Business

Huaweis AppGallery får svensk blåstempel

Huawei knokler hårdt på at få øget mængden af apps i deres AppGallery. Det er en vigtig parameter for dem, hvis de skal gøre sig noget håb om at kunne konkurrere mod Google og Apple. Som alt ser ud lige nu, så kan Huawei ikke benytte Android eller Google-tjenester på deres nye mobiler, og om det nogensinde bliver tilladt for dem, er et stort spørgsmål. Derfor har Huawei arbejdet på deres eget alternativ til Android OS og ikke mindst Googles Play. HarmonyOS er navnet på deres alternativ til Android OS, og AppGallery er så alternativet til Google Play. Men hvis Huawei skal have succes med HarmonyOS i Europa, så er det nødvendigt at der er masser apps i AppGallery, og ikke bare de kinesiske apps der er masser af i øjeblikket. Derfor har Huawei kørt en charmekampagne for at få europæiske, og ikke mindst nordiske app-udviklere, deres apps op i AppGallery. Og det ser ud til at det er ved at bære frugt. Den svenske bank-app, BankID, der er en pendant til danske NemID, har lige valgt at være en del af AppGallery. ”For os er det vigtigt, at BankID er tilgængelig på de mobiltelefoner, som brugerne ønsker, og at så mange som muligt i Sveriges befolkning kan bruge BankID. Vi har en vigtig position i samfundet i forhold til at muliggøre elektronisk identifikation og sørge for tryg og sikker brug af tjenester og betalinger. Vores mission er at give en sikker og tilgængelig e-identifikation. Det er brugerne, der vælger, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei på vej med alternativ til Google Maps

Et produkt der er meget populært på Android-platformen er Google Maps – det gratis navigationsprogram. Det er også et af de programmer som kinesiske Huawei godt ved, de er nødt til at have et alternativ til, på deres egen platform, HarmonyOS. Derfor har kineserne indgået en aftale med det hollandske kortfirma, TomTom, om at få kort på deres telefoner. Det fortæller Reuters i en artikel. I samme artikel fortæller en talsperson, at aftalen er indgået for noget siden, men at den først blev gjort offentlig i sidste uge. TomTom har allerede deres egne apps på iOS og Android, men på Huaweis nye operativsystem bliver det altså en Huawei app baseret på TomTom-kort, trafikinformation og navigationsværktøjer. Tidligere leverede TomTom også kortdata til Apple Maps, men det er ikke længere tilfældet, og derfor kan de nu indgå aftale med Huawei. Som vi tidligere har skrevet her på Tech-Test, så har Huawei bygget et fuldt mapping-ssytem, med navnet ”Map Kit”, der skulle gøre det muligt for app-udviklere at bruge data fra den russiske Yandex og Huaweis egne ’telecom base stations’. Meget tyder dog på, at med den nye aftale med TomTom, vil Huawei lægge låg på Map Kit, eller at de har brug for en løsning her og nu, mens de arbejder mere på Map Kit.
Business

Huawei har store ambitioner for HarmonyOS

Det er ikke så mange måneder siden at Huawei Technologies Co, lancerede deres eget OS til såvel mobiltelefoner som til IoT-enheder. Men allerede nu er Huaweis stifter og øverste chef, Ren Zhengfei, ret skråsikker på, at deres operativsystem vil være klar til at tage kampen op mod iOS om bare to år. Tilbage i september udtalte Ren Zhengfei til Fortune Magazine: ”Jeg tror at der vil gå mindre end to til tre år. Da jeg er en del af ledelsen af virksomheden, er jeg nødt til at være lidt mere konservativ, når vi snakker om tidshorisonten. Ellers vil jeg putte for meget pres på mine ansatte.” Huawei har været fanget i handelskrigen mellem Kina og USA siden maj i år, og som et led i den endte Huawei på den såkaldte Entity List, en blacklist for virksomheder der udgør en potentiel sikkerhedsrisiko for USA. Det fik Huawei til at øge udviklingen af et OS de havde arbejdet på i to år, og som er ment til at være et alternativ til Googles Android. Måske er der realiteter bag Ren Zhengfeis påstand om at HarmonyOS kan konkurrere med iOS. For en ny rapport fra Counterpoint vil HarmonyOS kunne overhale Linux, og blive det femte største operativsystem på tværs af alle enheder. Huawei håber dog ikke at de kommer til at droppe samarbejdet med Google, faktisk tværtimod. Ren Zhengrei forventer at de vil kunne fortsætte med at bruge Googles operativsystem, og de ønsker stadig et tæt samarbejde med Google.
Nyheder fra gl. site

