Det er onlinemagasinet The Next Web, der har kan fortælle om fejlen, der blev opdaget og rapporteret af Twitter-brugeren Joshua Maddux, @JoshuaMaddux.
En af de skræmmende ting er, at app’en ikke beder som brugerens tilladelse til at bruge kameraet, og fejlen i app’en lader kameraet være aktivt, også selvom brugeren ikke tager billeder, eller tjekker billeder på det sociale netværk.
Flere andre brugere kunne efterfølgende rapportere om den samme fejl, og det er ikke bare noget folk siger, faktisk har de fleste dokumenteret det, ved at filme brugen af deres iPhone. Nogle har sluttet eksternt kamera til, så de kan se hvad kameraet i iPhonen ser.
Ifølge TechWorm kan Maddux genskabe problemet, og han skulle have fundet fejlen på mindst fem forskellige iPhones der kører med iOS 13.2.2, der skulle være nyeste version. Dog kunne han ikke genskabe fejlen på enheder der kørte på den forgående version, 13.1.3.
Der har ikke været nogle rapporter om, at Android-enheder lider under samme fejl, så indtil videre er det kun iPhone-brugere der skal være meget opmærksomme på, hvad de bruger deres Facebook-app til.
Facebook har sagt at de har noteret fejlen, og at de allerede har indsendt en opdatering til Apple. Måske det allerede har hjulpet – det må vi da håbe.