Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Sådan bliver det gamle stereoanlæg trådløst

Der findes med statsgaranti stadig masser af folk der stadig har et godt gammel musikanlæg, fra før vi tænkte på trådløs streaming af musik. Men hvorfor dog ikke gøre det trådløst? Fra Philips er der nu kommet en bluetooth-adapter der kan løse netop den opgave. Adapteren har det mundrette navn AEA2700 (der er så også en lillebror med navnet AEA2000, men den gemmer vi lige lidt), og den er en let løsning som gør, at du nu pludselig kan streame musik fra din smartphone over til dit gamle, ikke trådløse, musikanlæg. Bluetooth-adapteren AEA2700 har flere tilslutningsmuligheder, så du kan streame fra din mobile enhed: NFC, AAC og AptX: – AAC og AptX til Apple og Android løfter lyden til en bedre kvalitet end standard-Bluetooth. Den bliver fyldig, kraftfuld og krystalklar, skriver John Bundgaard, Account Manager hos Gibson Brands, der står bag Philips audioprodukter. Adapteren, som gør det muligt at dit gamle anlæg kan modtage den trådløse musik, er en elegant designet rund dims på beskedne 7,4 x 2,8 x 7,2 cm og 40 gram, som på tre forskellige måder kan tilsluttes dit anlæg: 1. Aux out-stikket med et RCA-lydkabel via de analoge lydindgangsstik på anlægget. 2. Coaxial out-stikket via det koaksiale lydindgangsstik på dit anlæg. 3. Optical out-stikket via det optiske lydindgangsstik på dit anlæg. Strømforbruget er behersket: under 0,5 watt i standby og under 3 watt i brug. Bluetooth-adapteren findes i to udgaver: AEA2000 og AEA2700 og næsten ethvert hi-fi- eller pc-højtalersystem kan kobles til. AEA2000 er lillebroderen, der …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Ny version af BackBeat Pro fra Plantronics har markant opdateret funktionalitet

Faktisk så har Plantronics sendt hele to forskellige version af det nye headset på gaden, BackBeat Pro 2 og BackBeat Pro 2 Special Edition. BackBeat PRO 2 lader dig skabe dit helt eget rum, uanset hvor du befinder dig – blot med et tryk på en knap. BackBeat PRO 2 er forsynet med on-demand aktiv støjreduktion (Active Noise Cancellation/ANC) som betyder, at brugeren kan minimere baggrundsstøj, når der er behov for det, og slå det fra igen for at høre beskeder, samtaler og følge med i, hvad der foregår omkring ham, uden at tage headsettet af. Plantronics’ teknologier lover op til 24-timers uafbrudt lyttetid på en enkelt opladning, op til 21 dages standby-tid og op til seks måneders DeepSleep. Bygget på arven fra det prisvindende BackBeat PRO, har BackBeat PRO 2 et strømlinet design med en størrelse, der er reduceret med 35 procent, og en vægt, der er reduceret med 15 procent i forhold til den tidligere model. Sammen med de nye ergonomiske ørekopper, der dækker øret bedre, en fleksibel ørekop-montering samt bøjle og bærestykke, der sikrer, at vægten bliver ligeligt fordelt på hovedet, lover BackBeat PRO 2’s design et behageligt fit selv ved mange timers brug.  Øvrige features: Smart Sensors, der automatisk pauser eller genoptager lyden, når du tager dit headset af og på Multi-device Connectivity betyder, at du kan tilslutte op til to enheder samtidig og nemt skifte lyd mellem bl.a. din smartphone og tablet Indbygget dual-mic-funktion gør det muligt at foretage mobilopkald fra headsettet Rejsevenligt og foldbart …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Onkyo klipper de sidste ledninger på headsettet

Det lader til at være en markant tendens lige nu – headsets helt uden ledninger. Under IFA-messen var der flere producenter af headsets der fortalt om, at de var på vej med helt nye headsets som ingen ledninger har, og sammen med den nye iPhone lancerede Apple da også et headset helt uden ledninger. Men nu er det så Onkyo der er klar med et headset der ingen ledninger har. To små ear-plugs uden ledninger leverer lyden, og for at sikre at du har masser af batterilevetid, så er boksen de kommer i, et batteri der oplader headsettet når du ikke bruger dem. Herfra kan du op til fem gange oplade dine ear-plugs. Det højre ear-plug har endda indbygget en mikrofon, så du kan besvare telefonopkald blot ved et klik på headsettet. Herunder kan du læse lidt om specifikationer på det nye, og meget dyre, headset. 8,6 mm neodynamiske højtalere Lukket akustisk arkitektur Følsomhed 107 dB Impedans 16 Frekvens 6 Hz-22kHz Op til 3 timers musik/taletid Op til 40 timers standbytid Opbevaringsæsken er samtidig powerbank – oplades via usb-stik, som sidder gemt på æskens yderside. Når alle 4 lysende punkter lyser, er den opladet Du kan lade hovedtelefonerne op fem gange fra æsken (15 times musik/tale eller 200 timer standby) Æsken er 8,2 cm i diameter og 3,7 cm høj, så den er nem at få plads til i lomme eller taske. Oh ja, og prisen ligger så på 2.499 kroner. Du kan læse mere om headsettet her.
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Alternativt design på computere fra HP

De to nye computere hedder HP Pavillion Wave og HP Elite Slider, og adskiller sig rent designmæssigt markant fra de traditionelle computere fra andre producenter. HP Pavillion Wave er opbygget omkring et fuldt integreret og avanceret 360-graders lydsystem. Den har en trekantform med en parabolsk reflektor, og den har en integreret højttaler øverst på pc’en. Sidstnævnte er med til at sikre en 360-graders lydoplevelse. Den anden af de to HP computere er en lille flad æske, der er fremstillet med kommunikation og samarbejde i tankerne. Den er modulopbygget og har trådløs tilslutning, så du kan opbygge præcis den computer du måtte ønske. Detaljer HP Pavilion Wave er udført i et kompakt, pladsbesparende 360-graders design og er 85% mindre end traditionelle pc-tårne på 17,29 x 16,81 x 26,13 cm. Designet af den stationære PC er bygget op omkring det centrale lydsystem og afrundet med kvalitetsmaterialer, såsom et vævet stykke stof, der er udviklet til akustisk forplantning. En parabolsk reflektor øverst på PC’en reflekterer lyden fra højtalergitteret parallelt i alle retninger og fungerer som ventilation og udtag til PC’ens varme luft. Den 360-graders reflekterende lyd i alle retninger giver en skarp lydprofil på alle frekvenser med højtaleren placeret midt i enheden. Den er tilpasset af B&O Play, der giver suveræn lyd, uanset om den ligger i det høj-, mellem- eller lavfrekvente område. Det trekantede design huser tre hovedområder for følgende komponenter:  Bundkortet på den ene side, harddisken på den anden side og varmestyring på den tredje side. Varmestyringen er designet med heatpipes, …. (læs mere her)