så udnytte skærmens opløsning, skærmbilledet blev langt mere tydeligt og skarpt, og alt passede bedre. Men når det er sagt, så var det stadig en underlig oplevelse at bruge skærmen. …. (læs mere her)