Nyheder fra gl. site

Brugeres crypto-wallet er i fare

Check Point Research har undersøgt NFT-handelsplatformen OpenSea, der er den største af sin slags i verden. Under granskningen af OpenSea har analytikerne fra Check Point Software Technologies fundet flere store sikkerhedshuller i platformen. Hvis disse huller bliver udnyttet af cyberkriminelle, kan de overtage brugernes konto og stjæle deres crypto-wallets. Vores interesse i OpenSea startede, da vi hørte rygter om stjålne crypto-wallets og begyndte at diskutere, om der fandtes angrebsmetoder, hvorved cyberkriminelle kunne ramme NFT-platformen. Derfor startede vi en dybdegående undersøgelse af OpenSea og resultatet er, at vi har opdaget flere måder, hvorpå cyberkriminelle kan stjæle brugernes crypto-wallets blot ved at sende ondsindede NFT’er gennem OpenSea. Oded Vanunu, Head of Products Vulnerabilities Research hos Check Point Software Technologies Efter opdagelsen har Check Point Software Technologies henvendt sig til OpenSea, der nu har lukket sikkerhedshullerne. Der er ingen tvivl om, at NFT’er er kommet for at blive, og at udviklingen indenfor blockchain går hurtigt, hvilket giver en udfordring med at integrere sikkerhed i softwareapplikationer og cryptomarkeder. De cyberkriminelle ved, at de lige nu har muligheden for at udnytte, at udviklingen går hurtigere end sikkerheden kan følge med. Selvom OpenSea har lukket sikkerhedshullet, opfordrer vi alle deres brugere til at være opmærksomme på mistænkelig aktivitet, der kan lede til tyveri af deres crypto-wallet. Vi er nemlig overbevist om, at ondsindede hackere i stigende grad vil forsøge at stjæle crypto-værdier ved at udnytte sikkerhedshuller. Oded Vanunu, Head of Products Vulnerabilities Research hos Check Point Software Technologies Du kan læse mere hos Check Point Research …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Uddannelsesinstitutioner oplever den største stigning i cyberangreb

En ny undersøgelse fra Check Point Research, en del af Check Point Software Technologies, viser at uddannelsesinstitutioner, herunder danske skoler og universiteter, i stigende grad bliver ramt af cyberangreb. Således er der sket en stigning i antallet af cyberangreb på 9 procent i forhold til første halvår af 2021. Globalt set er stigningen på hele 23 procent. Analytikerne fra Check Point Research har set på, hvilke brancher og sektorer, der oplever den største stigning af cyberangreb, og her er det altså uddannelsessektoren, der i højere grad udsættes for angreb. Undersøgelsen viser tydeligt, at de cyberkriminelle forsøger at udnytte, at undervisere og elever vender tilbage til skolerne efter sommerferien. Skoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner er attraktive mål for hackere, fordi de ofte er underbemandet i forhold til cybersikkerhed. Skiftet til og fra hjemmeundervisning giver en række nye sikkerhedstrusler, hvorfor uddannelsesstederne bliver nødt til at tænke langsigtet og proaktivt i deres beskyttelsesstrategi samt benytte teknologi, der kan afværge ransomwareangreb. Desuden er det vigtigt at både ansatte og elever benytter stærke adgangskoder og skifter dem hyppigt. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark
Nyheder fra gl. site

