Nyheder fra gl. site

Overvågningskamera med 1 års batterilevetid

Arlo har nogle ret fede trådløse overvågningskamera, og har gennem det sidste års tid øget batterilevetiden markant. Nu er de så kommet med Arlo Essential XL, der lover at have 365 dages batterilevetid ved normal brug, på en enkelt opladning. Videokvaliteten er i 1.080p, det kan optage i farver om natten, og der er en bevægelsessensor, så det kan aktiveres når der sker noget i dets synsfelt. Når det er tid til at lade det op, så sker det via en mini-usb-port, eller hvis du har et solpanel fra Arlo, så kan du koble det til en konstant strømkilde, og glemme alt om at skulle oplade kameraet. Herudover er kameraet udstyret med projektører, som kan tændes via app’en, så du eventuelt kan skræmme eventuelle indbrudstyve væk. Kameraet er naturligvis vejrbestandigt, så det kan monteres udendørs, og du behøver ikke spekulere på, om det bliver udsat for regn, sne, kulde eller varme. Eneste krav er at det kan nå dit trådløse netværk. Nå ja – det er også en sirene indbygget i kameraet som du kan starte, hvis nu lyset alene ikke skræmmer eventuelle indbrudstyve væk. Du kan også vælge at tale med dem kameraet ser, for der er indbygget to-vejs-kommunikation. Prisen ligger på omkring 1.290 kroner, og er i butikkerne nu.
Nyheder fra gl. site

Arlo lancerer deres mest avancerede sikkerhedskamera

Ultra 2 fra Arlo, er sikkerhedsproducentens mest avancerede sikkerhedskamera, og skulle fange op til fire gange så mange detaljer som et almindeligt sikkerhedskamera – lover Arlo altså. Brugere kan zoome op til 12 gange uden at det påvirker vigtige funktioner, hvilket kan gøre det lettere at identificere en mistænkt, selv om natten. Det tager dobbelt så mange billeder som tidligere kameraer, og har en opløsning på 1.080p, hvilket skulle gøre, at det opfange selv de mindste detaljer som kan bruges til at identificere kritiske øjeblikke. Det har et 180 graders synsfelt, så du får stort set hele rummet med på billedet, uanset hvor du placerer kameraet, og så har det avancerede auto-zoom og tracking-funktioner, så det følger de ting der bevæger sig i synsfeltet. Hvis du vælger en Arlo SMART Security-løsning, som du skal abonnere på, så gemmes optagelserne i 4K i op til 30 dage i din Cloud-løsning hos Arlo. Samme løsninger giver dig også en avanceret AI, der gør at kameraet automatisk kan genkende dyr og mennesker fra hinanden, så det ikke følger ting der ikke udgør en trussel. Arlo Ultra 2 kommer også med tovejs lyd, så du både kan se og høre, hvad der sker, og du kan endda sende en besked til dem kameraet måtte filme. Som alle andre kameraer fra Arlo, så er dette kamera trådløst, og det lover at det holder i op til seks måneder på en enkelt opladning. Hvis du ikke ønsker at benytte Arlos cloud-løsning, så kan du også indsætte …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Tech-Test News uge 39

Med et par dages forsinkelse kommer den nyeste udgave af Tech-Test News. Tekniske udfordringer betød desværre, at den ikke kom online fredag som planlagt. Men til gengæld er den fyldt med spændende nyheder til dig. Masser af nye produkter, masser af nye test, og en super spændende samtale med fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen, og produktspecialisten Bjørn Ekner fra Jabra om ‘den nye normal’ – skal vi virkelig acceptere at vi fremover primært skal arbejde online? Herunder kan du finde linket til det fulde interview med Bjørn Ekner og Anne Skare Nielsen.
Nyheder fra gl. site

Nyt spotlight kamera fra Arlo

Arlo Essential Spotlight Camera er det nyeste overvågningskamera fra sikkerhedsvirksomheden. Kameraet dækker de mest basale overvågningsfunktioner, så som videooptagelser og bevægelsessporing direkte på brugerens smartphone. Det er 100% trådløst og Arlo lover at det kan installeres på ganske få minutter, uden behov for basestation. Kameraet forbinder sig direkte til husets wifi. Kameraet har et 130 graders synsfelt, og optager video i 1.080p. Der er integreret spotlight, så der kan optages video i farver også om natten. Der er integreret mikrofon og højttaler i Arlo Essential Spotlight Camera, så brugeren kan tale direkte med dem der optræder på overvågningskameraet. Hvis du allerede har et Arlo-system, så kan det nye kamera også koble sig på din basestation, så du kan styre det fra din Arlo app. Prisen kommer til at ligge på omkring 1.190 kroner for 1 kamera, og et system med 3 kameraer bliver på omkring 3.090 kroner.
Nyheder fra gl. site

Arlo klar med video-dørklokke

Vi kender bedst Arlo fra deres overvågningssystemer (der forresten er geniale, se fx her.), men nu er de så også klar med en videodørklokker – som vi forresten har ventet på et stykke tid. Men nu er den her altså, Arlo Video Doorbell, og den bruger et 1:1 størrelsesforhold, hvilket skulle give et unikt billede, optimeret til din smartphone, og det skulle angiveligt giver dig 25% større synsfelt i forhold til andre videodørklokker. Blandt andet skulle du kunne se hele personen, ikke bare overkroppen, og dermed også om der eventuelt ligger pakker foran din dør. Synsvinklen er på 180 grader, og der er naturligvis nattesyn i Arlo Video Doorbell. Arlo kan også optage hvad der sker, hvilket dog kræver et abonnement. Det gode er, at der medfølger et års optagelser, når du køber et Arlo-produkt. Der er masser af andre spændende ting ved Arlos nye produkt, men de fleste kender vi allerede fra deres andre produkter, men jeg kan da lige nævne ting som genkendelse af bestemte personer, og at den også kan se forskel på mennesker og dyr. Arlo Video Doorbell får en pris på omkring 1.590 kroner, og er i handlen nu.