Editors choice

TEST: Backbeat 500 har god lyd og fin komfort

Vi lytter alle til musik fra vores smartphone, og for ikke at forurene vores omgivelser med lyd, så er headsets blevet en væsentlig del af vores hverdag. At finde et godt headset kan være lidt af en jungle, og der findes desværre ret mange headsets der ikke levere en god lyd, eller som bare ikke har den fornødne komfort. Men Plantronics plejer at fremstille ganske fortrinlige headset, og derfor kastede vi os over at Backbeat 500, et headset der sidder placeret på øret – en såkaldt on-ear headset – og som lover både god lyd, god komfort og lav pris. Det sidste havde jeg let ved at tjekke, en tur på Google gav en pris på mellem 700 og 800 kroner alt efter, hvor du måtte købe det. Så langt så godt – prisen er absolut rimelig hvis lyd og komfort følger bare nogenlunde med. På med headsettet Vi pakkede headsettet ud, og sammen med headsettet følger to kabler og en pose til at opbevare det i. De to kabler er hhv. et usb-kabel til opladning og et jack-stik så du kan koble headsettet sammen med din smartphone uden at bruge bluetooth og batteri. Men i denne trådløse verden, hvem gider så bruge et kabel? Og når Backbeat 500 så samtidig lover en spilletid på omkring 18 timer, så bliver kablet til en behagelig backup. Jeg tændte headsettet, og med det samme gik det i pairing-mode. Jeg koblede det sammen med min iPad og gik så i gang med at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Højt spil med Wireless Everest 2.0 fra JBL

Everest 110, 310, 710, og Elite 750NC er de nyeste topmodeller i JBLs portefølje af hovedtelefoner. Hovedtelefonerne er alle udviklet til at kunne levere en dynamisk og kraftfuld JBL lydoplevelse, hvilket gør Everest-serien den perfekte ledsager til musikelskere, der ønsker lidt mere. Serien tilbyder en flot kombination af stil og enkelthed og fås i en række trendy metalliske farver – herunder Gunmetal og Mountain Silver. Everest 110 og Elite 750NC modellerne kan ligeledes fås i en eksklusiv Steel Blue-farve. JBLs Pro Audio Sound gennemstrømmer hver af de nye modeller i serien, så den enkelte lytter kan nyde den kraftfulde lyd. Trådløs afspilning via Bluetooth giver lytterne friheden til at udføre dagens aktiviteter uden at skulle blive begrænset af ledninger, der er i vejen. Hovedtelefonernes batterilevetid giver musikelskere mulighed for at lytte til deres yndlingsmusik i 15-25 timer. Derudover er serien udstyret med en hurtig genopladningsfunktion, som giver brugeren mulighed for at lade batteriet helt op i løbet af kun to eller tre timer, alt efter hvilken model man vælger. Everest 2.0-seriens nye design lover maksimal komfort og at de kan bruges til mange timers lytning. On-ear og around-ear modellerne indeholder en specielt buet hovedbøjle, som fjerner tryk på ørerne, mens ørekopperne er fremstillet med letvægtspuder i memory-skum-materialer for at sikre den bedst mulige pasform. For yderligere bekvemmelighed er kontrolknapperne (lydstyrke, tænd/sluk, Bluetooth-tilslutning) alle placeret på den ene side af hovedtelefonen. Everest Elite 750NC Everest Elite 750NC er førende inden for avanceret teknologi og er udstyret med den nyeste Adaptive Noise-Cancelling-teknologi …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt trådløst headset fra Ifrogz

Der er altid mange løfter til forbedret lyd når fabrikanterne sender nye headsets på gaden – og det er da også sagen med det nye Impulse Duo Wireless-headset fra Ifrogz. De kommer med en dual dynamic 6mm neodynium driver i hver øreprop (altså 12mm i hver øreprop). Det er faktisk en ret stor driver, og tyder på at dette headset kan levere en ganske markant bas, og et bredt lydbillede. Naturligvis påvirker driveren også mellemtone og diskant, men det er typisk på bassen at vi mærker den større driver. Men Ifrogz lover også en rig mellemtone og klar diskant – men det må vi jo lade komme an på en prøve, hvis vi får headsettet hjem til test. Headsettet kommer i øvrigt med: Wireless kontrol, som du kan klipse på med en magnet på din trøje, så den ikke trækker ned i ørepropperne. IPX-2 svedmodstandsdygtig Op til 10-timers batterilevetid når du spiller musik Headsettet koster omkring 400 kroner og du kan købe de f.eks. på zagg.com.
Nyheder fra gl. site

