Nyheder fra gl. site

Orbi-routeren får avanceret sikkerhed indbygget

Netgear udviklede deres Netgear Armor sammen med Bitdefender, og har et stykke tid brugt teknologien på deres gamerroutere til at beskytte brugerne mod hackerangreb og andre cybertrusler. Men nu har Netgear så valgt at gøre Netgear Armor tilgængelig på deres Orbi-routere, og derved får dem der har investeret i denne lille spændende router, også beskyttelse mod virus, malware, tyveri af adgangskoder, identitetstyveri og hacking. Beskyttelsen dækker alle enheder der er koblet til Orbi Mesh WiFi-netværket, men kun hvis du vælger at betale for løsningen, altså. Noget af det der gør Netgear Armor så spændende er, at den dækker alle enheder der er koblet til Orbi-netværket. Det står i kontrast til mange andre løsninger, hvor beskyttelsen skal være installeret direkte på enhederne før den bliver beskyttet, hvorved f.eks. iOS-enheder ikke får nogen ekstra beskyttelse, da du endnu ikke kan køre sikkerhedssoftware her. Netgear Armos overvåger aktivt netværket via kontinuerlig scanning, der identificerer og blokerer malware såsom virus, spyware, ransomware samt adgang til url-adresser der identificeres som trusler. Som sagt er det et betalingsprodukt, og abonnementet omfatter også Bitdefender Total Security som kan installeres på alle Windows- MacOS og Android-enheder. Det giver den ekstra sikkerhed, at enhederne også er beskyttede når de ikke er koblet til Orbis netværk. Muligheden for Netgear Armor kommer automatisk på alle Orbi RBR50-routere der har slået automatisk firmwareopdateringer til.
Nyheder fra gl. site

Sikkerhedskamera fuldt af sikkerhedshuller

Normalt så er overvågningskamera der for at øge sikkerheden, men nu viser det sig, at de overvågningskameraer der kommer fra Guardzilla har masser af sårbarheder i sig. Kameraerne er ellers kendt for at være lette at bruge, diskrete og lette at installere og samtidig har de en lav pris, og både blandt iOS- og Android-brugere er der masser af brugere der har hentet app’en. Sikkerhedsfirmaet Bitdefender skønner at der er over 410.000 aktiverede Guardzilla kameraer installeret, så produkterne er også ret populære. Men nu viser det sig så, at træerne ikke vokser ind i himmelen, for deres Indoor Security Camera har fået identificeret adskillige sårbarheder af Bitdefender. Disse sårbarheder kan resultere i alvorlige brud på brugerens privatliv. Kriminelle kan oprette forbindelse til kameraet, få fuld adgang til at administrere enheden og få adgang til kameraets direkte optagelser. Sådan angribes du Bitdefenders undersøgelse har identificeret tre typer angreb, der alle kan give kriminelle fuld kontrol over et overvågningskamera fra Guardzilla. De får fuld kontrol over kameraet ved at manipulere Guardzillas autentificerings-service og udgive sig for at være en legitim bruger. Ved at afkode unikke bruger-ID’er kan hackeren forespørge brugernavne (emailadresser) og passwords, og de kan ændre dem uden nogen bekræftelse fra den egentlige bruger. De får fuld kontrol over kameraet og får fjernadgang til at administrere enheden ved at benytte sig af en komponent til online kommunikation. De får fuld kontrol over enheden ved at udgive sig for at være en softwareopdatering. Når hackeren kender enhedernes bruger ID’er og kodeord (se …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Det mest populære dårlige kodeord er “123456”

Har man et svagt kodeord tilknyttet sin digitale brugerkonto, så er man mere sårbar over for hackerangreb. Man er især sårbar over for såkaldte “ordbogsangreb”. Det er en populær metode blandt IT-kriminelle, hvor hackeren bruger et computerprogram til at afprøve alle kendte adgangskoder fra almindeligt anvendte ord for at få adgang til en brugers digitale konto. Det forklarer Bogdan Botezatu, der er ekspert hos IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender. Forklaringen på, hvorfor ordbogsangreb er en populær metode, er netop, at alt for mange internetbrugere sjusker med kodeordet. Selvom IT-sikkerhedsvirksomheder som Bitdefender ofte fortæller, at et kodeord skal være langt og kompliceret, så bruger mange mennesker simple og gennemskuelige kodeord. Vil man have syn for sagen i forhold til de dårlige kodeord, så kan man jo dykke ned i 5 millioner lækkede kodeord fra internetbrugere i USA og Europa. Det er det, som virksomheden SplashData fra Silicon Valley har gjort. SplashData arbejder til dagligt med analyser og sikkerhed i forbindelse med digitale kodeord, og deres eksperter har analyseret de 5 millioner kodeord og derpå samlet de 100 mest udbredte, dårlige kodeord på en liste. De 25 værste og mest populære kodeord: 1. “123456” 10. “iloveyou”  19. “654321” 2. “password” 11. “princess” 20. “!@#$%^&*” 3. “123456789” 12. “admin” 21. “charlie” 4. “12345678” 13. “welcome” 22. “aa123456” 5. “12345” 14. “666666” 23. “donald” 6. “111111” 15. “abc123” 24. “password1” 7. “1234567” 16. “football” 25. “qwerty123” 8. “sunshine” 17. “123123” 9. “qwerty” 18. “monkey” Analyserne viser, at 10% af brugerne i USA og Europa har brugt minimum …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

