Bronze

TEST: Headsets til gaming og musik – du kan godt nøjes med et sæt

Jeg bruger ofte headsets, både til musik, til træning og når jeg spiller. Det kan både være for at skåne mine omgivelser, men ofte er det også for at få en bedre lydoplevelse, end mine højttalere kan levere. Derfor har jeg også ofte gang i mange forskellige headsets som er optimeret til den enkelte opgave. Men det behøver ikke være sådan – det bør være muligt at finde et headset der faktisk kan bruges til såvel musik som gaming, og hvor resultatet i begge tilfælde er godt. Derfor har jeg sat fem forskellige headsets op mod hinandne for at se om det er muligt at finde et der kan bruges (med fordel) til det hele. Jeg har valgt to ægte gaming headsets, GSP 600 fra Sennheiser og Predator Galea 500 fra Acer, to headsets til musik, E65BTNC fra JBL og E45BT også fra JBL og endelig har jeg taget et ’mobil-headset’ nemlig Elite 25e fra Jabra. Min personlige favorit kommer fra de to gaming headsets, mens det mest versatile kommer fra de to musik-headsets. Og så er der et af de fem headsets der virkelig overrasker meget i testen, men det må du læse lidt mere om i det efterfølgende. Klik videre herunder for at læse testene af de fem headsets. Predator Galea 500  GSP 600  E65BTNC  E45BT  Elite 25e  Vinderen af testen blev GSP 600 fra Sennheiser.
Nyheder fra gl. site

E45BT – godt og prisbilligt headset

Med dette headset går vi ned i prisniveau, og dermed også i kvalitet. JBL holder dog stadig en fortrinlig kvalitet, men det er også tydeligt at headsettet kun koster det halve af de andre headsets. Det fungerer fint til musik, og nogenlunde til spil. Men for prisen er det et acceptabelt headset. Som det andet headset fra JBL, så er E45BT også et on-ear-headset, men det presser en del mere end dets storebror, så komforten er ikke helt så god som jeg havde håbet. Headsettet har ingen NC, så du hører klart alt der sker rundt om dig, men det er at forvente for et headset til omkring 800 kroner. Foto: Lars Bennetzen Igen som E65BTNC, så har dette headset både mulighed for at forbinde sig med bluetooth og kabel, men igen så får du næppe brug for kablet, for du kan snildt bruge headsettet det meste af en dag på en opladning. Skulle du dog bruge kablet, så er den dejlig blød og smidig. Der er indbygget mikrofon i E45BT, men lad være med at bruge den i spil, det er alt for svært for andre at høre, hvad du siger. Men til mobiltelefoni er den ganske fin. Men når det kommer til spil, så ville jeg ikke bruge det. Lyden bliver alt for flad i E45BT, og selvom du kan høre det meste, så er det som når subwooferen står fra på din soundbar – der mangler bare noget. E45BT er et fint headset til din smartphone, men …. (læs mere her)