Ultra 2 fra Arlo, er sikkerhedsproducentens mest avancerede sikkerhedskamera, og skulle fange op til fire gange så mange detaljer som et almindeligt sikkerhedskamera – lover Arlo altså.
Brugere kan zoome op til 12 gange uden at det påvirker vigtige funktioner, hvilket kan gøre det lettere at identificere en mistænkt, selv om natten. Det tager dobbelt så mange billeder som tidligere kameraer, og har en opløsning på 1.080p, hvilket skulle gøre, at det opfange selv de mindste detaljer som kan bruges til at identificere kritiske øjeblikke.
Det har et 180 graders synsfelt, så du får stort set hele rummet med på billedet, uanset hvor du placerer kameraet, og så har det avancerede auto-zoom og tracking-funktioner, så det følger de ting der bevæger sig i synsfeltet.
Hvis du vælger en Arlo SMART Security-løsning, som du skal abonnere på, så gemmes optagelserne i 4K i op til 30 dage i din Cloud-løsning hos Arlo. Samme løsninger giver dig også en avanceret AI, der gør at kameraet automatisk kan genkende dyr og mennesker fra hinanden, så det ikke følger ting der ikke udgør en trussel.
Arlo Ultra 2 kommer også med tovejs lyd, så du både kan se og høre, hvad der sker, og du kan endda sende en besked til dem kameraet måtte filme.
Som alle andre kameraer fra Arlo, så er dette kamera trådløst, og det lover at det holder i op til seks måneder på en enkelt opladning. Hvis du ikke ønsker at benytte Arlos cloud-løsning, så kan du også indsætte et sd-kort direkte i kameraet og optage på den i stedet.
Prisen på et system med 2 kameraer ligger på 5.290 kroner, og det er i handlen nu.