Bronze

TEST: OpenFit Air har god komfort og en ganske fin lyd, med visse mangler

Oprindelig blev Shokz kendt for deres headsets der brugte ‘bone conduction’ til at transportere lyden fra headsettet og ind til øret. Jeg blev aldrig for alvor solgt på den teknologi, og Shokz er da også siden gået over til open-ear-teknologien, hvor de sender lyden til øret via luften. Det virker lidt underligt, men er i virkeligheden blot et andet ord for at placere to små højttalere uden på øret, uden at spærre af for omverdenen. Naturligvis er der en række forskellige teknologiske finurligheder der sikrer at lyden sendes direkte ind i øret på dig, og som også skal sikre at lyden er bedst mulig. Shokz bruger deres egen DirectPitch-samt OpenBass Air-teknologi, der skal være med til at sikre den optimale lydoplevelse, og det gør de ganske fint. På OpenFit Air er der to relativ store højttalere, der sidder på øret, og det gør at headsettet ikke er specielt diskeret, men til gengæld er bøjlerne der går rundt om øret relativ små, og det betyder, at det er let at have briller på, selvom du har headsettet på. OpenFit Air er meget komfortabelt at have på, og jeg havde intet problem i at have det på i timevis uden at blive træt i hovedet, øm i ørerne eller på anden måde irriteret over at have det på. Det er virkelig fedt. Samtidig har Shokz sikret at headsettet kan parres med to enheder på samme tid via multipoint, og det betyder at det f.eks. kan være koblet til både computer og smartphone …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Live Buds 3 leverer skøn lyd og fed komfort

Tidligere på sommeren lancerede JBL tre headsets i deres Live-serie, og jeg har tidligere testet Live Beam 3 Denne gang har jeg så haft fat i Live Buds 3, der på flere områder minder om Live Beam 3 Et af de væsentlige områder der minder meget om forgængeren er etuiet, der har fået en lille skærm der har en række fede funktioner. Den mest åbenbare er at skærmen viser et billede når etuiet bliver aktiveret. Det billede kan enten være et af de faste du finder i app’en, eller det kan være et billede du selv uploader. Men den funktioner mest af alt sukker på toppen af jordbærgrøden. Det fede er at de fleste af de funktioner der findes i app’en, kan nås direkte fra etuiets skærm. Du kan også besvare opkald direkte fra etuiet, eller afvise dem og naturligvis afslutte dem, og alt i alt betyder det, at du faktisk ikke for alvor behøver tage mobilen frem når du bruger headsettet. Så langt så godt, nu handler det så om lyden og komforten, og lad os starter med den sidste del. Live Buds 3 er, som navnet antyder, små øredutter, der er ret komfortable. De er små nok til at være komfortable og store nok til at jeg faktisk kan håndtere dem. De sidder godt i øret og selvom jeg havde dem på længe, så blev de aldrig ubehagelig at have på – hvilket er vigtigt for et headset. Det får mig lige til at foretage et sidespring, for …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Dell Premiere ANC-headset WL7024, godt men for dyrt

Dell er nok mest kendt for deres computere – og hos firmaer for deres større serveranlæg. Men de har mange andre produkter på hylderne, og headsets er en af dem. Det nyeste over-ear-headset lægger ikke skjul på at det ønsker at være et high-end-headset, både navnet – Dell Premiere ANC-headset WL7024 – og prisen på omkring 3.200 kroner viser med tydelighed, at det er et headset for dem der har penge nok. Headsettet er udviklet som et kontorheadset, certificeret til Teams og med en dedikeret knap til at starte Teams kald. Det kommer også med en base du kan sætte det ned i så det både oplader, ser godt ud og er klar til at blive taget op og brugt hurtigt og let. Der er en ting mere der peger på at headsettet er rettet mod kontorbrug, nemlig den indbyggede AI, der primært er der for at reducere den støj der er i lokalet omkring brugeren, så der kommer en minimal mængde med under opkald. Dell selv skriver at den AI-teknologi skal skelne menneskelige stemmer og reducere baggrundsstøjen fra omgivelserne hos både brugeren og folk i den anden ende af opkaldet/mødet. Samtid skal den AI være med til at gøre stemmerne bedre og mere klare, så det bliver lettere for alle at deltage i møder. Herudover er der naturligvis både en passiv og aktiv støjreduktion, og den passive er ret effektiv i sig selv. Den aktive er ligeledes effektiv og god – den fjerner fint alle forstyrrende lyde fra omgivelserne, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny open-ear-teknologi lover bedre lyd og mere opmærksomhed

