Nyheder fra gl. site

Så er det tid – du skal have en rød iPhone 7

Den ser ret flot ud, den nye iPhone 7 og 7 Plus. Rød aluminiumfinish i stedet for de traditionelle farver skal fejre det over 10 år lange partnerskab mellem Apple og (RED). På den måde kan du både få en iPhone ikke så mange andre har, og bidrage til Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids. Specialudgaven (PRODUCT)RED iPhone kan bestilles online i hele verden og fås i butikkerne fra fredag den 24. marts. “Siden vi begyndte vores samarbejde med (RED) for 10 år siden, har vores kunder haft en betydelig indflydelse på bekæmpelsen af aids, når de har købt vores produkter – lige fra den originale iPod nano (PRODUCT)RED Special Edition til de nutidige Beats-produkter og -tilbehør til iPhone, iPad og Apple Watch,” skriver Tim Cook, Apples CEO i en pressemeddelelse: “Lanceringen af denne specialudgave af iPhone i en smuk rød finish er vores største (PRODUCT)RED-tilbud indtil videre, hvor vi fejrer vores partnerskab med (RED). Og vi kan ikke vente på, at kunderne får den i hænderne.” “Apple er verdens største virksomhedsdonor til Den Globale Fond og bidrager med over 130 millioner USD som en del af partnerskabet med (RED),” skrev Deborah Dugan, CEO for (RED) i samme pressemeddelelse: “Ved at kombinere den globale rækkevidde af verdens mest populære smartphone med vores indsats for at give adgang til livreddende ARV-medicin i Afrika syd for Sahara har kunder nu en usædvanlig mulighed for at gøre en forskel og bidrage til Den Globale Fond gennem købet af denne nye smukke (PRODUCT)RED …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Gratis videoredigering fra Apple

Så har Apple været ude og fortælle om deres nye app – Clips er en nye måde at lave videoredigering på. Ifølge Apple kan brugerne selv sammensætte videoklip, billeder og musik i flotte videoer, og bagefter kan de så deles med app’en Beskeder, på Instagram, Facebook og andre sociale medier. Clips indeholder en helt ny funktion kaldet live-tekstning, der giver dig mulighed for at lave animeret videotekster og titler blot ved hjælp af din stemme. Der er også sjove effekter som tegneseriefiltre, talebobler, figurer og animerede plakater i fuld skærm som du kan bruge til at sætte dit helt eget præg på dine videoer. I Clips kan du lave videoer, der består af flere forskellige videoklip, uden at du skal arbejde med forskellige spor og komplicerede redigeringsværktøjer (hvilket vi er mange der allerede glæder os til). Du optager video eller billeder direkte i Clips (eller henter dem fra dit bibliotek), og så tilføjer du filtre, talebobler, figurer eller emojis. Har du lyst til at lave plakater i fuld skærm med animerede baggrunde og personlig tekst, så klarer Clips også det. Clips har masser af indbyggede musiknumre at vælge imellem, og de tilpasser sig automatisk videoen længde. Gider du ikke sidde og tampe tekster ind, så kan du tilføje animerede videotekster og titler med din stemme. Videotekster bliver automatisk genererede når en bruger taler, og de bliver vist på skærmen så de passer med brugeren stemme. Live-tekstning understøtter pr. 36 forskellige sprog. Som sagt er Clips gratis, den kommer på App …. (læs mere her)
Steve Job Theater
Nyheder fra gl. site

