Business
Vores daglige onlinetid voksede med 3,5 time under coronakrisen
COVID-19 ændrede på et splitsekund vores verden og hverdag. Et hidtil uset antal lande lukkede ned, og milliarder af mennesker over hele kloden måtte flytte både arbejdsplads og fritidsaktiviteter hjem i stuerne for at undgå al unødvendig social aktivitet. Men hvordan påvirkede coronakrisen vores internetforbrug og digitale vaner, da den fysiske verden pludselig rykkede online? Det har Ericsson ConsumerLab kigget nærmere på i en ny global undersøgelse foretaget blandt 11.500 forbrugere. Ifølge rapporten øgede ni ud af ti forbrugere deres internetaktiviteter under coronakrisen. I gennemsnit steg vores daglige onlinetid i hjemmet via bredbånd med 2,5 time, mens opkobling via 4G-mobilnetværket steg med 1 time. Hvis muligheden for at arbejde hjemmefra før var et gode, blev det under krisen til et krav, og aldrig har vi været så afhængige af at kunne komme online for at arbejde, studere og opretholde et socialt liv. Det har medført et skift i vores internettrafik og viser, at både mobile og faste netværk i stigende grad spiller en vigtig rolle ift. kritisk national infrastruktur. Niclas Backlund, chef for Ericsson i Danmark E-læring og videoopkald i vækst De hurtigst voksende app-kategorier er bl.a. relateret til onlineuddannelse, videomøder og velværdsydelser. Brugen af uddannelsesapplikationer som fx Google Classroom er steget med hele 282 pct., og ifølge tre ud af fire forældre har disse været afgørende for, at deres børn har kunne fortsætte deres skolegang hjemmefra. I USA mener seks ud af ti samtidig, at videomøder helt vil erstatte fysiske møder, og lige så mange vurderer, at onlinekonsultationer hos …. (læs mere her)