Nyhedsbrev

TEST: OnePlus Buds 3 har god lyd men kunne bruge bedre komfort

Det er efterhånden en del år siden OnePlus lancerede deres første headset og de er kommet rigtig langt siden deres første, kablede, headset. Siden er de kommet med på vognen af helt trådløse headsets, og hvor de første stort set var en kopi af alle andre på markedet, så er OnePlus Buds 3 sit helt eget. Det har fået et lækkert og eksklusivt design og ser meget elegant ud når du har det på. OnePlus har designet Buds 3 så ørestilken lægger sig elegant langs øreflippen, og fordi de har designet dem af et materiale der meget ligner metal, så får det et skinnende udseende der er med til at give headsettet det elegante look. Etuiet er også meget elegant, tyndt og diskret, så det let kan være i din lomme. Måtte lede efter app’en Men lad mig lige starte med installationen af headsettet. For at give headsettet de bedste muligheder, så testede jeg den på deres egen smartphone, OnePlus 12 (kommer med en anmeldelse af denne smartphone senere). Headsettet bliver automatisk fundet af mobilen så snart jeg åbnede etuiet, og var snart klar til brug. Men nu fik jeg så en lille udfordring, for jeg var ret sikker på at OnePlus har en app der er dedikeret til deres headsets. Men jeg kunne ikke finde noget om det i manualen. Mobilen havde heller ikke en indbygget app der kunne hjælpe mig, og det undrede mig, for jeg var ret sikker på at der var mange flere indstillingsmuligheder end de …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Så lander headsettet Devialet Gemini II i Danmark

Devialet, selskabet bag Phantom-højttaler, lancerer nu sine Devialet Gemini II-høretelefoner i Norden. Devialet Gemini II er anden generation af Devialets Gemini-serie og byder på bedre ergonomisk design, bedre og mere stabil tilslutningsmulighed, adaptiv støjreduktion samt endnu bedre lydkvalitet, end man oplevede i det første Gemini-headset. Avanceret støjreduktion Devialet Gemini II kommer med to nye støjreduktions (ANC)-teknologier, der sikrer, at brugeren kan nyde sin musik uden forstyrrelser, men også uden at det går ud over lydkvaliteten. Devialet Adaptive Noise Cancellation (D-ANC) er udviklet specifikt til Gemini II og tager højde for ørets form for at skabe den bedste støjreduktion muligt – og sikrer samtidig det bedste energiforbrug, så ANC’en heller ikke dræner batteriet unødigt. D-ANC er skræddersyet, så det forebygger forsinkelser i signalet, hvilket ellers er normalt ved ANC-brug. Ligeledes har Devialet indbygget sin egen patenterede AWR-teknologi i Gemini II. AWR (Active Wind Reduction) benytter indbyggede mikrofoner på siden af høretelefonerne til at tilpasse ANC’en i forhold til vind og vejr. Selvsamme teknologi hjælper også med at skabe krystalklare stemmer i samtaler. Ny driver – forbedret tilslutning – sofistikeret design Devialet Gemini II kommer med en ny og forbedret 10mm titaniumbelagt driver og Qualcomm’s aptX-kodeks, som giver en endnu mere levende musikoplevelse. Headsettet har også fået IPX4-vandresistens, nye touch-knapper til at styre musikken og en batterilevetid på op til 22 timer. Det nye Devialet Gemini II kommer i en mindre opladningsboks end tidligere, men uden at det går ud over batterilevetiden. Devialet Gemini II har fået en pris på 2.990 kr. …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

