Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Vi bruger mere varme under Coronakrisen

Foråret har været godt og varmt. Og på grund af nedlukningen af Danmark, har vi i høj grad haft mulighed for at gå hjemme og nyde det. Men ikke desto mindre så har vi brugt 8% mere varme, end vi gjorde på samme tid sidste år. Det viser en undersøgelse som Tado har fortaget i Europa. Samtidig viser tallene, at det klart er Italien og Spanien der har skruet mest op for varmen, og det passer fint sammen med, at det også er dem der er hårdest ramt af Coronavirusset. Vejret kan i denne sammenhæng ikke få skylden for stigningen i varmeforbrug. For temperaturforskellen er på sølle en procent, så stigningen i varmeforbrug kan primært tilskrives at vi holder os mere hjemme.
Nyheder fra gl. site

De små danske virksomheder har mistet en fjerdedel af omsætningen siden 11. marts

Marts startede helt forrygende for de små danske virksomheder. På månedens første ti dage oplevede de en omsætningsfremgang på hele 16 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig var omsætningen steget i både januar og februar. Men så kom den 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen blandt andet sendte elever, studerende og offentligt ansatte hjem. Hele landet gik i stå og det samme gjorde omsætningen hos landets små virksomheder. Fra den 11.-31. marts faldt omsætningen med 24 procent. Den lavine, der de sidste uger har rullet henover Danmark, har været nådesløs overfor landets mindste og økonomiske mest sårbare virksomheder. Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero Mange selvstændige er fuldstændig handlingslammet. De fik en god start på måneden, men pludselig er der ingen kunder i butikken, ordrerne i ordrebogen er annulleret, og aftalerne i kalenderen slettet. Mange er ramt af et granatchok. Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero Særligt hårdt for køreskoler og it-konsulenter Hos Dinero er konklusionen klar: Stort set alle brancher rammes økonomisk af coronakrisen. Alt fra køreskoler, som har oplevet et fald på 78 procent i omsætningen, til it-konsulenter (62 procent) til fysio- og ergoterapeuter (49 procent). Udvikling i omsætning fra 2019 til 2020:   Omsætning 2019: Omsætning 2020: Udvikling i procent: Januar: 1.379.792.965 kr. 1.423.921.077 kr.  + 3% Februar: 1.409.998.463 kr. 1.474.180.923 kr. + 5% Marts: 1.658.914.841 kr. 1.433.427.020 kr. – 14% 1.-10. marts: 444.256.310 kr. 514.036.932 kr. + 16% 11.-31. marts: 1.214.658.531 kr. 919.390.088 kr. – 24% Det er næsten lige meget, hvem man er: …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Stor stigning i antallet af Android-apps som forsøger at udnytte coronakrisen

Siden den 1. januar har cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender analyseret Googles Play butik og andre tredjeparts-butikker, for at se om nogle app-udviklere begyndte at udnytte coronakrisen. De fandt 579 apps til Android-enheder, som relaterede sig til enten corona eller covid. Af de 579 er mere end 350 blevet registreret alene i marts. Nogle af dem er relativt uskyldige, idet de forsøger at udnytte krisen til f.eks. at rangere bedre i Googles Play butik, mens andre indeholder decideret skadeligt software, såsom trojanske heste.  Når vi alle fokuserer på coronakrisen, og hvordan den påvirker os, så er det forventet, at skruppelløse aktører vil forsøge at udnytte situationen til egen vinding. Liviu Arsene, sikkerhedsekspert hos Bitdefender Pandemien gør, at mange søger oplysninger, også i app-butikkerne. Det kan være om alt fra kort over pandemiens udbredelse til informationer om symptomer på coronavirus. Nogle app-udviklere udnytter den situation til at ændre titlen på deres app, så den relaterer sig til coronakrisen, i håbet om at flere downloader app’en. Det har vi f.eks. set med en række spil. Derudover bruger hackere krisen til at forsøge at sprede malware ved hjælp af apps. Liviu Arsene Helt præcist fandt Bitdefender ni trojanske heste, ti apps blev klassificeret som riskware (legitim software der kan misbruges af hackere), mens 560 af de 579 apps ikke indeholdt noget skadeligt software. Arsene kommer med en klar opfordring: Vi anbefaler altid, at man kun installerer officielle apps fra officielle app-butikker, samt at man søger information hos officielle kilder. Derudover så sørg for at have en …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye hackerangreb på private routere

