Nyheder fra gl. site

Del skærm i Facebook Messenger

I slutningen af sidste uge annoncerede Facebook, at de havde rullet en ny funktion ud på deres kommunikationsplatform, Messenger, nemlig muligheden af at dele din skærm med dem du snakker med. Det vil sige, at du har mulighed for at vise dem, hvad du ser på din skærm her og nu – om det er billede fra dit kamera, dokumenter, websider eller noget helt femte, er underordnet – hvis det vises på skærmen, kan den nye Messenger-app vise det. Funktionen gør det muligt at dele din skærm enten i videosamtaler med en enkelt person, eller i møder i Messenger Rooms med op til 16 personer. Funktionen virker forresten også via web-versionen og hvis du er på Messenger på din pc. Hvor funktionen, der gør det muligt at dele alt der sker på skærmen i real-tid, lige nu er begrænset til 16 personer, så har Facebook fortalt, at de arbejder på at øge den grænse til 50 personer i Messenger Rooms. I videosamtaler, altså 1-til-1-samtaler, kan alle bruge den funktion, men i Rooms er det personen der opretter rummet der bestemmer om alle skal kunne dele skærmen, eller om det kun er personen der opretter rummet der må dele skærmen. Sådan bruger du skærmdeling Det er relativt let at bruge den nye funktion, når du altså først har opdateret din Messenger-app. Når du har startet et videokald, så trækker du blot op fra bunden af din skærm og vælger “skærmdeling”, og voila, så kan de andre se din skærm. Smart ik?
Ingen billede
Guides

Pas på med feriebilleder på Facebook

Sommerferien er lige om hjørnet og selvom den måske ikke bliver helt, som mange havde håbet på pga. corona-pandemien og forbud mod rejser til sydens sol, ser mange danskere alligevel muligheden for at tage på ferie. Ikke mindst fordi grænserne lige så langsomt åbner, og lande åbner op for turister. Uanset om sommerferien byder på storbyferie i Berlin, en forlænget weekend-tur til København eller sommerhustur til den jyske vestkyst, er det de færreste der glemmer at tage det digitale udstyr med på turen. Efter en hel dag fyldt med en masse nye indtryk, er der mange, der foretrækker at lægge billeder af dagens begivenheder på Facebook.  Det kan dog få store konsekvenser, hvis ikke du tjekker dine privatindstillinger, inden du tager på ferie. IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365 giver dig her en række gode råd til at sikre dit privatliv på ferien: Lad kun dine venner følge med Tænk på hvem der kan følge med i dine Facebook-opdateringer. Selvom din profil ikke er offentlig, så alle kan se den, kan rigtig mange mennesker alligevel følge med, hvis din profil er åben for dine venners venner. Kender du dine venners venner? Det kan være en onkels vicevært, en arbejdskollegas fætter eller andre fremmede personer, du slet ikke kender, der kan følge med i alt du foretager dig på ferien. Janus R Nielsen Han fortæller, at det er en god idé er at gå ind i dine sikkerhedsindstillinger på Facebook og gøre din profil privat. Klik på den lille pil …. (læs mere her)
Business

Datalækage: Over 267 millioner Facebook-brugere har fået lækket deres personlige detaljer

I går kunne sikkerhedsforskere fortælle at mere end 267 millioner Facebook-brugere har fået lækket deres data til en offentlig tilgængelig database, hvor deres navne, Facebook ID og telefonnumre stod. Ikke alene var databasen offentlig tilgængelig, den var også helt åben, så der skulle ikke en gang et kodeord til for at se indholdet af den. Og for at gøre ting værre, så har den været tilgængelig i omkring to uger. Det er sikkerhedssitet Comparitech og sikkerhedsforskeren Bob Diachenko der har oplyst det til Business Insider. For ikke-amerikanere er der dog lidt godt nyt, for ifølge Bob Diachenko er det mest folk der bor i USA der har fået deres data offentliggjort. Men der er altså en del der kommer fra andre steder i verden, men det præciserer Bob Diachenko dog ikke. Sikkerhedsbristen betyder at folk kan rammes af spam og scam, fordi der har været stort set fri adgang til deres data. Men hvis du husker Cambridge Analytica-skandalen i 2018, så ved du måske også at Facebook fjernede telefonnumre fra deres API lige derefter. Så de telefonnumre der står i databasen er mere end 18 måneder gammel. Men så er spørgsmålet bare – har du skiftet password til Facebook inden for de sidste 18 måneder? Databasen er ikke længere online, men det har den været i over to uger, og der er gode chancer for, at databasen er blevet kopieret. Så hvis du vil være helt sikker, og hvis du ikke har skiftet dit kodeord for nyligt, så er det …. (læs mere her)
Business

Facebook på vej med eget OS

Hvad gør en gigant som Facebook, når de ikke ønsker at være afhængige af deres konkurrents operativsystem? Tja – hvis man er Mark Zuckerberg og Facebook, så hyrer man bare en af de folk der var med til at udvikle Windows NT, nemlig Mark Lucovsky. Det betyder dog ikke at Facebook-app’en forsvinder fra Android-smartphones, det ville være decideret dumt, og dum kan man ikke kalde folkene der styrer verdens største sociale medie. Men udover at gøre sig fri fra afhængigheden af Google og deres udvikling af Android, så får Facebook også en anden fordel. De kan nemlig integrere social interaktion dybere ned i deres enheder. Ifølge Techcrunch vil det også give Facebook den fordel, at det vil blive sværere at tvinge dem til at skille sig af med nogle af deres opkøb – specielt hvis Facebook vælger at benytte Instagram branding til deres kommende AR-briller.
Nyheder fra gl. site

Facebook bruger dit kamera i hemmelighed når du tjekker dit feed

Det er onlinemagasinet The Next Web, der har kan fortælle om fejlen, der blev opdaget og rapporteret af Twitter-brugeren Joshua Maddux, @JoshuaMaddux. En af de skræmmende ting er, at app’en ikke beder som brugerens tilladelse til at bruge kameraet, og fejlen i app’en lader kameraet være aktivt, også selvom brugeren ikke tager billeder, eller tjekker billeder på det sociale netværk. Flere andre brugere kunne efterfølgende rapportere om den samme fejl, og det er ikke bare noget folk siger, faktisk har de fleste dokumenteret det, ved at filme brugen af deres iPhone. Nogle har sluttet eksternt kamera til, så de kan se hvad kameraet i iPhonen ser. Ifølge TechWorm kan Maddux genskabe problemet, og han skulle have fundet fejlen på mindst fem forskellige iPhones der kører med iOS 13.2.2, der skulle være nyeste version. Dog kunne han ikke genskabe fejlen på enheder der kørte på den forgående version, 13.1.3. Der har ikke været nogle rapporter om, at Android-enheder lider under samme fejl, så indtil videre er det kun iPhone-brugere der skal være meget opmærksomme på, hvad de bruger deres Facebook-app til. Facebook har sagt at de har noteret fejlen, og at de allerede har indsendt en opdatering til Apple. Måske det allerede har hjulpet – det må vi da håbe.