Onkyo klipper de sidste ledninger på headsettet

Det nye headset frea Onkyo, W800BT har absolut ingen ledninger. Samtidig er de to ear-plugs meget små, men Onkyo lover at de stadig vil levere et rigtig godt lydbillede

Det lader til at være en markant tendens lige nu – headsets helt uden ledninger. Under IFA-messen var der flere producenter af headsets der fortalt om, at de var på vej med helt nye headsets som ingen ledninger har, og sammen med den nye iPhone lancerede Apple da også et headset helt uden ledninger.

Men nu er det så Onkyo der er klar med et headset der ingen ledninger har. To små ear-plugs uden ledninger leverer lyden, og for at sikre at du har masser af batterilevetid, så er boksen de kommer i, et batteri der oplader headsettet når du ikke bruger dem. Herfra kan du op til fem gange oplade dine ear-plugs.

Det højre ear-plug har endda indbygget en mikrofon, så du kan besvare telefonopkald blot ved et klik på headsettet.

Herunder kan du læse lidt om specifikationer på det nye, og meget dyre, headset.

  • 8,6 mm neodynamiske højtalere
  • Lukket akustisk arkitektur
  • Følsomhed 107 dB
  • Impedans 16
  • Frekvens 6 Hz-22kHz
  • Op til 3 timers musik/taletid
  • Op til 40 timers standbytid
  • Opbevaringsæsken er samtidig powerbank – oplades via usb-stik, som sidder gemt på æskens yderside. Når alle 4 lysende punkter lyser, er den opladet
  • Du kan lade hovedtelefonerne op fem gange fra æsken (15 times musik/tale eller 200 timer standby)
  • Æsken er 8,2 cm i diameter og 3,7 cm høj, så den er nem at få plads til i lomme eller taske.

Oh ja, og prisen ligger så på 2.499 kroner.

Du kan læse mere om headsettet her.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?