Nyheder fra gl. site

Masser af sårbarheder i Android-apps

Android har haft rigtig mange sikkerhedsproblemer over de seneste år, og nu viser det sig at mange af de mest populære apps er baseret på kodekomponenter der indeholder kendte sårbarheder. Sikkerhedsfirmaet Insignary har kontrolleret de 700 mest populære Android Apps på Google Play Store, og fandt at en ud af fem indeholder sikkerhedsfejl. Til TechNewsWorld fortæller Tai-Jin Kang, der er CEO hos Insignary, at måden software udvikles på i dag gør, at det næsten er umuligt at vide, hvilke softwarekomponenter der er i et stykke software. Men med deres software har det været muligt at scanne programmerne, og derved finde de mange sårbarheder. Fordi rigtig mange forbrugere og virksomheder bruger deres smartphone mange gange om dagen, så er det et voksende problem, at Android-apps er så udsatte for sikkerhedsproblemer, specielt når det kun er de færreste der rent faktisk gør brug af sikkerhedsprogrammer på deres smartphone. I starten af april udvalgte forskere fra Insignary APK-filerne fra de 20 mest populære apps i hver af de 35 kategorier du finder på Google Play Store, herunder spil, produktivitet, social, underholdning og uddannelse. Og det var ikke små fejl Insignary fandt. Faktisk fortæller de til TechNewsWorld, at det var signifikante fejl de fandt i koden på de apps de scannede. Ud af de 700 apps de scannede, var der sikkerhedsproblemer med 136 af dem. Herudover fandt Insignary ud af, at sårbarhederne i 57% af alle APK-filer kunne rangeres som ”meget alvorlig”, 70% af top 20 apps i spil-kategorien indeholdt sikkerhedsproblemer og 30% i …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google vil erstatte sms-beskeder

Hvis du har haft en iPhone så kender du godt iMessages. En tjeneste der erstatter de almindelige sms-beskeder (mellem iPhones altså). Den fjerner de begrænsninger som traditionelle sms-beskeder har, og giver nogle fantastiske muligheder med real-time chat, gruppesamtaler og meget mere. For Android-brugere har der ikke været noget alternativ. Sms-beskeder har været den eneste vej frem, hvis du ikke ville over og bruge Facebook Messenger eller måske Google Hangout. Men nu er der så godt nyt til os Android-brugere. For Google er på vej med en ny app, ’Chat’, der skal erstatte den kendte sms-app, ’Beskeder’. Der er ingen tvivl om at de gør det for at give os samme funktionalitet som du får på en iPhone, og det ser jeg virkelig frem til. Blandt andet som vil Chat komme med mulighed for at sende bedre billeder, længere beskeder og, som vi kender fra iPhone, mulighed for masser af andre ’rige’ funktioner. Slut skal det være med at sende billeder i dårlig opløsning, og videoer der kun kan vare ganske få sekunder. Som med iMessages flytter kommunikationen med Chat væk fra mobilnetværket og over på datanetværket, og det er der hele hemmeligheden ligger. Når du ikke er begrænset af de restriktioner som sms-teknologien lægger ned over os, så kan vi pludselig meget mere. Google har dog en lille udfordring. For hvor Apple ejer hele økosystemet, så er det samme ikke gældende for Google. Derfor er de ude for at indgå aftaler med producenter af smartphones, så de er med på …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Microsofts oversætter app går offline

I mange nye Android smartphones findes app’en ’Microsoft Translator’, der som så mange andre oversætter apps, kræver internet-adgang for at fungere. Og hvor smart er det lige, hvis du står i midten af ingenting og skal have oversat en sætning – måske bestille en taxi eller lignende? Men nu har Microsoft så frigivet en række sprog-pakker til Translator (til Android, iOS og Amazon Fire-enheder), så du stadig kan oversætte når du er offline. Og hvor Translator tidligere krævede en dedikeret AI-chip, som f.eks. i de nye Huawei-mobiler, så har Microsoft optimeret algoritmen, så app’en nu kan køre på de fleste nyere mobiler. Her og nu er det primært de mest populære sprog der kommer som sprogpakker, men Microsoft lover at flere er på vej.
Mobiltest

TEST: 2 spændende modulære smartphones fra Motorola

Markedet af smartphones er domineret af mærker som Apple, Samsung og Huawei. Men der findes en lang række andre fortrinlige mobiler på markedet som ofte drukner i mængden. Motorolas brand, Moto, er et af de mere spændende og med Moto Z2 Force og Moto Z2 Play har de øjnene rettet mod både high-end og entry-markedet. Force er næsten dobbelt så dyr som Play, men har også ting som splinterfrit glas og dobbelt kamera som berettiger en stor del af forskellen. Moto Mods Nok den ting der er alle mest spændende ved Moto Z2-mobilerne er at de understøtter Moto Mods, tilbehør der enten forvandler mobilerne til noget helt andet, giver dem nye egenskaber eller som forbedrer de egenskaber som mobilerne allerede har. Til denne test har jeg brugt tre forskellige Moto Mods, et der udstyrer mobilerne med et 360-graders kamera, et der forvandler mobilen til en højttaler og endelig en der ændrer mobilen til en spillekonsol. Så inden jeg kommer til testen af mobilerne, så lad mig lige dvæle lidt ved Moto Mods. På mange måder er det virkelig genialt. Du har en mobil du nyder, og hvis du gerne vil have et bedre kamera, bedre lyd eller noget helt femte, så behøver du ikke købe en ny mobil, du kan købe et nyt Moto Mod, og derved få den egenskab du gerne vil have. Moto Mods er let at bruge, de klikker automatisk på mobilen, og hvis det er første gang du benytter et Moto Mod, så bliver du bedt …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google dropper deres tablet, Pixel C, til fordel for Chromebooks

Pixel C er Googles forretnings tablet, og nu har de så stoppet salget af den. Men Google lover at de stadig vil supportere enheden. Googles beslutning om at droppe Pixel C blev opdaget da Android Police opdagede at Pixel C pludselig var fjernet fra Google Store, i stedet var der henvisning til PixelBook. Resultatet er at Google ikke længere sælger Android-baserede tablets, men i stedet satser på deres ChromeOS-baserede enheder. Pixel C blev lanceret tilbage i september 2015 og det var oprindeligt tanken at den skulle konkurrere mod, og helst slå, Microsoft Surface Pro og iPad Pro. Enheden er ellers, rent hardwaremæssigt, spændende. Den har en 10,2” skærm og kan udstyres med et magnetisk fuldstørrelse tastatur. [yuzo_related] Den havde en quad-core Nvidia Tegra X1-processor, en Intel Maxwell GPU og 3GB RAM, og usb-c-forbindelser. Først var det 32GB-enheden af Pixel C der blev fjernet fra hylderne, og nu er 64GB-versionen så også fjernet. Men den kunne ikke for alvor klare sig mod Microsoft Surface Pro eller iPad Pro, ikke mindst fordi den ikke – i starten – havde understøttelse for multitasking. Google har så droppet Pixel C og satser i stedet for Pixelbook, der er en lille tablet der i stedet kører på Chrome OS, har Google Assistant og de traditionelle apps fra Google Play. PixelBook er kun 10,3 mm tyk, fremstillet i aluminium og vejer kun 1,1kg. Skærmen er på 12,3” og PixelBook har en Core i5 eller i7-processor, 8/16GB ram og fås med SSD på 128GB, 256GB eller 512GB.