Nyheder fra gl. site

Om få dage lanceres Apple Arcade i Danmark

Fra d. 19. september er Apple Arcade klar i App Store, hvis du har iOS 13 på din iPhone, hvilket giver dig en ny måde at spille på uden begrænsninger. Med et Apple Arcade-abonnement til 39 kroner om måneden får du ubegrænset adgang til hele kataloget med over 100 nye, eksklusive spil, som alle kan spilles på både iPhone, iPad, iPod touch, Mac og Apple TV. Apple Arcade lanceres med en gratis prøveperiode på en måned, og brugerne kommer ikke til at finde spillene på nogen anden mobil platform eller abonnementstjeneste. Apple Arcade-spil kan alle spilles offline, og et enkelt abonnement giver adgang til op til seks familiemedlemmer med Familiedeling. Kataloget vil bestå af mere end 100 spil i de kommende uger, efterhånden som nye titler bliver præsenteret, og der vil komme flere spil hver måned. Apple Arcade vil være tilgængelig den 30. september på iPadOS og tvOS 13 og til oktober på macOS Catalina. Nye og eksklusive spil Der vil være noget for alle spilentusiaster – lige fra action- og eventyrspil til puslespil og spil til festen. Nogle af de titler, der lanceres på Apple Arcade, inkluderer: “Ballistic Baseball” fra Gameloft, som er et actionfyldt arkade baseballspil, der gengiver den intense kamp mellem kasteren og batteren i live mand-mod-mand multiplayer-kampe. “ChuChu Rocket! Universe” eksploderer, når Sega placerer de elskede ChuChus i et univers af underlige og vidunderlige planeter med over 100 helt utrolige puslespil. I “Exit the Gungeon” fra Devolver skal spillere undslippe et kollapsende helvedes fangehul, mens farlige …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Facebook vil samle Netflix, Amazon og Disney på ny enhed

At Facebook ønsker at være så mange steder som muligt er ingen hemmelighed. Og nu er de snart klar med en ny video-chat-enhed, der også skal kunne levere indhold fra blandt andet Netflix, Disney og Amazon – hvis Facebook altså får sin vilje. Den nye dims fra Facebook skal indeholde et kamera, og den skal slutte sig direkte til dit tv. Enheden er en opfølgning på Facebooks videochat-portal, og ifølge The Information kommer enheden til at bruge samme video-opkaldsteknologi. Rygter i branchen siger, at Facebook har haft fat i Netflix, Disney, Hulu, HBO og Amazon for at få mulighed for at lægge deres tjenester på enheden, hvilket skulle give den samme enheder som Amazons Fire Stick eller Ruku Streaming Stick. Projektet har kodenavnet Catalina, og det skulle komme på markedet i USA til oktober – eller måske senere.
Nyheder fra gl. site

Login med Face ID og Touch ID på vej til iCloud

Det er betatestere der til 9to5Mac kan fortælle at de har mulighed for at logge ind på deres iCloud-konto uden brug af 2-faktor-godkendelse – hvis de altså vælger at bruge Face ID eller Touch ID. Det virker som et naturligt, og smart, skridt for Apple at tage, når du nu i forvejen kan åbne din iPhone med ansigtet og din mac-computer med fingeraftrykket, og ikke mindst købe ind med Apple Pay med begge systemer. Der er rygter ude om, at det er en del af det nye Sign in with Apple-system der er på vej, og som gør det muligt for dig at logge ind på forskellige tjenester med et enkelt tryk på en knap.
Nyheder fra gl. site

Smugkig på nyt Catalina, det nye macOS

En af de ting vi kommer til at se i det nye macOS Catalina er nye seperate versioner af Apple Music, Apple Podcast og Apple TV. Derved er rygterne blevet bekræftede om, at Apple nu endelig erstatter den bedagede iTunes med tre helt nye apps, og planen er – eller løftet fra Apple – at de skal forenkle og forbedre, hvordan Mac-brugerne finder og afspiller deres favoritmusik, -serier, -film og -podcasts. Når det kommer til den nye Apple TV-app, så samler den forskellige måder du kan finde og se film og serie på. Samtidig får Apple TV-app’en tv-kanaler, personlige anbefalinger og mulighed for at søge, købe eller leje over 100.00 film og serie fra iTunes, nå ja – der er også kommet understøttelse af Dolby Atmos. Lidt inspireret af Netflix så er der også kommet en ’Se nu-fane’ med en ’Kø’, hvor du kan holde styr på, hvad du er ved at se, og se videre på en hvilken som helst skærm. Til efteråret får vi så også glæde af den nye abonnementstjeneste, Apple TV+ i Apple TV-app’en. En af de meget spændende nyheder i Catalina er Sidecar, som er en funktion der gør, at brugere med en iPad kan bruge denne som en udvidet skærm til deres Mac, eller som en tegnetablet på tværs af de Mac-apps der understøtter den funktion. Det fede her er, at når du kombinerer iPad med en Apple Pencil, så kan du tegne, skitsere eller skrive i ethvert Mac-program, der understøtter stylus-input. Catalina introducerer …. (læs mere her)