Dropper Huawei Android?

Det er ingen hemmelighed, at Huawei lider under handelskrigen mellem USA og Kina. De må ikke købe eller sælge ny tech til USA, og selvom der er kommet dispensation til at Google må levere sikkerhedsopdateringer til eksisterende produkter fra Huawei, så har Google været ude og sige, at på fremtidige produkter fra Huawei må der ikke være Google-tjenester eller apps. Det betyder, blandt andet, farvel til Googles app store, Play Store, og dermed også til adgangen af millioner af apps. Spekulationer har gået på, hvad Huawei så gør nu, ikke mindst med deres kommende topmodel, Mate 30. Vil den komme med Android eller deres eget HarmonyOS? Men nu tyder meget på, at Huawei tager konsekvensen af handelskrigen og dropper den klassiske version af Android, og i stedet satser på HarmonyOS. Huawei opfordrer nu app-udviklere til at registrere sig på deres udviklerplatform, antagelig så der kan komme noget indhold som kan gøre det tiltrækkende for brugere at købe produkter med HarmonyOS. Således har CEO for Huawei Consumer Business Group i Danmark, Ren Ke, lige skrevet på LinkedIn, at Huawei inviterer alle danske app-udviklere til at registrere sig som udviklere til HarmonyOS, og at han er spændt på at se, hvor de første produkter der fungerer med HarmonyOS dukker op. Det er et ret stort vink med en vognstang om, at Huawei nu ønsker at få befolket deres App Store, og det er da også den eneste rigtige vej at gå – når de nu bliver udelukket fra det store Android-fællesskab. Om …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei har officielt lanceret deres eget OS – HarmonyOS

Den kinesiske tech-gigant, Huawei, har lige lanceret deres helt eget operativsystem. HarmonyOS er navnet på det produkt som blandt andet kan bruges på smartphones, og ikke mindst på IoT-enheder. HarmonyOS er et mikrokerne OS, på helt samme måde som Googles Fuchsia OS (der stadig kun er på rygtebasis), og det vil kunne virke på en lang række enheder uden at kompromittere sikkerheden. Men selvom HarmonyOS sagtens kan være et OS på en smartphone, så har Huawei også været ude og sige, at der ikke er planer om at udskifte Android på deres smartphones. Til Tech-Test fortæller Ren Ke, Director of Consumer Business, Denmark, at HarmonyOS primært er designet til IoT-produkter. “Vi havde brug for et mere robust produkt til IoT-enheder, et der kan danne bro mellem forskellige enheder, et OS der kan få enheder til at snakke tættere sammen,” siger Ren Ke. ”HarmonyOS er ikke til smartphones, det er til smarte enheder. Så når vi kigger tre til fem år ud i fremtiden, så kan vores OS blive en slags ’One Stop Shop’,” siger Ren Ke. Han fremhæver samtidig at Huaweis samarbejde med Google er meget stærkt, og at de klart vil fortsætte med at levere Android til deres telefoner. ”Jeg er sikker på at Google stoler på os, og det vil drive vores forretning videre.” Planen er at HarmonyOS skal udbredes til mange forskellige smarte enheder, herunder smarte TV, wearables, smarte skærme, og smarte enheder til bilen. Faktisk har vi lige set et smart TV lanceret med HarmonyOS lanceret, …. (læs mere her)