OnePlus lancerer to nye mobiler og et headset

Teknologivirksomheden OnePlus har lige lanceret årets tre første produkter, mobilerne OnePlus 12, OnePlus 12R og headsettet OnePlus Buds 3

OnePlus 12. Foto: OnePlus

OnePlus 12 er det nye flagskib fra smartphoneproducenten, og den er baseret på Qualcomms nyeste processor, Snapdragon 8 Gen 3 Mobile Platform. Den skulle have op til 30% forbedret cpu-ydelse samt 25% bedre gpu-ydelse (jeg antager at det er i forhold til forgående model). Den kommer med op til 16GB LPDDR5X RAM og 512GB UFS 4.0 ROM.

En af de funktioner OnePlus benytter sig af for at gøre deres mobiler hurtigere er at holde applikationer tilfængelige i baggrunden i op til 72 timer.

Skærmen er en 2K 120Hz ProXDR-skærm med en lysstyrke på 4.500 nits og 2.160Hz PWM-dæmpning.

En af de spændende ting der lanceres med OnePlus 12 er det nye Dual Cryo-velocity VC-kølesystem, der har en såkaldt 3D-kapilær afledningstruktur og et dobbelt VC-design. Samlet skulle det give et overfladeareal til køling på 9.140 mm2, hvilket skulle være det største nogensinde. Det skulle give en meget effektiv køling af mobilen.

Den understøtter 100W Supervooc opladning, hvilket skulle give en fuld opladning fra 1 til 100% på 26 minutter. Samtidig understøtter den også 50W Airvooc trådløs opladning, til alle os der ikke ønsker kabler.

Kameraet i OnePlus 12 er også blevet opgraderet, samarbejdet med Hasselblad har nu nået 4. generation af Hasselblad Camera for MObile, og benytter Sony LYT-808 vidvinkelsensor og et 64MP 3X periskop-telefoto smt har fået den nyeste RAW HDR-algoritme.

Der er også kommet funktioner som 3D Spatial Audio, Aqua-touch, IR-blaster også er den udstyret med en usb 3.2 generation 1-port.

Mobilen kank forudbestilles nu, og 12/256GB-versionen får en pris på 7.700 kroner, mens 16/512GB skulle komme til at koste 8.700 kroner.

Til gameren

Den anden mobil, OnePlus 12R er den første model i R-serien der bliver lanceret i Europa, og skulle kombinere de bedste dele af OnePlus 12 med et fokus på ydeevne.

OnePlus kalder selv mobilen for en performance-styret smartphone, der er rettet mod gameren.

Skærmen er den første LTPO 4.0-skærm, der har fået et intelligent dynamisk opdateringshastighedssystem, som gør at mobilen kan skifte mellem 1Hz og 120Hz.

Samtidig fortæller OnePlus at mobilen reagerer på hastigheden af brugernes swipe på skærmen, så en langsom bevægelse på skærmen f.eks. får opdateringshastigheden til at ændre sig til 60Hz, 72Hz eller 90Hz, mens en hurtig scrollende bevægelse måske skruer op på 120Hz.

Kameraet har en 50MP Sony IMX890 sensor, og har derudover en række OnePlus-algoritmer, der lover at give gode resultater i alle situationer. OnePlus har dog ikke oplyst mere om hverken kamera eller algoritmer.

Processoren er Qualcomms Snapdragon 8 Gen. 2, en octa-core 4nm chip, der skulle være tunet til at give den bedst mulige ydeevne.

Den har op til 16GB LPDDR5X RAM og 256GB UFS 4.0 lager.

Den har samme kølesystem som OnePlus 12, og den har fået et batteri på 5.000 mAh, og så understøtter den også 100W Supervooc som OnePlus 12.

Her bliver prisen for 16/256GB-versionen 5.500 kroner. Den større version er endnu ikke på det danske marked.

Nyt headset

Det nye headset, OnePlus Buds 3 har fået en 10,4mm bashøjttaler og en 6mm diskanthøjttaler. Den har et frekvenssvar på 15Hz til 40KHz.

Den har fået op til 49dB støjreduktikon og OnePlus egen Smart Scene Noise Cancellation 2.0 der automatisk skulle vælge den bedste tilstand.

Uden aktiv støjreduktion giver OnePlus Buds 3 op til 10 timers spilletid, og op til 44 timer hvis strømmen i etuiet tælles med.

Hurtigopladning giver op til 7 timeres afspilning på 10 minutters tid i stikkontakten.

Headsettet skulle ramme Danmark i starten af februar og får en pris på 800 kroner.