10 forudsigelser om IT-sikkerhed i 2019

IT-sikkerhed fylder mere og mere hos myndigheder, virksomheder, forbrugere og medier. Tag nu senest meldingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste om mulig indblanding fra Rusland i det kommende folketingsvalg. Det er dog langt fra den eneste digitale trussel, vi bør bekymre os om i det kommende år. Hos den internationale IT-sikkerhedsvirksomhed Bitdefender holder man hele tiden øje med cyberkriminelles aktiviteter, men man er også nødt til at kigge fremad og være på forkant med udviklingen, hvis man vil skabe værktøjer til morgendagens udfordringer. GDPR viser tænder Den første forudsigelse på listen er positiv. Takket være EU’s indsats for at beskytte personlige oplysninger, så forventer Bitdefender nemlig færre lækager af legitimationsoplysninger. Det skyldes, at sikkerhed i forhold til personoplysninger i højere grad vil blive taget alvorligt på et højt niveau i virksomheder og organisationer for at undgå de meget store bøder, som kan gives til virksomheder. Ransomware vil ikke stige i omfang Ransomware har i mange år været den mest udbredte cybertrussel mod virksomheder og forbrugere, men i 2018 mistede ransomware førstepladsen til en anden populær form for angreb, nemlig cryptojacking. Angreb, der låser eller stjæler filer, er dog stadig den mest rentable angrebsform for de kriminelle, og ransomware er desværre kommet for at blive. Det er dog positivt, at ransomware ikke længere vokser i udbredelse. Det skyldes både, at skurkene har udviklet smag for cryptojacking, men det skyldes også gode sikkerhedsløsninger, som retter sig mod ransomware. Cryptojacking Cryptojacking handler om at udnytte andre menneskers computerkraft til at udvinde kryptovaluta. Der findes næsten …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kan du sikre hjemmenetværket med Netgear Armor

Netgear adresserer nu sikkerhedsudfordringer med tjenesten Netgear Armor powered by Bitdefender, der er designet til at give omfattende beskyttelse af enhver enhed koblet til en Netgear-router. Tjenesten kan fås til Nighthawk AC2300 Smart WiFi Router (R7000P) ved at opdatere til den nyeste firmware og købe et abonnement på tjenesten – for gratis er den nye beskyttelse altså ikke. I dag bør internetbaserede sikkerhedstrusler være noget, alle husstande og individuelle brugere tænker på, og der rapporteres nærmest om nye sikkerhedshuller og -brister dagligt. Der er ifølge FBI’s guide om beskyttelse mod ransomware tale om en stigning på 300 procent i forhold til tidligere år. Angrebene har blandt andet til hensigt at kryptere personlige eller virksomheders data hvorefter der kræves penge for udlevering af dekrypteringsnøglen. Dermed er vi i en ny æra for trusler, hvor såvel privatpersoner som virksomheder af enhver størrelse tager initiativ til at sikre sine netværk og data for undgå store økonomiske tab. Ifølge en rapport publiceret af Cybersecurity Ventures oprettes der på månedsbasis i gennemsnit 1,4 millioner phishing-websider – dvs. websteder der efterligner reelle websides f.eks. for at lokke besøgende til at indtaste loginoplysninger eller downloade skadelig software. Dette er i tillæg til en række forskellige slags hackerangreb og andre trusler. I dag er vores hjem fyldt med en række smart-enheder, der er koblet til hjemmenetværket og internettet for at tilbyde avanceret funktionalitet og fjernadgang. Udbredelsen af IoT (Internet of Things) betyder, at enheder såsom tv’er, køleskabe, termostater, lyspærer og garageporte potentielt kan bruges som skjulte indgange til …. (læs mere her)