Nyheder fra gl. site

TP-Link kommer nu også med sikkerhedspakke til hjemmenetværket

Mængden af trusler fra internettet er eksploderet, og pludselig står firmaer i kø for at levere deres version af, hvordan hjemmenetværket beskyttes. Således også netværksfirmaet TP-Link der har lanceret deres egen sikkerhedspakke, HomeCare. HomeCare er en opdatering til en del af TP-Links routere, og det opdateringen blandt andet gør, er at tilføje antivirusbeskyttelse fra Trend Micro (de første tre år er gratis, derefter skal der betales et abonnement for at sikre at systemet virker). Trend Micros bidrag skulle dog også tilføje såkaldte ’omfattende sikkerhedsforanstaltninger’ til at beskytte hjemmets trådløse netværk og opkoblede enheder. Præcist hvad beskyttelsen består af eller gør, har TP-Link dog ikke oplyst om. Men TP-Link lover at beskytte hjemmenetværket og opkoblede enheder mod uønsket malware, og så skulle den også informere hvis du besøger websteder der kan være problematiske. Videre lyder det at HomeCare kan identificere og eliminere trusler, før de rammer hjemmenetværket, og altid beskytte mod nyeste trusler. Skulle en enhed dog alligevel vise sig at være inficerede, så bliver de sat i karantæne, hvis de bliver koblet på netværket. Det lyder faktisk meget godt, noget af det altså. Den første del virker som om TP-Link har tage de funktioner der findes i Trend Micros sikkerhedsprodukter og smidt dem direkte ned i routeren. Alle sikkerhedsprodukter med respekt for sig selv kan stoppe hovedparten af malware derude (og intet produkt kan beskytte mod dem alle, uanset hvad producenterne måtte påstå), og at advare mod skadelige websider er faktisk en ret gammel teknologi. Men at sætte fysiske enheder …. (læs mere her)
Apps

TEST: Bitdefender – elegant og let sikkerhed

It-sikkerhed er vigtigere end nogensinde før. Malware er på hastig fremmarch, og de sidste ugers tilfælde af ramsomware-angreb, der har bragt virksomheder som blandt andet Mærsk og TNT i knæ, er næppe det sidste – eller værste – vi kommer til at se på den front i år. For mig understreger det vigtigheden af tre ting. Dels at sørge for at såvel computer som smartphone altid er opdateret, så de mest graverende sikkerhedshuller er lukkede, dels at få opdateret alle programmer hele tiden så huller i f.eks. Adobe Reader lukkes, og endelig at sørge for at der kører et godt sikkerhedsprodukt på din mac, pc eller Android-enhed. Et sådant program kommer fra Bitdefender, der har versioner af deres sikkerhedsprogram af sammen navn, der kører på alle platforme. Til pc hedder den så Total Security, mens den til mac hedder Antivirus for Mac og til Android bærer navnet Mobile Security & Antivirus. Jeg har kigget nærmere på programmet, specielt Mac og pc, men jeg har også valgt at kigge på mulighederne og ikke på hvor godt programmet er til at stoppe trusler med. Stærk beskyttelse Det er ikke fordi jeg mener det er uvæsentligt, men fordi det kræver langt større ressourcer end Tech-Test kan mønstre. I stedet for har jeg kigget på hvordan Bitdefender scorer på nettet når det kommer til beskyttelse. PCMag.com scorer den med 4,5 ud af 5, techradar.com giver den også 4,5 ud af 5, av-test.org scorer den med 6 ud af 6 i sikkerhed (i deres test …. (læs mere her)