Nyheder fra gl. site

Robotplæneklipper til kæmpeplæner

SILENO+ 2000 smart er den hidtil største robotplæneklipper fra GARDENA. Robotplæneklipperen klarer plæner op til hele 2.000m2 – et omfang, der normalt er forundt robotplæneklippere til professionel brug i en højere prisklasse. SILENO+ 2000 smart har flere funktioner, der gør plæneklipning til noget, du ikke længere behøver at bekymre dig: Den klipper ensartet uden striber – også selvom plænen måske er ujævn, kuperet (op til 35 %) eller fyldt med smalle passager. Funktionen SensorControl justerer automatisk klippetiden til græsvæksten, mens du selv kan justere klippehøjden fra 20 mm til 60 mm. Spot Cutting gør det muligt at klippe i cirkler ved områder med særligt højt græs, fx under trampolinen. Og skulle det danske forårs- og efterårsvejr drille med pludselig frost, indstiller SILENO+ 2000 smart klipningen for at beskytte plænen. Endelig er den nye SILENO med et lydniveau på 60 dB (A) en af de absolut mest lydsvage robotplæneklippere på markedet. Du kan indstille klippetider og tænde og slukke for SILENO+ 2000 smart via den gratis GARDENA smart App. Du kan også betjene robotten manuelt på dens intuitive tastatur. Robotten er aktiv godt en time på en ladning og bruger 60 minutter på genopladning. Vejl. pris inkl. gateway til mobilstyring, 18.699,95 kr. Nye funktioner til den gamle SILENO Er du allerede den glade ejer af en SILENO city eller life robotplæneklipper, tilbyder GARDENA dig i år en gratis software-opdatering af robotten. Den omfattende opdatering giver din SILENO de samme funktioner som hvis du købte en tilsvarende SILENO i år, dvs. bl.a. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Robotplæneklipper til den lille have

Selvom plænen er lille, kræver den stadig tid og pleje. Samtidig kan det være en udfordring at komme af med græsklip, da der sjældent er plads til kompost i de små haver. Men med Sileno City er det ikke længere nødvendigt at komme af med græsklippet. Robotplæneklipperen klipper nemlig græsset i så fine stykker, at græsset komposterer i plænen uden behov for at blive revet sammen og fjernet. Tværtimod virker græsklippet som gødning for plænen og får den med tiden til at fremstå som et grønt tæppe. Gør naboerne glade Gardena Sileno City holder græsset nyklippet uden at genere naboerne. Faktisk er Sileno City så stille, at du kan slappe af i haven og helt glemme, at robotplæneklipperen er i gang med at klippe din plæne. Sileno City klarer hældninger på op til 25 % og fortsætter ufortrødent gennem smalle passager. Takket være SensorCut-systemet får du en ensartet klipning, som du kan justere i højden blot ved at dreje på en knap. Du behøver ikke at bekymre dig om rengøring af robotten. Sileno City fortsætter trods snavs og græsklip. Synes du alligevel, at robotten ser beskidt ud, kan du let rengøre den ved brug af haveslangen. Kan styres med en app Sileno City 500 er også tilgængelig som en del af Gardena smart Systemet. Her kan du styre robotplæneklipperen via en app, hvor du kan få adgang til statusoplysninger og justere klippeprogrammet. Gardena Sileno City til 250 m2 koster 7.995,95 kr. Gardena Sileno City til 500 m2. koster 8.995,95 kr.
Editors choice

TEST: Gardena Smart System letter havearbejdet

Vi har før testet robotplæneklippere, og der var ingen tvivl om, at Gardena laver fantastiske produkter i den kategori. I år har de så sendt deres Smart System på gaden, og vi er i fuld gang med en længere test af systemet. Denne test er derfor en midtvejsevaluering af systemet, og ikke den endelige vurdering. Gardena Smart System består af en robotplæneklipper, Sileno+, en sensor, en vandingsenhed og en basestation og en gratis app som du henter til din smartphone. Let installation Der er ikke de store problemer med at få Gardena Smart System installeret. Det første handler om at installer den basestation der følger med til systemet. Den sættes op, du logger på den fra din smartphone (den danner først sit eget lille lokal netværk), indstiller den derfra til at forbinde sig til dit trådløse netværk, og så er du klar til at gå videre. Der er så tre enheder mere der skal installeres. Vi startede med den mest tidskrævende – robotplæneklipperen. Hele haven skal hegnes ind af en tråd, og vi valgte at lægge tråden oven på græsset. Vi burde have været klogere – sidst vi testede robotplæneklippere fandt vi ud af, at vores plæne er alt for ujævn til den øvelse. Vi løb tør for pløkker inden vi var hele haven rundt, så vi måtte lige en tur forbi det lokale byggemarked og købe flere. Her skal lige skydes en bemærkning ind – når plænen er meget ujævn, så bør man grave kablet ned. I den efterfølgende …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Smart havepasning med gadgets fra Gardena

Så er det snart tid til at finde haveudstyret frem igen. Græsplænen skal slås, og selvom det næppe er noget vi tænker specielt meget over i disse våde dage, så nærmer vi os også den tid på året, hvor vi skal til at vande bede og måske endda græsplænen. Men det behøver ikke være specielt hårdt arbejde. Gardena har nemlig lige lanceret deres Smart System, der gør det muligt at styre havens vanding og græsklipning via sensorer, internettet og en app på din smartphone. Men det stopper ikke der, for systemet analyserer faktisk din haves tilstand ved at måle temperaturforhold, lysintensitet og jordens fugtighed. De data som bliver samlet op sætter Gardena Smart System i stand til at anbefale dig, at du justerer planlagt vanding eller græsklipning – det danske vejr er jo traditionelt ikke til at stole på. Gardena Smart System af tre fysiske dele, samt en app. Der er gatewayen som er en basestation, der forbinder systemet med din router og sikrer at alt kan tale sammen uden brug af kabler. Så er der en sensor der kan registrere, hvornår jorden har brug for vand ved at måle jordens fugtighed, lys og temperatur. Målingerne sendes til gatewayen, der via den tilhørende app fortæller dig om din have trænger til vand – og du er ikke begrænset til en enkelt sensor – du kan koble lige så mange til som du har lyst til. Så er der vandkontrollen, der forbinder din haveslange til systemet og sikrer, at du kan …. (læs mere her)