Nyheder fra gl. site

Android 11 på vej til Motorolas smartphones

Android 11 er optimeret til, hvordan du bruger din telefon, og med den nye opdatering kan du få bedre kontrol over dine enheder. For ejere af Motorola smartphones kommer der en række nye muligheder: Administrer dine beskeder Få bedre kommunikation med dine kontakter gennem samtaler og Bubbles chat-funktionen. Læs, svar og kontroller alle dine beskeder på ét sted, uanset app. Du kan også vælge de samtaler, du altid vil have adgang til. Meddelelser fra dine prioriterede samtaler vises altid på din låste skærm, så du går aldrig glip af noget vigtigt. Alle smarte enheder på ét sted Android 11 giver dig et simpelt og nemt overblik over alle dine smarte enheder og gør det lettere for dig at kontrollere dine omgivelser. Du kan for eksempel styre temperaturen eller dæmpe belysningen – alt fra din telefon. Med et enkelt tryk på en knap bliver livet i det smarte hjem lettere. Fuld kontrol over dine data Bestem, hvordan og hvornår dine data deles gennem begrænset adgang og andre nye privatlivsindstillinger. Ved at give midlertidig adgang skal apps, der bruger din mikrofon, kamera eller placeringstjenester, f.eks. Anmode om adgang inden hver brug. Opdateringen til Android 11 forventes at være tilgængelig på Motorolas smartphones i løbet af de kommende måneder. motorola razr 5G motorola razr 2019 motorola edge motorola edge+ motorola one action motorola one hyper motorola one vision moto g 5G plus moto g pro moto g9 moto g9 play moto g9 plus moto g9 power moto g8 moto g8 power
Gadgets

TEST: Citation Oasis DAB – ikke uden problemer

Den nye Citation Oasis DAB fra Harman Kardon er en stemmestyret højttaler med DAB/DAB+ og trådløs opladning af din smartphone, hvor der virkelig er gjort meget ud af designet. Citation Oasis DAB har et meget elegant design, men stof rundt om siden, og et meget diskret display med skjulte knapper. Inden vi kommer til selve højttaleren, så skal jeg lige nævne et par af de funktioner den har, for nogle af dem er faktisk ret smarte. Dels kan den bruges som vækkeur, hvor du kan få den til at afspille musik, eller din DAB-kanal når du skal op om morgenen. Dels kan du rent fysisk slå dens mikrofon fra, så du ikke skal være bange for at Google lytter med, når du ikke ønsker det. Men inden jeg kom så langt, at jeg kunne slå Google fra, så skulle højttaleren installeres, og det viste sig at give mig flere problemer end jeg havde regnet med. For, som en rigtig Google Home-enhed, så skal du bruge Google Home-app’en når højttaleren skal installeres. Jeg forsøgte først at gøre det via min iPhone, hvilket ifølge manualen skulle kunne lade sig gøre. Men – uanset hvad jeg gjorde, og jeg forsøgte mange gange og på flere forskellige måder – så kunne jeg ikke få det til at fungere. Højttaleren blev godt nok fundet, men jeg kunne ikke få højttaleren til at koble sig til min Google-konto. Og dermed kunne jeg bare ikke bruge den. Dernæst forsøgte jeg med en nulstilling, og forsøgte mig via …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Android-brugere er i fare

