Nyheder fra gl. site

Norsk browser får indbygget AI fra Google

Browseren Opera lever et relativt anonymt liv for de fleset, men browseren udmærker sig ved at bruge ganske få ressourcer, og have et par indbyggede funktioner som kan være ret fede at have ved hånden, herunder blokering af annoncer. Men nu har Opera One – som browserens officielle navn er – fået en opgradering via et feature-drop, nemlig AI via Googles chatbot Gemini. Det sker i forbindelse med et samarbejde mellem Opera og Google Cloud, hvor Gemini-modellen er blevet integreret Opera via browserens Aria AI. AI er dog ikke noget helt nyt for Opera, de har arbejdet med AI i deres browser i løbet af det sidste års tid. De fortæller selv i en blogpost at alle deres flagsskibs browsere, og gamerbrowser, Opera GX, giver adgang til det nye browser AI. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du vil bruge AI sammen med Opera, så skal du være logget ind hos Opera – ellers må du nøjes med den noget anderledes browseroplevelse du får med Opera. Du kan læse mere om Operas nye AI samarbejde her.
Nyheder fra gl. site

Chatbotten Gemini integreres med Gmail, Maps og YouTube

Google opgraderer deres chatbot, Gemini, der gør at den kan tale direkte sammen med en række af søgegigantens øvrige tjenester, så som Gmail, Docs, YouTube, Maps, Hotels og Flights. Ifølge Google betyder det, at hvis du er ved at planlægge en ferie til Mallorca, så kan du få Gemini til at finde en bestemt korrespondance om turen i din Gmail-indbakke, og opsummere detaljerne. Herefter kan du spørge ind til flyrute og hoteller på bestemte datoer, finde YouTube-videoer der viser seværdigheder og meget mere. Den tætte integration blev oprindeligt lanceret på engelsk, men nu understøtter den 40 sprog, herunder dansk. Det er ikke påkrævet at integrere Gemini med dine Google-tjenester, men et tilbud – oplyser Google. Vi udvikler hele tiden Gemini, så den hjælper brugerne med at blive mere kreative og produktive og på den måde spare tid i hverdagen. Når den kan tale direkte sammen med andre apps, bliver det lettere at finde og overskue information. På den måde drager chatbotten nytte af en langt større del af Googles økosystem. Jesper Vangkilde, kommunikationschef hos Google Danmark i en pressemeddelelse. Integrationen går også tæt ind i Googles browser, Chrome, hvor du fremover kan skrive @gemini efterfulgt af din prompt i Chrome-adresselinjen – personligt har jeg ikke fået det til at virke, men måske jeg skal have opgraderet min browser, eller også skal jeg bare vælge at være logget ind på Gemini før det virker. Google selv har 7 ideer til, hvordan du kan bruge den nye Gemini-udvidelse/opgradering Men husk lige at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu skifter Googles chatbot, Bard, navn til Gemini

Siden Googles chatbot Bard blev lanceret sidste år, har brugerne i stadig stigende grad brugt den til alt lige fra at forberede jobinterviews og brainstorme ideer til at søge kostvejledning og lektiehjælp. Tidligere på måneden kunne Google fortælle, at chatbotten nu kører på Googles opgraderede sprogmodel, Gemini Pro. Netop denne familie af sprogmodeller har givet helt nye muligheder inden for AI, og derfor tager Google nu det næste skridt: Bard bliver slet og ret til Gemini, som i denne version forbliver gratis for brugerne. Det sker i forbindelse med en række nyheder og opgraderinger inden for Googles generative AI. Blandt andet bliver Gemini Advanced – en betalingsversion af chatbotten, som kører på Googles allermest avancerede sprogmodel, Gemini Ultra – tilgængelig i Danmark og resten af verden fra i dag, til at begynde med kun på engelsk. Denne version går skridtet videre end andre chatbots og kan bl.a. hjælpe med større kreative projekter, løse avanceret kodning, føre diskussioner – og sågar være en personlig tutor, som giver step-by-step instruktioner. Den vil inden længe også give mulighed for at sammensmelte lyd, billede, video osv. og have fangarme ud i resten af Googles AI-univers. Gemini Advanced (på engelsk) koster 169 kroner om måneden med en gratis prøveperiode på to måneder. Samtidig annoncerer Google, at Gemini bliver tilgængelig på mobiltelefoner, både Android og iOS, så brugere fremover kan få adgang til Gemini direkte fra lommen. App’en kommer dog ikke til Europa i første omgang, men planen er en snarlig udrulning til flere lande. Foruden chatbotten bliver Gemini gradvist indrullet …. (læs mere her)