Nyhedsbrev

TEST: Pi8 fra Bowers & Wilkins lever op til forventningerne, men overgår dem ikke

Jeg er generelt helt vild med headsets fra Bower & Wilkins. De har altid styr på komforten og ikke mindst på lyden, og jeg glædede mig meget til at teste det nyeste in-ear-headset, Pi8, fra dem. Men for at være helt ærlig, så var der ikke sket så meget siden Pi7 S2 som jeg testede sidste år. Helt som ventet, så er Pi8 komfortabelt at have på og designet er – helt som sidste års version – godt og fint. Der er naturligvis heller ingen grund til at ændre på noget der virker, for som man siger: “if it ain’t broke, don’t fix it.” Der er nok sket nogle små justeringer, men ikke nogle der umiddelbart springer i øjnene. Etuiet har fået et lidt opdateret design, det er blevet mere afrundet, og så understøtter det trådløs opladning. Samtidig har Bowers & Wilkins også tilføjet en funktion, så gør det muligt at koble ikke-trådløse enheder til etuiet, og dermed lytte til trådløs musik fra f.eks. underholdningssystemet i flyet, eller andre lydenheder der har en usb-c, eller jack-port som musik-udgang. Den funktion har vi set før hos Jabra, og jeg er virkelig vild med den. Den gode lyd Når det så kommer til lyden, så viser Bowers & Wilkins igen vejen. De har virkelig styr på den god lyd – men med en enkelt lille ting der undrede. Fra tid til anden så overstyrede headsettet bassen markant. Det var kun i ganske få tilfælde, at jeg oplevede det, men det skete og …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: Bowers & Wilkins nye Pi6 og Pi8 True Wireless-øretelefoner hæver niveauet for premium lytteoplevelser på farten

Pressemeddelelse fra Bowers & Wilkins Det kendte lydmærke Bowers & Wilkins introducerer to helt nye premium True Wireless-øretelefoner, Pi6 og Pi8, som er udviklet af de samme design- og ingeniørteams, der står bag de anmelderroste Px7 S2e- og Px8-hovedtelefoner. Bowers & Wilkins’ mission er at opnå den samme succes inden for øretelefoner, som mærket allerede har opnået inden for premium over-ear-hovedtelefoner. Pi6 og Pi8 er uden tvivl Bowers & Wilkins’ mest komfortable og bedst lydende øretelefoner nogensinde. Med trådløs transmissionsteknologi fra Qualcomm, avanceret støjreduktion og alle de nøglefunktioner og teknologier, der efterspørges af nutidens kræsne forbruger, lever de nye modeller i den grad op til deres forgængeres anerkendelse og omdømme. Pi6 – enestående lyd og overlegen komfort Den nye Pi6 er skabt på den samme kerneplatform som Pi8 og leverer komfort, funktioner og ydeevne til en mere overkommelig pris, med en lydkvalitet, der er sammenlignelig med den udgående Pi7 S2, flagskibsmodellen i Bowers & Wilkins’ ældre serie af øretelefoner. Pi6 leverer en forbedret trådløs stabilitet og mere pålidelig forbindelse end sine forgængere, og Bluetooth 5.4 sikrer multipoint-understøttelse af to enheder. Musikelskere vil sætte pris på aptX Adaptive trådløs transmission ved 24-bit/96kHz, der forkæler lytteren med enestående lydkvalitet fra kompatible streamingtjenester og enheder. Det medfølgende opladningsetui er blevet slankere end forgængeren og nemmere at have i lommen. Pi6 anvender de samme drivere som de prisvindende Px7 S2e over-ear-hovedtelefoner, hvilket sikrer stor lyd i høj opløsning i de komfortable øretelefoner. Pi8 – lydoplevelser fra øverste hylde Flagskibet Pi8 leverer endnu større ydeevne …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Vildt godt headset fra Bowers & Wilkins

Det er sjældent at jeg tester et headset der på det nærmeste blæser mig bagover. Men det var tilfældet med Px7 S2e, det helt nye over-ear-headset fra Bowers & Wilkins. Generelt er jeg glad for produkter fra Bowers & Wilkins, de plejer at have rigtig godt styr på lyd og komfort i deres headsets, så jeg havde rigtig store forventninger til deres nyeste headset. Px7 S2e er en teknologisk opgradering af headsettet Px7 S2 som jeg testede for et års tid siden, et headset jeg var vild med den gang, og jeg var spændt på at se, hvordan Bowers & Wiklins havde opgraderet headsettet. På designsiden er det svært at se forskellen fra sidste års model, men det jeg oplever er, at der måske er brugt nogle nye og forbedrede materialer til f.eks. skummet i ørepuderne, og så siger producenten selv at de har leveret nogle nye farver. Det giver god mening for mig at der ikke er sket det store på designsiden, for både pasform og komfort var virkelig fed i forgængeren. Det samme gjaldt da også her, for ørepuderne dækkede fint ørerne uden at jeg blev varm på hovedet og det pressede nok til at lukke lyd ude fra omverdenen, men ikke så meget at jeg ikke kunne have briller på. Selv når jeg havde brugt headsettet en hel dag, så mærkede jeg det ikke specielt meget, det er meget sjældent at jeg oplever det ved andre headsets. Ørepuderne leverer forresten en imponerende god passiv støjreduktion, og det …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

HiFi i Volvos nye fuldelektriske EX90

Volvo Cars, eller Volvo om du vil, er på vej ind på markedet for elektriske biler, og deres nye EX90 skulle blive en luksusmodel på alle områder, ikke mindst når det kommer til lydsiden. De lover for det første at komme med den mest støjsvage kabine i en Volvo til dato, og et lydsystem fra lydspecialisten Bowers & Wilkins, der til sammen skulle levere en lydoplevelse, der – ifølge Volvo – kun tidligere har været til studieprofessionelle og andre audiofile. Det er både fører og passagerer der kan nyde godt at den nye 3D-surround sound, der leveres af ikke mindre end 25 højttalere i kabinen. De skulle nemlig være placeret så lydoplevelsen er optimal, uanset hvor du sidder på de 7 sæder i bilen. Volvo EX90 er også udstyret med Dolby Atmos-teknologi, så 3D-lyd kan afspilles i kabinen. Herudover bliver det muligt at tilpasse lyden til førerens personlige smag. Studio-tilstanden lover at genskabe lydens klarhed som i et optagestudie. Individual Stage-tilstanden skulle give en oplevelse der minder om musikkunstnere der optræder alene for brugeren. Det bliver spændende at høre lydsystemet når bilen rammer de danske veje.
Editors choice

TEST: Imponerende godt headset fra Bowers & Wilkins

Jeg er stor fan af de små diskrete headsets man kan putte ind i ørerne, du ved in-ear-headsets. Men når jeg skal sidde og virkelig lade mig fordybe i musikken, så er det ikke helt nok længere, og jeg kigger mig om efter et godt over-ear-headset. Jeg har i en periode testet den helt nye topmodel fra lydspecialisten Bowers & Wilkins, Px8, der er en opgradering af sidste års Px7 S2, der allerede den gang totalt slog benene væk under mig. Px8 er – om muligt – blevet endnu bedre, og lad mig bare med det samme sige, at jeg aldrig før har testet et headset der har så fed lyd, og som samtidig er så komfortabelt at have på. Der er ingen tvivl om at det ikke er et headset til folk der ‘bare lige’ skal lytte til lidt musik, eller som vil have lyd med når de træner, går en tur med hunden eller lignende. Px8 kan sagtens bruges på farten – men i min verden er det designet til den audiofile der sidder stille og roligt i lænestolen og nyder musikken. Det fortjener dette headset, og med en pris på omkring 5.000 kroner har det fortjent den gode behandling. Lækker komfort Så snart jeg tog headsettet på kunne jeg mærke at Px8 ligger langt over standarden når det kommer til komfort. De materialer Bowers & Wilkins har brugt er både meget flotte og utrolig komfortable. Ørekopperne smyger sig rundt om ørerne, og selvom det presser nok til …. (læs mere her)