Danske virksomheders medarbejdere bliver overvåget af skræmmende malware

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort deres seneste Global Threat Index-rapport for juli 2021. Rapporten viser, at Snake keyloggeren er blevet den største cybertrussel mod danske virksomheder efter en phishing-kampagne målrettet virksomhedernes medarbejdere. Når en medarbejders enhed er blevet inficeret af Snake keyloggeren, gemmer den alt, hvad brugeren taster på computeren eller telefonen. Disse oplysninger bliver efterfølgende sendt til cyberkriminelle, der udnytter dem til egen fordel. Udover det skræmmende i, at cyberkriminelle kan se alt, hvad man skriver på sin enhed, så kan keyloggere som Snake være meget farlige, da mange brugere benytter det samme password til flere forskellige konti. Når hackere har fået adgang til én konto med et password, de har opsnappet via Snake, vil de derfor ofte have adgang til mange andre af brugerens følsomme data på andre konti. Derfor skal virksomhederne og deres medarbejdere også i højere grad benytte stærkere passwords og andre adgangsteknologier, som f.eks. multifaktorgodkendelse, end udelukkende at sætte deres lid til passwordbeskyttelse. Sidst, men ikke mindst, er Snake et godt eksempel på, hvor hurtigt en keylogger kan spredes via phising-mails, hvilket understreger vigtigheden af, at virksomheders medarbejdere bliver uddannede i at spotte ondsindede mails. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark På globalt plan er den berygtede Trickbot-malware stadig den største cybertrussel og ramte fire procent af alle virksomheder i juli.
Nyheder fra gl. site

Ny malware rammer MacOS-brugere

Analytikere hos Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har identificeret en ny malware-stamme kaldet XLoader, der stjæler information fra MacOS-brugere. Der er tale om en variant af den velkendte “Formbook”-malwarefamilie, der primært var målrettet Windows-brugere, og som forsvandt fra handlen på det mørke net tilbage i 2018. Formbook dukkede i 2020 op igen som XLoader, og til Check Point Researchs overraskelse er den nye malware nu også målrettet Mac-brugere. For beskedne 49 dollars – eller ca. 300 kr. – kan hackere købe en XLoader-licens, som giver dem mulighed for at indsamle brugernes loginoplysninger, skærmbilleder og tastemønstre samt køre ondsindede filer. Ofrene narres til at downloade malwarestammen via falske e-mails, der indeholder ondsindede Microsoft Office-dokumenter. Siden december 2020 har hackere i 69 lande anskaffet sig malwaren, og MacOS-brugere, der tidligere har følt sig skærmet mod malware, kan altså ikke længere vide sig sikre. Apple har i 2018 estimeret, at der på verdensplan er over 100 mio. Mac-computere i brug. Indtil videre har ca. halvdelen af XLoader-angrebene fundet sted i USA, men med 69 registrerede lande er det nok kun et spørgsmål om tid, før malwaren gør sit indtog i Danmark. Mange danske virksomheder bruger MacOS-platformen og har måske – fejlagtigt – den opfattelse, at Apples platforme er langt sikrere end andre gængse platforme. Der er fortsat forskel på omfanget af Windows-malware versus MacOS-malware, men sandheden er, at den bliver mindre hver dag i takt med, at MacOS-malware bliver farligere og mere omfangsrigt. Niels Zimmer Poulsen, …. (læs mere her)
Business

Malware udnytter danske virksomheders computere til at udvinde kryptovaluta

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort deres seneste Global Threat Index-rapport for juni 2021, der viser, at XMRig-malwaren er den største cybertrussel mod danske virksomheder lige nu. XMRig er en malware, der inficerer virksomhedernes computere og udnytter CPU’en til at mine efter kryptovaluta – helt uden brugernes viden. Ifølge rapporten blev knap fire procent af alle danske virksomheder ramt af denne malware i juni. På globalt plan er den berygtede Trickbot-malware stadig den største cybertrussel og har ramt 6,8 procent af alle virksomheder i juni. XMRig-malwaren blev først opdaget i maj 2017 og benyttes af cyberkriminelle til at udvinde kryptovaluta og dermed profitere af andre, så de cyberkriminelle kan tjene flere penge. Lige nu oplever danske virksomheder i stigende grad at blive angrebet af cyberkriminelle. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne er klar over, at cyberangreb kommer i mange forskellige former, som f.eks. botnets, trojanere og malware til mobiltelefoner. Virksomhederne skal være forberedt på dem alle, og derfor er det nødvendigt, at de har den rette teknologi til at håndtere cyberangreb samt at uddanne deres medarbejdere i at opdage disse ondsindede mails. Jan Johannsen, Regional Director for Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark