Apple måske på vej med nyt iPad-lineup i marts

Samtidig kommer der muligvis en 128GB iPhone SE og en rød iPhone 7/Plus

iPad Pro får muligvis snart nye medlemmer i familien

Det japanske website Macotakara kan fortælle at til Apples kommende event i marts vil der blive frigivet en ny linje iPad Pro, og en 128GB iPhone SE samt en ny rød variant af iPhone 7 og 7 Plus.

De forventede iPad Pro vil være i størrelserne 7,9”, 9,7”, 10,5” og 12,9”, og hvis det er korrekt så betyder det muligvis at Apple skal til at erstatte deres iPad mini 4 med 8,9” Pro, opdatere 9,7” og 12,9” og sende en helt ny størrelse på gaden, nemlig 10,5”.

Det er dog stadig kun rygter, både Barclays og KGI Securities nævner ikke 7,9”-modellen i deres forudsigelser, og hvis det er rigtigt så kunne det tyde på at det er 10,5”-ersionen der erstatter mini 4.

DigiTimes skriver at 10,5” skærmens bredde ville være den samme som iPad minis skærmhøjde og hvis den rent faktisk får et display fra kant til kant, så ville den faktisk passe ind i samme form som iPad mini 4.

Men hvis vi hopper tilbage til Macotakara, så siger de at 7.9”-modellen vil bruge en Smart Connector og have et 12MP iSight kamera, True Tone flash og skærm, lige som de større modeller.

Rygterne siger også, at 10,5” og 12,9”-versionerne vil bruge A10Xshippen, mens de mindre modeller vil bruge A9X.

Samtidig fortæller Macotakara at Apple har planer om at sende en iPhone SE med 128GB lager på gaden, såvel som en rød variant af iPhone 7 og iPhone 7 Plus.

Normalt er Macotakara en kilde vi godt kan stole på når det kommer til Apples lanceringer, men der er ingen garanti for at Apple rent faktisk vil sende disse modeller på gaden, men spændende er tankerne og om ikke andet så har vi noget at snakke om indtil præsentationen i marts.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3371 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?