Gadgets

TEST: Eksternt trådløst drev har potentiale, men ender med at skuffe

Tanken om at jeg ikke behøver kabler for at slutte mit eksterne drev til min computer er forjættende. Naturligvis har jeg allerede op til flere NAS-enheder sluttet til mit netværk, men de er jo koblet fast til mit netværk. My Passport Wireless SSD er et drev, du kobler til dit lokalnetværk, eller som du kobler dine enheder op til via et af de to trådløse netværk som drevet selv sætter op. Herefter er det – i princippet altså – bare at bruge drevet helt som normalt. Du skal godt nok lige bruge en app for at forbinde til den, både på din smartphone, tablet og computer (pc og mac), men det er stadig en ret enkelt procedure. De mange muligheder Min test startede rigtig godt. -Drevet blev let sluttet til mit lokalnetværk via den medfølgende app på mobilen, eller (som jeg valgte) via dens webinterface, og jeg var i princippet ret hurtigt klar til at bruge drevet. Men inden jeg kommer dertil, så er det også værd at nævne, at drevet har et par andre spændende funktioner, udover at det er et trådløst drev. Det er nemlig udstyret med en sd-port, så du kan kopiere indhold over fra sd-kort fra dit kamera, uden at skulle gøre andet end blot stikke sd-kortet ind i drevet og så trykke på en knap på drevet. Fed funktion og den virker problemfrit. Derudover er drevet udstyret med et batteri der gør, at du kan have det med dig og bruge det i op til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så løber du aldrig mere tør for plads

Kravet til lagerplads stiger hele tiden, og hvis du ripper mange film, eller måske tager backup af din computer jævnligt, så ved du også godt at du løber tør for plads før eller siden. Men de to nye drev fra Verbatim er store, og vi mener seriøst store. Store ’n’ Save USB 3.0 har en kapacitet på 10TB, og det portable drev Store ’n’ Go leverer hele 5TB til brugeren. Store ’n’ Save er med sin 10TB kapacitet i stand til at holde 400 Blu-ray film, eller 4.5 millioner billeder eller 2.5 millioner sange. Personligt ved jeg, at det er rigeligt til at holde hele min dvd/Blu-ray-samling, musik og billeder på en gang – og der ville stadig være mere end rigeligt med plads til at lave daglig backup af min computer uden at jeg i realiteten ville kunne fylde drevet op. Drevet er formateret i FAT32-systemet og kan derfor bruges på både pc og Mac. Men det giver så også et lille problem, for FAT32-systemet kan ikke læse filer der er så store som en rippet Blu-ray film. Heldigvis medfølger der også et værktøj der kan formatere det i f.eks. NTFS-formatet som uden problemer kan holde så store filer. Store ’n’ Go er med sine 5TB det største mobile drev til en computer vi kender til, og med en vægt på kun 238 gram er det virkelig et lille drev med masser af muskler. Det understøtter usb 3.0 og er som Store ’n’ Save også formateret i FAT32-formatet, hvilket …. (læs mere her)