Check Point Research har fundet ud af, at mange af de apps man kan tilgå i den populære Google Play-app, stadig er ramt af det sikkerhedshul, der blev opdaget tidligere i år. Sikkerhedshullet stammer fra Googles egen Play Core Libary, der lader udviklere sende opdateringer ud gennem deres apps. Google lukkede dette sikkerhedshul tilbage i april, men ifølge Check Points analytikere er der fortsat mange apps, der har dette sikkerhedshul. Det kan hackerne udnytte til at få adgang til brugernes private data som adgangskoder og beskeder. Check Point estimerer, at det drejer sig om flere hundrede millioner brugere, der er i fare for at blive angrebet via sikkerhedshullet. Blandt de usikre apps er der mange kendte apps som bl.a. Booking.com, Cisco Webex Teams, Microsoft Edge, Grindr og Viber. Sikkerhedshullet er lukket af Google, men for at det har den fulde effekt, kræver det, at app-udviklerne opdaterer deres apps. Det kan vi se, at en bekymrende stor del endnu ikke har gjort. Det sætter deres brugere i en dårlig situation, fordi de ikke kan vide, om netop deres yndlingsapp rent faktisk er sikker. Vi har kontaktet alle de udviklere, vi kan se, ikke har opdateret deres apps, og derfor er det nu op til dem at løse problemet. Som bruger skal du derfor holde øje med, om der findes en opdatering til din app og installere den hurtigst muligt Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark
Nyheder fra gl. site

Gamle Android-smartphones vil ikke kunne tilgå sikre websider i 2021

En rapport fra Android Police har smartphones baseret på Android-versioner før 7.1.1, et problem der gør at de ikke længere vil ‘tro på’ root certifikater der starter i 2021, og det vil forhindre mange i at besøge populære sider p ånettet. Med andre ord, så vil mange sikre websteder ikke længere blive betragtet som sikre, hvis du altså har en ældre version af Android på din smartphone. Så måske det er på tide at opdatere? Ifølge Android Police er der ingen planer om at opdatere hverken de ældre versioner af Android eller af certifikaterne så de stadig kan bruges af ældre Android-versioner. Det er certifikater fra Let’s Encrypt der er berørt, og de bruges af op mod 30% af alle domæner på nettet. Samtidig så kan Android Police fortælle, at 33,8% af alle Android-enheder kører på ældre version af operativsystemet, så der vil tydeligvis være mange der bliver berørt af problemet. Der er umiddelbart to løsninger der kan hjælpe folk med ændre Android-telefoner. Enten så skal de i gang med at opdatere deres OS til nyeste version, eller hvis de ikke ønsker det, så kan de hente en anden browser, fx Firefox, der kommer med en liste over godkendte certifikater. Og derved kan de stadig tilgå alle steder på nettet – måske. For Android Police fortæller at der ingen garanti er, at applikationer og funktioner uden for browseren ikke kan forhindre den i at virke korrekt. Så – måske er det i virkeligheden bare tid til at opgradere mobilen?
Editors choice

TEST: Super spændende smarte ure fra Huawei

I dag er et ur ikke længere bare et ur. De fleste af os render rundt med en eller anden form for smartwatch eller fitness-tracker, om ikke andet så når vi skal løbe en tur eller måske ned og træne i centret. Huawei har længe haft smarte ure blandt deres produkter, og jeg har haft mulighed for at teste de to helt nye: Huawei Watch GT2 Pro og Huawei Watch Fit. Det første af de to er deres flagskibsmodel, hvor de satser på brugere der godt vil have et klassisk look, men samtidig har de fyldt uret med spændende teknologi. Det er også klart det dyreste af de to ure, men stadig til en pris der ligger langt under det de fleste andre ure af samme kaliber koster. Den lille version, FIT, er mere designet som en aktivitetstracker, men har alle de samme funktioner som de mere klassiske smartwatches. Den store forskel er, at dette lille smartwatch ikke har en rund urskive, men en firkantet en, og urskiverne er heller ikke nogle der mindre om ure. Huawei Watch GT2 Pro Den nye topmodel af Huaweis smartwatch, Watch GT2 Pro, er – og det kan jeg lige så godt sige med det samme – gennemført fantastisk, og det ligner et ur der koster langt mere end det ren faktisk gør. Så lad mig lige starter der, nemlig med designet. Uret er designet med en safirurskive og i en titaniumsramme, der endda har en glasbagside. Det sidste gør at uret er behageligt …. (læs mere her)