TEST: Super spændende smarte ure fra Huawei

Huawei har lige sendt en række ikke-smartphone-produkter på gaden, blandt andet to smarte ure, Huawei Watch GT2 Pro og Huawei Watch Fit. Begge ure har utrolig mange funktioner, er billige og virkelig gode

I dag er et ur ikke længere bare et ur. De fleste af os render rundt med en eller anden form for smartwatch eller fitness-tracker, om ikke andet så når vi skal løbe en tur eller måske ned og træne i centret.

Huawei har længe haft smarte ure blandt deres produkter, og jeg har haft mulighed for at teste de to helt nye: Huawei Watch GT2 Pro og Huawei Watch Fit.

Det første af de to er deres flagskibsmodel, hvor de satser på brugere der godt vil have et klassisk look, men samtidig har de fyldt uret med spændende teknologi. Det er også klart det dyreste af de to ure, men stadig til en pris der ligger langt under det de fleste andre ure af samme kaliber koster.

Den lille version, FIT, er mere designet som en aktivitetstracker, men har alle de samme funktioner som de mere klassiske smartwatches. Den store forskel er, at dette lille smartwatch ikke har en rund urskive, men en firkantet en, og urskiverne er heller ikke nogle der mindre om ure.

Huawei Watch GT2 Pro

Den nye topmodel af Huaweis smartwatch, Watch GT2 Pro, er – og det kan jeg lige så godt sige med det samme – gennemført fantastisk, og det ligner et ur der koster langt mere end det ren faktisk gør.

Så lad mig lige starter der, nemlig med designet. Uret er designet med en safirurskive og i en titaniumsramme, der endda har en glasbagside. Det sidste gør at uret er behageligt at have på i flere dage i træk, og det første er med til at give uret et meget eksklusivt udseende.

Når jeg så kigger væk fra designet, så er det der gør uret så fedt, de funktioner som Huawei har lagt ned i det – og der er vildt mange.

For det første har Huawei langt mere end 100 forskellige træningstyper ned i uret, som det kan tracke. Visse af dem endda automatisk. Det sidste er ikke så vigtigt for mig – det vigtige er, at jeg kan holde styr på, hvor længe jeg fx styrketræner, laver cardio eller går en tur. Og fordi uret samtidig holder øje med din puls, så kan det ret præcist regne ud, hvor mange kalorier du bruger på den enkelte træningssession.

Smut en tur ind på Huaweis hjemmeside og læs mere om, præcist hvilke træninger der bliver logget – det vil jeg ikke bruge tid til her.

Huawei Watch Fit

Det lille Fit er langt billigere, men faktisk stadig et ret fedt ur. Det er ret elegant med en ret stor skive, 1,64″ i AMOLED, og der er masser af spændende urskiver med til uret her.

Det er perfekt til folk der ikke har store hænder eller håndled, og selvom det tydeligvis er designet i billigere materialer, så ser det ret godt ud.

Her har Huawei ikke langt helt så mange træningsaktiviteter ned, men tallet er stadig tæt på 100, så selvom det godt kan være at du ikke lige kan finde Taekwondo i uret, så finder du alle de mest almindelige, og en lang række ualmindelige. Jeg tvivler alvorligt på, at du kommer til at mangle din favoritsportsgren. Også her er der flere af dem der starter automatisk når du går i gang med at træne.

Men læs selv om de forskellige aktiviteter uret kan tracke på Huaweis hjemmeside.

Til træning og sundhed

Der hvor det virkelig bliver interessant er de værktøjer som Huawei har indbygget i uret, som hjælper din træning. Fx kan du måle VO2Max når du løber en tur udendørs, og her kan du, med den indbyggede gps, også en retur route, hvis du nu ikke kan finde hjem selv. Det gælder dog kun på Watch GT2 Pro, ikke på Watch Fit.

Derudover ligger der en række fede sundhedsfunktioner i urene, ting som konstant overvågning af din puls, måling af iltmætning, overvågning af din søvnkvalitet og af dit stressniveau.

