Nyheder fra gl. site
App genkender ansigtsudtryk
Her har vi et tilfælde af at virkeligheden indhenter fiktionen, for i et afsnit af serien ”The Big Bang Theory”, bliver der brugt en app, der kan hjælpe hovedpersonen, Sheldon, med at genkende andres sindstilstande/ansigtsudtryk. Nu har kinesiske Huawei så udviklet en app, Facing Emotions, der registrerer ansigtsudtryk gennem mobilens kamera, og dermed følelsen hos den person som den blinde taler med. Nu er det ikke sådan at det er alle følelser der kan registreres med appen, men Huawei har fundet ud af, at der er syv følelser der optræder i alle kulturer. “Der findes tusindvis af ansigtsudtryk. Vi har over 40 små muskler i ansigtet, der signalerer til vores omgivelser stort set alle vores vågne timer. Vores opgave, da vi lavede Facing Emotions, var at fokusere på de syv følelser, der kommer til udtryk hos alle mennesker uanset kultur og baggrund: væmmelse, foragt, sorg, frygt, vrede, forbavselse og glæde,” siger Szymon P. Peplinski, Creative Technologist for Huaweis Facing Emotions-projekt. Hvorfor har vi ansigtsudtryk? En af forklaringerne på, at vi har udviklet ansigtsudtryk, bygger på Charles Darwins teori om naturlig selektion. Mennesker, der kunne signalere deres følelser til andre, havde simpelthen en bedre sandsynlighed for at overleve. Måske fordi de så kunne advare andre i deres gruppe om farer ved eksempelvis at udtrykke frygt. “Hjernen modtager stimuli fra omgivelserne og sender signaler til bestemte muskler i ansigtet, der skal reagere på det, hjernen registrerer. Men som blind kan det være svært at registrere de indtryk, der ligger i en andens …. (læs mere her)