Nyheder fra gl. site

Mobil med dobbeltskærm fra Nubia

Nubia Z20 får et design der næsten fjerner kanten helt fra skærmen, kurvet glas, igen notch og ingen bevægelige kameradele. Den lille udfordring løser Nubia ved at udstyre den nye smartphone med et touch display på bagsiden af mobilen. Fra den kan du tage billeder eller video ved hjælp af et højkvalitetskamera på bagsiden så let som sad det på forsiden. Herudover kommer mobilen med tredobbelt kamera, den nyeste Qualcomm Snapdrogon 855 Plus, op til 8GB RAM/512GB lager. Den har fået et batteri på 4.000 mAh og en fast charger på 27W. Den nye mobil lanceres globalt d. 14. oktober, hvor du kan købe Z20 på nubia.com, og den kommer i to varianter: Twilight Blue og Diamond Black. Her er lidt flere specifikationer: Næsten kantløs 6.42” FDH+ display Fuldt fungerende 5,1” display på bagisden Tredobbelt kamera (hovedkamera, Ultra-vidvinkel, telelinse) Qualcomm Snapdragon 855+ 000 mAh med op til 27W fast charge Op til 8GB RAM og 512GB lager F2FS hurtigt filsystem
Nyheder fra gl. site

Ny Asus ZenBook Pro Duo

Maskinen ser ret spændende ud, og kommer i to konfigurationer med en pris på den forkerte side af 20.000 kroner. De har begge den skræm der gør maskinerne til noget helt spceilt, nemlig ScreenPadPlus, en touch-skærm der ligger lige over tastaturet. De har et Nvidia RTX 2060 grafikkort, en Thunderbolt 3 port, en 1TB NVMe SSD og en OLED-skærm. Der hvor modellerne skiller sig ud fra hinanden er når det kommer til processor, hukommelse og skærm. Hvor den største model har fået Intels Core i9-9980HK CPU, 32GB DDR4 2,666MHz RAM og en 4K-skærm, så må den mindre model nøjes med en Intel Core i7-9750H processor, 16GB DDR4 2,666MHz RAM og en skærm der må nøjes med FHD-opløsning. Den største skærm er en 15,6” 16:9 OLED-skærm (som er berøringsfølsom) samt en 14” 32:9 IPS-skærm (der også er berøringsfølsom), og som måske kan minde lidt om touchbar fra MacBook Pro – om end den er massivt større, faktisk så stor at den fint kan bruges som sekundær skærm til spil, film og så videre. Og Asus skriver faktisk, at skærmen kan deles op i to mindre skærme med et forhold på 16:9. Det er en computer jeg virkelig håber at jeg får mulighed for at kigge nærmere på – snart tak. Asus lytter I efter? Læs mere på: https://www.asus.com/dk/Laptops/ZenBook-Pro-Duo-UX581GV/  
Nyheder fra gl. site

Rygte: Brug iPad som ekstra Mac-skærm i kommende OS-opdatering

Hvis du kender til programmer som Luna Display eller Duet Display, så kender du godt til muligheden af at bruge din iPad som en ekstra skærm til din Mac-computer. Personligt er det en funktion jeg er rigtig glad for, det er superfedt at kunne få en ekstra skærm til din Mac, men det kræver et program kørende på begge enheder, og det kræver at du kabler dine enheder sammen. Men nu lyder der så rygter fra 9to5mac, om at Apple har gang i et nyt projekt – Sidecar. Hvis rygterne ellers står til troende, så er vil du med version 10.15 af macOS kunne sende et programs skærmbillede direkte over til din iPad, og angiveligt helt uden at du skal kable enheder sammen. Det vil potentielt give en meget elegant løsning, og ikke mindst så vil det betyde, at du kan bruge Apple Pencil (hvis du altså har en sådan), på alle programmer du har kørende på din iMac eller Macbook. Pludselig kan du bruge Apple Pencil på programmer som Photoshop og Illustrator, uden at det skal være de små app-versioner du kender på din iPad i dag. Sidecar lyder som en naturlig, og meget fed, opdatering til macOS, og en af dem jeg personligt håber på, bliver til noget. Vi kan forvente at høre mere når Apple lancerer deres macOS 10.15 på deres Wordwide Developer Conference her i juni.