OnePlus lancerer to nye mobiler og et headset

OnePlus 12 er det nye flagskib fra smartphoneproducenten, og den er baseret på Qualcomms nyeste processor, Snapdragon 8 Gen 3 Mobile Platform. Den skulle have op til 30% forbedret cpu-ydelse samt 25% bedre gpu-ydelse (jeg antager at det er i forhold til forgående model). Den kommer med op til 16GB LPDDR5X RAM og 512GB UFS 4.0 ROM. En af de funktioner OnePlus benytter sig af for at gøre deres mobiler hurtigere er at holde applikationer tilfængelige i baggrunden i op til 72 timer. Skærmen er en 2K 120Hz ProXDR-skærm med en lysstyrke på 4.500 nits og 2.160Hz PWM-dæmpning. En af de spændende ting der lanceres med OnePlus 12 er det nye Dual Cryo-velocity VC-kølesystem, der har en såkaldt 3D-kapilær afledningstruktur og et dobbelt VC-design. Samlet skulle det give et overfladeareal til køling på 9.140 mm2, hvilket skulle være det største nogensinde. Det skulle give en meget effektiv køling af mobilen. Den understøtter 100W Supervooc opladning, hvilket skulle give en fuld opladning fra 1 til 100% på 26 minutter. Samtidig understøtter den også 50W Airvooc trådløs opladning, til alle os der ikke ønsker kabler. Kameraet i OnePlus 12 er også blevet opgraderet, samarbejdet med Hasselblad har nu nået 4. generation af Hasselblad Camera for MObile, og benytter Sony LYT-808 vidvinkelsensor og et 64MP 3X periskop-telefoto smt har fået den nyeste RAW HDR-algoritme. Der er også kommet funktioner som 3D Spatial Audio, Aqua-touch, IR-blaster også er den udstyret med en usb 3.2 generation 1-port. Mobilen kank forudbestilles nu, og 12/256GB-versionen får en …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Gamerheadsettet GXT 415B har store problemer med diskanten

Ofte tester jeg headset der koster på den anden side af 1.000 kroner, og når det kommer til gamingheadsets, så kan prisen godt snige sig over i nærheden af, og over, 2.000 kroner. Men det nye headset fra Trust har en pris der ligger på omkring 150 kroner, så naturligvis var jeg klar over, at jeg ikke kunne forvente samme niveau som de største og dyreste headsets. Jeg vil da også gerne starte med at give Trust roser for designet, jeg er nemlig rigtig glad for at det absolut ikke ligner et gaming-headset. Mange headsets har skrigende farver og RGB-lys, men det er der ikke på dette headset. Det har et design med afrundede kanter og en mikrofonarm der kan slås ud og væk efter behov. Det er heller ikke så tosset når det kommer til komforten. Ørekopperne er store og dækker ørerne fint, og ørepuderne er bløde nok til at det er behageligt at have headsettet på gennem en gaming-session. Men jeg oplevede dog, at headsettet blev ubehageligt at have på efter en times tid. det blev varmt og ørekopperne pressede mine brillestænger ind i hovedet på mig. Men en times tid var det ok at have på. Jeg har også et andet problem med GXT 415B, nemlig kablet. Det er som sådan fint nok at det er et kablet headset, og hvis du sidder tæt på din konsol eller pc/mac er det heller ikke noget problem. Men kablet er bare ikke ret langt, og det er især et …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Nye in-ear-headsets fra Creative med hybrid støjreduktion

De nye headsets fra Creative er, ifølge producenten, udviklet til at forbedre brugernes lytteoplevesler i hverdagen. De er begge udstyret med LE Audio med LC3-codec, har 10mm dynamiske driver og hybrid aktiv støjreduktion. Og så lover Creative også en forbedret batterilevetid. Creative fortæller i pressemeddelelsen at kombinationen af hybrid aktiv støjreduktion og Ambient mode giver brugeren mulighed for at veksle mellem yndlingssange og omgivelsernes lyde, samt at lyden kan tilpasses enhver situation ved at tryk på en knap. De to headsets er udviklet til folk på farten, og skulle altid være klar til action. Zen Air Plus har fået en IPX4-certifikation, så den tåler lidt vanddråber, mens Zen Air Pro har fået en IPX5-certifikation, så den tåler noget mere vand. Pro-modellen har fået en spilletid på op til 33 timer, mens den mindre Plus-model må ‘nøjes’ med 32 timer (ikke den store forskel, skulle jeg mene). Pro-modellen er kommet helt ned på 20ms i latens, hvilket skulle forbedre oplevelsen når der lyttes til musik, ses film eller games med headsettet i ørerne. MIkrofonen i Zen Air Pro består af et setup på hele seks individuelle mikrofoner, fire til registrering og filtrering af baggrundsstøj, når ANC er slået til, og to, der skulle sikre den gode lyd når der tales i headsettet. Støjreduktionen er drevet af en AI, nemlig Deep Neural Network, hvilket skulle optimere opkald, ved at reducere uønsket baggrundsstøj i realtid. I Plus-modellen er der seks mikrofoner, tre på hver side, med ENC-teknologi, der analyserer og fjerner uønsket baggrundsstøj …. (læs mere her)