Det nye angreb er målrettet private hjemme-routere, som hackerne kaprer og derefter ændrer DNS-indstillingerne på, så ofrene omdirigeres til en hjemmeside, hvor de bliver mødt af en besked, der foregiver at komme fra WHO, World Health Organization. Beskeden tilbyder ofrene at downloade en app med de seneste oplysninger og instruktioner om coronavirus, men hvis man downloader app’en, får man en ondsindet fil, der hentes fra det ellers troværdige Bitbucket, en webbaseret tjeneste, der tilbyder softwareudviklere at opbevare og håndtere deres kildekode online. Men reelt er det infostealeren Oski, der stjæler ofrets informationer og sender det til hackerne. Snedige hackere Liviu Arsene, sikkerhedsekspert hos Bitdefender, forklarer, at hackerne virkelig gør sig umage for at snyde ofrene: “Det snedige ved dette angreb er, at når ofret lander på hackernes hjemmeside, så står den hjemmesideadresse, vedkommende gerne ville besøge, stadig i adressefeltet, eksempelvis disney.com. Derfor er ofret mere tilbøjelig til at tro, at det rent faktisk er en legitim hjemmeside.” “Derudover bruger hackerne TinyURL, en populær webservice man kan forkorte webadresser med, til at gemme linket til Bitbucket, så ofret heller ikke her fatter mistanke” fortæller Arsene. Bitdefenders analyser viser, at angrebet er relativt nyt, da det tidligst er set den 18. marts. Størstedelen af angrebene har ramt USA, Tyskland og Frankrig, og hovedparten af de kompromitterede routere er af mærket Linksys. Sådan beskytter du dig Bitdefenders sikkerhedsekspert Liviu Arsene anbefaler fire ting man kan gøre for at sikre sig mod dette nye angreb: Sørg for at skifte routerens kodeord, hvis det aldrig …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sådan desinficerer du din smartphone

Din smartphone er en bakteriefælde, og i disse Corona-tider er der vigtigere end nogensinde at holde den ren (også selvom Corona ikke er en bakterie). Corona kan overleve i op til tre dage, og din mobiltelefon er ikke alene i kontakt med dine hænder, den kommer også meget tæt på dit ansigt. Jeg rakte ud til Huawei for at høre, hvordan de anbefaler at man rengør deres mobiler, så de ikke alene ser pæne ud, men også bliver desinficerede uden at ødelægge skærmen. Herunder er deres opskrift, men inden du får den skal der lige lyde en disclaimer. For det første er der ingen garanti for, at denne fremgangsmåde virker på alle mærker af smartphones, for det andet er der ingen garanti for, at din smartphone bliver 100% fri for bakterier og virus. Det er også helt på dit eget ansvar, hvis du vælger at følge denne vejledning. Hverken Tech-Test eller Huawei kan gøres ansvarlig for eventuelle skader på din smartphone. Rengøringsmetoden Frakobl din smartphone fra strømforsyning. Sluk din smartphone og vent til den er kølet helt ned Hold den fra ild og vand Fjern cover og andet tilsluttet tilbehør Forbered en alkoholpude, eller spray en passende mængde 75% medicinsk alkohol på en blød fnugfri klud (der må ikke kunne presses væske ud af den bløde klud – så er der for emget) Tør forsigtigt skærmen, bagsiden og siderne, samt dit cover med kluden. Du må ikke tørre omkring porte og lygte Lad din smartphone tørre i mindst 5 minutter, …. (læs mere her)