Nyheder fra gl. site

Fra Apple til Android – 3 afsnit. Ur og tablet

Det er ikke helt uden udfordringer at flytte over fra mit Apple Watch til Samsung Active 2, men trods alt gik det, og jeg er ved at vænne mig til det nye, og flotte ur. Helt så smertefrit er det ikke gået at flytte fra iPad til Galaxy Tab S6. Men det er faktisk primært på grund af de cover der er til min nye tablet. Men tjek min nyeste video – den er kun på 5 minutter. Her kan du se og høre mere om mine erfaringer med mine nye gadgets.
Business

Huaweis AppGallery får svensk blåstempel

Huawei knokler hårdt på at få øget mængden af apps i deres AppGallery. Det er en vigtig parameter for dem, hvis de skal gøre sig noget håb om at kunne konkurrere mod Google og Apple. Som alt ser ud lige nu, så kan Huawei ikke benytte Android eller Google-tjenester på deres nye mobiler, og om det nogensinde bliver tilladt for dem, er et stort spørgsmål. Derfor har Huawei arbejdet på deres eget alternativ til Android OS og ikke mindst Googles Play. HarmonyOS er navnet på deres alternativ til Android OS, og AppGallery er så alternativet til Google Play. Men hvis Huawei skal have succes med HarmonyOS i Europa, så er det nødvendigt at der er masser apps i AppGallery, og ikke bare de kinesiske apps der er masser af i øjeblikket. Derfor har Huawei kørt en charmekampagne for at få europæiske, og ikke mindst nordiske app-udviklere, deres apps op i AppGallery. Og det ser ud til at det er ved at bære frugt. Den svenske bank-app, BankID, der er en pendant til danske NemID, har lige valgt at være en del af AppGallery. ”For os er det vigtigt, at BankID er tilgængelig på de mobiltelefoner, som brugerne ønsker, og at så mange som muligt i Sveriges befolkning kan bruge BankID. Vi har en vigtig position i samfundet i forhold til at muliggøre elektronisk identifikation og sørge for tryg og sikker brug af tjenester og betalinger. Vores mission er at give en sikker og tilgængelig e-identifikation. Det er brugerne, der vælger, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei på vej med alternativ til Google Maps

Et produkt der er meget populært på Android-platformen er Google Maps – det gratis navigationsprogram. Det er også et af de programmer som kinesiske Huawei godt ved, de er nødt til at have et alternativ til, på deres egen platform, HarmonyOS. Derfor har kineserne indgået en aftale med det hollandske kortfirma, TomTom, om at få kort på deres telefoner. Det fortæller Reuters i en artikel. I samme artikel fortæller en talsperson, at aftalen er indgået for noget siden, men at den først blev gjort offentlig i sidste uge. TomTom har allerede deres egne apps på iOS og Android, men på Huaweis nye operativsystem bliver det altså en Huawei app baseret på TomTom-kort, trafikinformation og navigationsværktøjer. Tidligere leverede TomTom også kortdata til Apple Maps, men det er ikke længere tilfældet, og derfor kan de nu indgå aftale med Huawei. Som vi tidligere har skrevet her på Tech-Test, så har Huawei bygget et fuldt mapping-ssytem, med navnet ”Map Kit”, der skulle gøre det muligt for app-udviklere at bruge data fra den russiske Yandex og Huaweis egne ’telecom base stations’. Meget tyder dog på, at med den nye aftale med TomTom, vil Huawei lægge låg på Map Kit, eller at de har brug for en løsning her og nu, mens de arbejder mere på Map Kit.
Business

Facebook på vej med eget OS

Hvad gør en gigant som Facebook, når de ikke ønsker at være afhængige af deres konkurrents operativsystem? Tja – hvis man er Mark Zuckerberg og Facebook, så hyrer man bare en af de folk der var med til at udvikle Windows NT, nemlig Mark Lucovsky. Det betyder dog ikke at Facebook-app’en forsvinder fra Android-smartphones, det ville være decideret dumt, og dum kan man ikke kalde folkene der styrer verdens største sociale medie. Men udover at gøre sig fri fra afhængigheden af Google og deres udvikling af Android, så får Facebook også en anden fordel. De kan nemlig integrere social interaktion dybere ned i deres enheder. Ifølge Techcrunch vil det også give Facebook den fordel, at det vil blive sværere at tvinge dem til at skille sig af med nogle af deres opkøb – specielt hvis Facebook vælger at benytte Instagram branding til deres kommende AR-briller.
Nyheder fra gl. site

Pas på ondsindede juleapps til Android-telefoner

Vi er efterhånden godt inde i årets travleste shopping-periode, hvor mange stresser for at nå det sidste inden juleaften. Det er der ikke noget nyt i – heller ikke for hackerne. Mange cyber-kriminelle udnytter nemlig hvert år juletravlheden til at stjæle informationer fra uopmærksomme forbrugere. En ny rapport fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Network afslører, at hackere i stor stil bruger julerelaterede mobilapps til at snyde forbrugerne. Via Barracuda Advanced Threat Protection har eksperter analyseret mere end 4.200 Android-apps, herunder shopping-, chat- og spil-apps, der alle har juletemaer og fx tilbyder muligheden for at video-chatte med julemanden og lign. Pas på farlige app-tilladelser Det er lykkedes Barracuda at identificere flere hundrede farlige apps, der tillader indsamling af en stor mængde personlig information fra brugeren. Data som senere kan sælges på nettet eller bruges til svindel: “Vores undersøgelse viser, at flere apps bruges til at indsamle flere informationer, end brugeren tror. Fx kan man ubevidst komme til at tillade appen at læse SMS-beskeder, og det giver hackeren adgang til koder og multifaktorgodkendelse. Hvis man får givet adgang til kontakter og mulighed for at sende SMS’er, kan brugeren havne som centrum i phishing- og spam-kampagner,” siger Peter Gustafsson, der er ansvarlig for Barracuda Networks i Norden. Her er tre resultater fra undersøgelsen: Syv af de undersøgte apps havde ondsindede funktioner, fx at erstatte sig selv automatisk med en tvivlsom kopi downloadet fra internettet 35 indeholdt såkaldt adware, som tillader potentiel mere integritetskrænkende og ondsindede reklamer end almindelige reklamebaserede apps 165 havde en overdreven eller …. (læs mere her)