Jeg er dybt imponeret over så meget der er indbygget i urene. Jeg kan naturligvis ikke påvise at iltmåling, søvnovervågning og måling af stressniveau er præcist, men når jeg tjekker mit søvnmønster om morgenen så passer det meget godt med min egen fornemmelse for, hvordan jeg har sovet, hvor mange gange jeg har været vågen og hvad tid jeg faldt i søvn.

Pulsmålingen er meget præcis – jeg har ikke kunne fange urene i nogle uregelmæssigheder her, og det får mig til at tro på, at alle målinger er så gode som jeg kan forvente af et smartwatch.

To steder adskiller Watch Fit sig markant fra GT2 Pro. Dels har Huawei indbygget en virtuel træner i Fit. En træner der kan guide dig gennem en række øvelser, så du fx kan træne i 10 minutter i frokostpausen, og samtidig logge din træning.

Fit har også en tracker, som kan holde øje med kvinders menstruationscyklus og ægløsningsdatoer. Det kunne tyde på at Fit er designet primært til kvinder. Men jeg vil stadig mene at uret også er godt til mænd der ikke ønsker et stort ur om håndleddet.

Alt det andet

Naturligvis får du beskeder på urene når du får mails og sms’er samt notifikationer fra alle din apps på dit ur – hvis du ønsker det.

Du kan også besvare og foretage opkald direkte fra uret, du kan afspille musik fra det – hvis du altså downloader filerne på uret, eller bruger Spotify. Jeg fik det aldrig til at virke med Apple Music.

Og hvis du har et Android ur, så kan du også styre kameraet på din smartphone – den del virker heller ikke på en iPhone.

Og det bringer mig til den sidste del – hvor virker uret.

Som allerede antydet så virker uret både på Android og iOS, du skal bare hente app’en Huawei Health.

Men det er altså ikke helt uden begrænsninger. Jeg har prøvet uret både med iOS og Android, og jeg har endda prøvet det med en ikke-Huawei smartphone og en Huawei Smartphone.

På iOS fungerer uret godt, og det er let at få det til at fungere med telefonen. Men der er ting der ikke virker optimalt. Du kan f.eks. ikke hente nye urskiver til det, du kan ikke styre din Apple Music app og du kan ikke styre kameraet. Der er sikkert flere ting, men det er det jeg lige her og nu har set.

På Android-telefoner, både Huawei og ikke-Huawei, virker alt. Du forbinder let mobilen til Huaweis galleri, hvor du henter nye urskiver og ud kan styre dit kamera.

Men du skal altså over på en Huawei-telefon før du kan styre musikken – eller du skal vælge at hente og bruge Huaweis musik app, før du kan fjernstyre musikafspilleren.

En anden ting er, at hvis du bruger en Huawei-smartphone, så går alt bare meget lettere og hurtigere. Din smartphone opdager selv uret, det bliver hurtigt forbundet, og du kan uden problemer bruge alle funktioner.

Opsamling

Jeg er vild med begge de to ure – ikke mindst når man kigger på pris i forhold til hvad du får i uret.

GT2 Pro er stort, elegant og meget robust, mens Fit er det lille elegante ur, som på grund af den firkantede skærm, har nogle meget spændende muligheder og funktioner.

Vurdering Huawei Watch GT2 Pro

Samlet vurdering 95%

Jeg er vild med GT2 Pro. Uret har så mange funktioner som du kun finder i mange meget dyrere ure. Det er holdbart, funktionelt og meget elegant.

Jeg trækker lidt ned i bedømmelsen på grund af de begrænsninger der er i forhold til at bruge det på iOS.

Uret er behageligt at have på, og det er let at styre urets funktioner og læse målingerne i app’en.

Du kan læse mere om uret her, og prisen kan du finde herunder.

Vurdering Huawei Watch Fit

Samlet vurdering 95%

Watch Fit er overraskende elegant. Det sidder godt på håndleddet, har en masse funktioner som du ikke finder mange andre steder, og jeg er vildt med den indbyggede træner.

Igen trækker jeg bedømmelsen lidt ned på grund af de begrænsninger der er i forhold til iOS.

Du kan læse mere om uret her, og prisen finder herunder.

Priser på Huawei Watch GT2 Pro

De bedste priser lige nu

Priser på Huawei Fit

De bedste priser lige nu

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2895 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart