Nyhedsbrev

TEST: Dyrt headset leverer god lyd, men problematisk komfort

Der er ingen tvivl om at det nye helt trådløse headset, Beoplay EX, er elegant og eksklusivt. Materialer til etui og selve ørepropperne er flotte og elegante, og blandingen af aluminium, glas og flot plast giver et rigtig godt indtryk af headsettet. Headsettet er udformet, som vi har set så mange gange før, med ørestilke, der faktisk i dette tilfælde er med til at give et flot udseende på headsettet. Selve basen har en lille glasplade, som du skal klikke let på for at styre headsettet, og det er med til at give det elegante udseende på headsettet. Stilkene er med til at gøre det lettere at få headsettet op ad etuiet, og det sætter jeg stor pris på. Mine fingre er så tilpas store, at det kan være svært at få fat i de små headset, når de sidder i etuiet. En af de ting B&O selv skriver om headsettet er at det har en høj grad af komfort, at ikke mindst at det passer til alle ører. Problemet er så, at det bare ikke passer – ikke når det kommer til mine ører i hvert fald. Designet på Beoplay EX er en anelse anderledes end hvad jeg har set på andre af slagsen. Det har en noget større base, og den prop der går ind i øregangen på brugeren, er vinklet lidt anderledes end hvad jeg har oplevet før. Selve basen virker for stor, den er klart med til at gøre det næsten umuligt for mig at få …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Nyt alsidigt in-ear-headset fra Bang & Olufsen

Det nye headset har fået en markant designopgradering, er vand- og svedresistent, og så skulle det have fået tunet lyden op, fået bedre aktiv støjreducering og en mere komfortabel pasform. Den danske lydproducent lover at Beoplay EX er designet til at være en del af brugernes hverdag, og et der kan bruges til både træning og fritid. Bang & Olufsen skriver selv i deres pressemeddelelse, at det er designet til at til fuld koncentration med ANC og høj opkaldskvalitet til onlinemøder, på farten og med de seneste nyheder i ørerne. Beoplay EX har, udover den adaptive aktive støjreduktion, op til 8 timers spilletid, og yderligere 20 timer i etuiet. Det er certificeret IP57, hvilket gør det vand- og svedresistent – så ikke noget med at tage det på svømmeturen, ok? – og så understøtter det Bluetooth 5,2. Headsettet har indbygget seks mikrofoner, der skal sikre en høj opkaldskvalitet, det har multipoint-forbindelse, så du kan forbinde headsettet til to enheder på samme tid. Etuiet er fremstillet i aluminium i praktisk lommestørrelse, og det er den danske designer, Thomas Bentzen, der står bag det spændende design. Headsettet kommer på gaden i slutning af maj, og får en pris på 2.999 kroner – alt efter, hvor du køber det.