Shokz har længe været kendte for deres bone conducting headsets, men de har også godt gankt i deres open-ear-headsets, og nu har de så lige lanceret OpenFit Air, der har fået et nyt design og en ny teknologi der skulle sikre bedre lyd. Shokz fortæller selv at det nye headset, OpenFit Air, er udstyret med justerbare og behagelig ørebøjler, og at de er drevet af den nye DirectPitch-teknologi, der skulle levere en langt bedre lydoplevelse, uanset om du lytter til musik, podcast eller ldybøger – og at du stadig ikke lukke dig ude fra omverdenen. Samtidig kommer det nye headset med Shokz OpenBass Air, en lavfrekvent forbedringsalgoritme, der skulle levere en dyb og nuanceret bas uden forvrængning eller uønsket resonans. Shokz lover også, at det nye design, hvor formen er blevet dråbeformet, skulle sikre en god komfort – hvilket vægten på omkring 9 gram også skulle være med til at sikre. Headsettet kan styres via usynlig knapper på headsettet, og det er udstyret med fire mikrofoner der skal opfange stemmen under telefonsamtaler via Adaptive Beamforming. Headsettet har en IP54-certificering, så selvom det ikke tåler en tur i svømmehallen, så kan det godt klare lidt vandstænk, hvis du bliver overrasket af en byge i det danske sommervejr. Shokz lover at headsettet har op til 28 timers afspilningstid hvis batteriet i etuiet tælles med – selve headsettet har omkring 6 timers spilletid. Prisen ligger på omkring 1.100 gode danske kroner.
Editors choice

TEST: Marshall Major V – sådan skal et headset lyde

Indrømmet – over-ear-headsets har aldrig hørt til blandt en type headsets jeg foretrækker. Ofte lade de for meget lyd ind fra omverdenen og lige så ofte presser de alt for hårdt på mine ører, ikke mindst når jeg sidder med mine skærmbriller på. Så jeg var en anelse forsigtig med at få mine forventninger på, da jeg fik Marshalls nye over-ear-headset, Major V, til test. Men det viste sig dog ret hurtigt at headsettet gjorde mine ringe forventninger til skamme, for Major V er et fedt headset. Designet er det første der nærmes skriger Marshall, for producenten har holdt sig til et design vi kender fra deres forstærkere og højttalere. Headsettet er holdt helt i sort på nær logo der er hvidt og en lille gylden multifunktionsknap. Selve ørekopperne er beklædt med et materiale der har samme mønster som vi også kender fra Marshalls øvrige produkter, og det samme gælder hovedbøjlen. Ørekopperne sidder på en lille metalbøjle og hele udseendet minder i den grad om højttalere og forstærkere. Jeg er vildt med udseendet. Samtidig er det ikke specielt stort, og det kan folde helt sammen, så det stort set intet fylder. Headsettet er et bluetooth-headset, men der medfølger også et fleksibelt kabel med mini-jack-stik, så du kan koble headsettet sammen med dit musikanlæg med kabel, hvis du har behov for det. Fed musikkvalitet På lydsiden testede jeg udelukkende headsettet til at lytte til musik. Jeg testede det ikke til telefonsamtaler, for selvom headsettet i princippet godt kan bruges til det, …. (læs mere her)