Apples nye hovedkontor næsten klar

Den nu afdøde Apple boss, Steve Job, havde en vision om at skabe en stort center for kreativitet og samarbejde, og derfor er Apple Park udviklet til at være en stor grøn oase midt i Santa Clara Valley. Den cirkelformede hovedbygning er på imponerende 26 hektarer og beklædt med verdens største buede glasruder hele vejen rundt. Apple hædrer også deres gamle chef ved at navngive auditoriet i Apple Park Steve Jobs Theater. Det er da også et imponerende auditorium med ikke mindre end. 1.000 sæder, som er placeret på toppen af en bakke, et af de højeste punkter i Apple Park, som har udsigt til enge og hovedbygningen. Så mon ikke Steve Jobs, der i år ville være fyldt 62 år, ville være tilfreds med at se hans vision ført ud i livet? I en pressemeddelese fortæller Apple CEO Tim Cook: “Steves visioner for Apple strakte sig langt ind i fremtiden. Hans intention var, at Apple Park skulle være hjem for innovation i mange kommende generationer. Arbejdsområderne og parkarealerne er bygget med henblik på at inspirere vores medarbejdere og samtidig gavne miljøet. Vi har designet en af de mest energieffektive bygninger i verden, og campussen vil køre udelukkende på vedvarende energi.” Apple Park får også plads til et besøgscenter med en Apple Store og café, som er åben for offentligheden, et træningscenter på 9300 m² til Apples medarbejdere, sikre forsknings- og udviklingsfaciliteter samt Steve Jobs Theater. Parkarealerne byder på et over tre kilometer stort stisystem, hvor medarbejderne kan gå og løbe, samt en frugthave, eng og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Apple måske på vej med nyt iPad-lineup i marts

Det japanske website Macotakara kan fortælle at til Apples kommende event i marts vil der blive frigivet en ny linje iPad Pro, og en 128GB iPhone SE samt en ny rød variant af iPhone 7 og 7 Plus. De forventede iPad Pro vil være i størrelserne 7,9”, 9,7”, 10,5” og 12,9”, og hvis det er korrekt så betyder det muligvis at Apple skal til at erstatte deres iPad mini 4 med 8,9” Pro, opdatere 9,7” og 12,9” og sende en helt ny størrelse på gaden, nemlig 10,5”. Det er dog stadig kun rygter, både Barclays og KGI Securities nævner ikke 7,9”-modellen i deres forudsigelser, og hvis det er rigtigt så kunne det tyde på at det er 10,5”-ersionen der erstatter mini 4. DigiTimes skriver at 10,5” skærmens bredde ville være den samme som iPad minis skærmhøjde og hvis den rent faktisk får et display fra kant til kant, så ville den faktisk passe ind i samme form som iPad mini 4. Men hvis vi hopper tilbage til Macotakara, så siger de at 7.9”-modellen vil bruge en Smart Connector og have et 12MP iSight kamera, True Tone flash og skærm, lige som de større modeller. Rygterne siger også, at 10,5” og 12,9”-versionerne vil bruge A10Xshippen, mens de mindre modeller vil bruge A9X. Samtidig fortæller Macotakara at Apple har planer om at sende en iPhone SE med 128GB lager på gaden, såvel som en rød variant af iPhone 7 og iPhone 7 Plus. Normalt er Macotakara en kilde vi godt kan stole …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Apple flytter iPhone SE-produktionen til Indien

Fra Mobile World Live forlyder det, at Apple har indgået aftale om at produktionen af deres billige iPhones til Indien. Aftalen skulle være indgået med en producent der har faciliteter i Bengalore, Indiens teknologiske centrum, og den skulle kun fokusere på at producere iPhones. Virksomheden Wistron, der kommer fra Taiwan, skal i første omgang samle 4”- iPhone SE på en fabrik med kapacitet på 300.000 til 400.000 enheder, skriver The Economic Times. Kilder har til Mobile World Live fortalt at Apple har planer om at starte produktionen uden at vente på at regeringen godkender en liste af forventede skattefordele. Apple har planer om at drage fordel af den hurtige vækst af smartphones i Indien, der er verdens næststørste marked for smartphones. Alene i tredje kvartal 2016 steg mængden af solgte smartphones i Indien med 23%, hvilket gør det til et af verdens hurtigst voksende markeder. Sidste år blev der solgt 2,5 millioner smartphones i Indien, og en tredjedel blev solgt alene i Q3. Apple regner, ifølge Mobile World Live, med at leve op til de lokale krav til virksomheder, krav der er steget i takt med at regeringen sætter blus på deres ”Make in India”-kampagne. Det er en kampagne der ser ud til at virke, for det anslås at tre fjerdele af alle smartphones der sælges i Indien bliver fremstillet lokalt.