Gadgets

TEST: Smart men overflødig hjemmeautomation

Med stadig flere smarte enheder hjemmet, stiger kompleksiteten også når det kommer til at styre dem. Personligt har jeg enheder fra Ikea, Philips, Genius, Tado, Arlo og listen fortsætter. De fleste smarte enheder har deres egen app der gør at du kan styre dem, men det betyder så også hurtigt at du skal bruge mange forskellige apps til at styre dit hjem med, og det er bare ikke optimalt. Animus Heart er så et ret nyt produkt der kan gøre det lettere at styre hjemmet et og samme sted fra. Den lille dims kan nemlig samle en lang række af smarte enheder der er på markedet i en og samme enhed, og så kan du styre dem derfra. Med Animus Heart kan, udover at styre de enkelte enheder, også lave tidplaner, så ting sker på givne tidspunkter, og du kan oprette automation, så ting sker på baggrund af andre begivenheder. F.eks. tænde for lyset når du kommer hjem, eller skrue ned for varmen når du tager hjemmefra. Men jeg har mine forbehold overfor Animus Heart, men det kan du læse mere om nederst i denne artikel. Nem opsætning, og dog En ting jeg virkelig vil rose Animus Heart for er, at det virkelig er let at komme i gang med produktet. Pak det ud, slut det til din router med det medfølgende ethernet-kabel og slut det til strøm og så sker resten i den medfølgende app. Når man lige finder den rigtige (der ligger to apps, en legacy og en …. (læs mere her)
Editors choice

Videotest: Forbundne radiatorventiler fra Tado imponerer

IoT har for alvor flyttet ind i mit hus. Jeg er i fuld gang med at prøve at installere så meget IoT som muligt, og samtidig prøver jeg at se hvor meget der kan integreres i et kontrolpanel. Indtil videre har jeg valgt at benytte Apple HomeKit. Dels fordi der er utrolig mange enheder der understøtter dette system, dels fordi det ikke kræver et ekstra stykke hardware, som f.eks. både Amazon Alexa og Google Home gør. Samtidig forstår Apple HomeKit dansk (gennem SIRI), og det gør hverken Alexa eller Google Home. Det første system jeg har sat op er radiatorventilerne fra Tado. I videoen herunder kan du se opsætningen og min vurdering af hele processen, og her får du ganske kort mine erfaringer med opsætning af systemet. Opsætningen var let og smidig. En bridge sluttes til hjemmets router, og den får strøm via et usb-kabel som også sluttes til routeren. Herefter parres radiatorventilerne med Tados bridge, og ventilerne tilføjes i app’en så de bliver sluttet til det rum du ønsker de skal være i. Herefter kan de nu monteres  på radiatoren. Den proces var ligeledes let – der findes adapterer der sikrer at du kan få ventilen til at passe på de fleste radiatorer. Når ventilen er tilsluttet radiatoren kalibrerer den sig selv, og derefter er du klar til at bruge systemet. Let automatisering Fra den tilhørende app kan du så sætte de enkelte rum op. Du kan bestemme temperaturen i rummet på forskellige tider af døgnet. Du kan sætte op, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Reducering af menneskelige fejl bag rattet er den største fordel ved automatiseret kørsel

Undersøgelsen fra Bosch viser, at automatiseret teknologi, som hjælper chaufføren, kan være til stor hjælp i en lang række situationer. I undersøgelsen har Bosch undersøgt holdningen til automatiseret kørsel blandt 4.000 respondenter fra Finland, Sverige, Norge og Danmark. (1) Menneskelige fejl bag rattet reduceres De nordiske forbrugere vurderede det faldende antal af menneskelige fejl som den største fordel ved automatiserede biler (54%). Andre fordele, som de nordiske forbrugere nævnte, var færre uansvarlige bilister (46%), færre trafikpropper (37%) og mere tid til at lave andre ting i stedet for at sidde bag rattet, når man er på farten (23%). En ud af syv (14%) respondenter svarede også, at automatiseret kørsel vil gøre det sjovere at flytte sig fra et sted til et andet. – Resultaterne viser, at nordiske forbrugere lægger stor vægt på ansvarlig kørsel. Mange ville vælge et funktionelt og logistisk økosystem over den personlige komfort og nydelse ved at køre, og for mange er det at køre i bil i højere grad forbundet med transport mellem steder snarere end nydelse. De ser således store fordele i automatiserede biler, da dette frigiver tid til at kunne fokusere på andre ting end vejen, siger Stefan Bergman, direktør for forretningsudvikling hos Bosch i Norden. Respondenterne blev også bedt om at nævne situationer, hvor automatiseret teknologi kunne få dem til at føle sig mere sikker i trafikken. Her viste resultaterne fra de danske respondenter, at særligt kørsel i tæt trafik (37%) ville være lettere og mere trygt med automatiseret teknologi. Herefter fulgte kørsel …. (læs mere her)