Nyt Plantronics headset sikrer, at du kan tale hvor som helst og når som helst

Voyager 3200-serien kommer i et diskret design, giver høj komfort og tilbyder op til seks timers taletid og syv dages standby-tid.  Med det bærbare opladningsetui får du helt op til ti timers ekstra taletid. Det indbyggede præcisionsindstillede design med tre mikrofoner og forbedrede digitale signalprocessorer (DSP’er) adskiller din tale fra baggrundsstøj og giver klar stemmekvalitet i begge ender af røret. Voyager 3200-serien tilbyder også adgang til en dedikeret smartphoneassistent samt stemmeaktiveret notifikation om lydløs tilstand. Voyager 3200-serien kommer med forskelligt tilbehør samt som en UC-variant. Voyager 3200 UC leveres som standard med en bærbar oplader og indeholder en Bluetooth USB-lydprocessor, der nemt kan tilsluttes Mac, PC, tablet eller smartphone for adgang til Unified Communications-applikationer. Headsettet virker også med Plantronics Manager Pro – en ekstra service, der giver it-medarbejdere større indsigt i enhedens implementering og brug. Voyager 3200-serien er designet til at imødekomme den mobile medarbejders daglige behov og tilbyder blandt andet følgende fordele og funktioner: Dynamisk varsel om lydløs tilstand, som giver dig besked, når du begynder at tale, mens lydløs tilstand er aktiveret. Smart sensorteknologi sikrer, at du kan besvare eller overføre opkald til headsettet ved at tage headsettet på. Når du har headsettet på, skal du blot sige “svar” eller “ignorer” for at håndtere indgående opkald (flere smart sensorfunktioner kan aktiveres via Plantronics Hub til smartphone, PC eller Mac). Stemmenotifikationer giver dig besked om, hvem der ringer, forbindelsesstatus og varighed af samtalen. Op til 30 meters trådløs rækkevidde til klasse 1 Bluetooth-enheder. Nem NFC-parring med NFC-aktiverede enheder. Aktivering …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt trådløst Evolve-headset fra Jabra retter sig mod kontorfolk

Headsettet er den seneste tilføjelse til Jabra Evolve-serie, som til dato har solgt mere end 2,5 million enheder på verdensplan. Serien blev i sin tid udviklet for at kunne imødekomme den nye måde, man arbejder på rundt omkring på de åbne kontorer, og gør det muligt selv i disse kontormiljøer at fokusere og arbejde uforstyrret. Jabra Evolve 75 tager dette løfte til næste niveau ved at kombinere de stærkeste sider af Evolve-serien: trådløs frihed, fantastisk lyd, aktiv støjdæmpning og ”optaget-lampe”. Jabra Evolve 75 er desuden udstyret med verdensklasse højtalere til både musik og HD voice, som giver krystalklare samtaler. Den dobbelte Bluetooth forbindelse understøtter opkald og musik ved at lade brugeren parre headsettet med to forbundne enheder på samme tid, fx en computer og en smartphone. Med en trådløs rækkevidde på 30 meter for bærbare computere og 10 meter for smartphones giver Jabra Evolve 75 medarbejderne både fleksibilitet og bevægelsesfrihed til at kunne multitaske uden støj og forstyrrelser fra kollegaer, som hindrer koncentrationen og produktiviteten. For moderne kontorfolk er det vigtigt at kunne udelukke støj og undgå forstyrrelser i de åbne kontormiljøer, hvis de skal kunne forblive fokuserede på den forhåndenværende arbejdsopgave. En nylig undersøgelse fra Jabra viste, at vidensmedarbejdere mister 24 minutter pr. dag grundet støj og forstyrrelser, mens hele 78 procent mener, at deres produktivitet bliver negativt påvirket af de nævnte faktorer. Godkendt til moderne kontorbrug Jabra Evolve 75 anbefales, af Jabra, til åbne kontorer, hvor der er behov for at kunne koncentrere sig, og derfor lever produktet …. (læs mere her)