Nyheder fra gl. site

Flyvende elbil lanceres under CES

Land Aircraft Carrier er en flyvende bil som XPENG AEROHT, et datterselskab til elbilsproducenten XPENG, lige har lanceret på CES. Den modulære elbil/flyver skulle allerede stå klar til de såkaldte pre-order i fjerde kvartal af 2024 og skulle kunne leveres til kunder i fjerde kvartal 2025. Bilen har et todelt design der kan skift mellem at kunne køre på landevejen og få flyve. Køretøjet kan lette vertikalt og udføre såkaldt low-altitude flyvning. Ifølge XPENG AEROHT skal køretøjet både kunne bruges personligt og til offentlig transporter så som redningsoperationer og lignende. Producenten selv fortæller, at med det nye køretøj er fremtidens transportmiddel landet. Det er ikke længere et koncept men virkelighed. Det endelig design er endnu underudvikling men her og nu er det et futuristisk, cyber-mekanisk design med skarpe linjer og noget der kunne minde om en blanding af et månekøretøj og Teslas Cybertruck.
Nyheder fra gl. site

Flyvende biler er ikke længere science fiction

Utallige science fiction-forfattere har skrevet om en fremtid, hvor flyvende køretøjer færdes langt over lyskryds og bilkøer. Ubemandede flyvende taxier kan gøre denne fremtid til virkelighed om bare få år. Det planlægges, at de første flyvende taxier letter i storbyerne senest i 2023. Bosch planlægger at spille en førende rolle, når det gælder om at være med til at forme dette fremtidige marked, siger Harald Kröger fra ledelsen af Bosch Automotive Electronics. For at sådanne lufttaxitjenester skal fungere, er styresystemer nødvendige, der sørger for de rejsendes sikkerhed og komfort. Men dagens konventionelle luftfartsteknologi er stadig for dyr, klodset og tung til at kunne anvendes i de kompakte elflyvemaskiner. Sensorsystemer, som i dag findes i bl.a. selvkørende biler, kan være løsningen. Nu arbejder Bosch, der er førende inden for sensorteknik, på at kombinere sensorer for at skabe en universal styreenhed til lufttaxier. Bosch-sensorer gør det muligt ved hjælp af styreenheden at bestemme køretøjernes position samt at styre dem med præcision og sikkerhed. Til forskel fra nuværende sensorsystemer inden for flyindustrien, hvor prisen kan variere mellem ti- og hundredetusinde euro, kan Bosch præsentere en løsning til en brøkdel af prisen. Dette skyldes, at virksomheden kan anvende sensorer, som man allerede har udviklet og fremstillet til bilindustrien i mange år. Bosch-sensorerne er desuden meget små, lette og enkle for lufttaxiproducenterne at installere i deres køretøjer. ”Med vores Bosch-løsning tilstræber vi at gøre den civile luftfart med flyvende taxier overkommelig for et bredt udbud af leverandører,” siger Marcus Parentis, chef for teknikteamet i Bosch …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Flyvende bil fra Aston Martin – måske James Bonds næste bil

Den britiske bilproducent af luksusbiler, Aston Martin, vil med i kapløbet om flyvende biler, og deres konceptbil der skulle klare den opgave, blev fremvist ved 2018 Farnborough Air Show, og det blev endda nævnt, at den flyvende bil måske bliver James Bonds favoritbil i fremtidige film. Navnet er Volante Vision Concept, og bilen kan lette og lande vertikalt og indeholder, ikke overraskende, masser af high-end specifikationer som vi kender og elsker Aston Martin for. Men selvom bilen er fremvist som en konceptbil, så er det altså ikke en bil du skal forvente at kunne købe i den nærmeste fremtid. Talsmænd fra Aston Martin har udtalt til Business Insider, at ’hvis’ bilen går i produktion så bliver det tidligst i miden af 2020’erne. Så du har masser af tid til at spare de 60 millioner sammen til din næste bil. Men det vigtigste er og bliver dog, at Aston Martin holder fast i deres forhold til 007. Og det betyder at der er en god chance for, at vi kommer til at se spionen over alle spioner, flyve en af disse biler i en fremtidig film. En talsmand fra Aston Martin siger til Business Insider: ”Vi har et langt og specielt forhold med EON (produktionsselskabet bag James Bond-filmene), og vi håber at kunne arbejde sammen med dem igen i fremtiden.