No Picture
Bronze

TEST: Prisbevidst headset til medarbejderen, der er ude og på kontoret

Jabra er aktuelle med en lillesøster til det populære Evolve 75e-headset. Evolve 65e er billigere, men ligesom Evolve 75e henvender det sig til det arbejdende folk, som har brug for et headset, der kan bruges til Skype-opkald, mobilopkald og musiklytning. Dermed vil jeg mene, at du ikke kan forvente en musikoplevelse i hi-fi-kvalitet. Hvad du derimod bør kunne forvente, er et headset med en god lydkvalitet, når det kommer til musik og opkald. Evolve 65e er UC-certificeret, hvilket gør, at du kan tilslutte headsettet din Mac eller PC via USB-transmitteren, og du kan føre klokkeklare samtaler via eksempelvis Skype for Business. Samtidig kan du have headsettet tilsluttet din smartphone via Bluetooth, og du kan veksle mellem opkald på dine enheder. Jabra skriver på deres hjemmeside, at Evolve 65e har op til otte timers taletid og 13 timers musikafspilning på et fuldt opladet batteri, hvormed headsettet klarer sig igennem en arbejdsdag med overarbejde og mange timers musik i ørerne. Batterilevetiden afhænger dog af, hvor meget du vælger at tale i telefon og dine lydindstillinger. Under de to testdage talte jeg cirka tre timer i telefon både inde og ude og lyttede til musik i fire timer – batteriet kom ikke under 50 %. Jabra skriver også, at dette headset giver dig en fantastisk, ensartet lyd og opkaldskvalitet, især når du er uden for kontoret. Her er vindstøj eller dårlig forbindelse ikke noget, du skal bekymre dig om, ifølge den danske producent. Hvad du til gengæld bør være opmærksom på, er hvad …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Professionelt headset til mobile brugere

Jabra har en lang række headsets der er rettet mod folk der taler meget i telefon på kontoret. Men fordi det bliver stadig mere almindeligt, at disse brugere har samme behov når de er på farten, har Jabra nu sendt Evolve 65e på gaden – et headset med blød nakkebøjle, som ikke vejer meget og som yder godt, også når du er på farten. Jabra Evolve 65e er udviklet til at kunne levere professionel UC-certificeret lyd, samtidig med at det er Skype for Business certificeret, hvilket sikrer, at brugeren kan nyde godt af krystalklare opkald og musik, selvom arbejdslivet foregår på farten. In-ear headsettet kommer med en Jabra Link 370 USB Bluetooth adapter, som gør det muligt at have forbindelse til din bærbare computer eller pc og din smartphone på en og samme tid. Jabra Evolve 65e har en trådløs rækkevidde på 30 meter til pc’en og 10 meter til mobilen. En lille fed funktion er, at headsettet har en indbygget ’busy light’, hvilket kan fortælle din omgivelser, at du taler i telefon og ikke vil forstyrres – så kan man jo bare håbe at folk også overholder det. Certifikaterne på plads Takket være et system med fire mikrofoner, opnår Jabra Evolve 65e Skype for Business- og UC-certificering. Med to mikrofoner i mikrofonboksen, der opfanger stemme og en i hver øreprop, der lytter til støj fra omgivelserne, anvender enheden DSP algoritmer til at finde det optimale forhold mellem stemmestyrke og støj, som skal til for at opnå den perfekte klarhed. …. (læs mere her)