
Hvad gør en gigant som Facebook, når de ikke ønsker at være afhængige af deres konkurrents operativsystem?
Tja – hvis man er Mark Zuckerberg og Facebook, så hyrer man bare en af de folk der var med til at udvikle Windows NT, nemlig Mark Lucovsky.
Det betyder dog ikke at Facebook-app’en forsvinder fra Android-smartphones, det ville være decideret dumt, og dum kan man ikke kalde folkene der styrer verdens største sociale medie.
Men udover at gøre sig fri fra afhængigheden af Google og deres udvikling af Android, så får Facebook også en anden fordel. De kan nemlig integrere social interaktion dybere ned i deres enheder.
Ifølge Techcrunch vil det også give Facebook den fordel, at det vil blive sværere at tvinge dem til at skille sig af med nogle af deres opkøb – specielt hvis Facebook vælger at benytte Instagram branding til deres kommende AR-briller.