Gadgets til hjemmet

Husqvarna efterlyser verdens ældste robotplæneklipper

Robotplæneklippere er ikke længere noget nyt i de danske hjem, eller rettere på de danske plæner. De små hjælpere i haven har faktisk 30 år på bagen, eller rettere det har en af de største producenter af disse robotter, Husqvarna. I den anledning er de gået i gang med at lede efter den ældste robotplæneklipper, og der er pæne præmiere på spil for de tre der kan levere den ældste robotplæneklipper til Husqvarna. Det er naturligvis ikke en hvilken som helst robot de leder efter, den skal – ikke overraskende – komme fra Husqvarna. Herudover skal være i nogenlunde stand og fungere i mindst 10 sekunder. Det skal man vise i en video, der viser at den helt uden hjælp kan køre i de 10 sekunder. Hvis du mener at du har sådan en sag stående – eller måske kørende – så skal du optage en video af robotten, og indsende grundlæggende oplysninger om robotten, købsår, model osv. Informationerne sendes fra husqvarna.com/30year. De tre præmier i konkurrencen er:
Gadgets

Spil DOOM på robotplæneklipperen

Det lyder som en aprilsnar, men den er god nok. Til april kommer Husqvarna med en gratis opdatering til alle der har en robotplæneklipper i serien Automower NERA, hvilket er omkring 30.000 brugere. Når den opdatering installeres bliver det muligt at spille DOOM på disse robotplæneklippere. Det er dog en begrænset fornøjelse, for ifølge Husqvarna er spillet kun aktivt i perioden april til september 2024. DOOM spilles direkte på robotplæneklipperens indbyggede skærm, og det er kontrolknapperne, samt Start- og Stop-knappen, der styrer spillet. Allerede tilbage i november 2023 præsenterede Husqvarna samarbejdet med Bethesda Softworks LLC, der i dag ejer spillet DOOM. Det var på DreamHack Winter i Sverige, og her var der angiveligvis stor interesse fra de besøgende. Præcist hvorfor man nu skal kunne spille videospil på sin robotplæneklipper skriver Husqvarna ikke noget om i pressemeddelelsen. Men jeg antager at det er et marketingstunt, for Husqvarna viser den nye opdatering på den store messe, MWC. Ideen er sjov, men har ikke ret meget med en robotplæneklipper at gøre.
Gadgets til hjemmet

Ny kabelfri robotplæneklipper – klarer også kantklipning

Automower 410XE NERA er Husqvarnas første kabelfri robotplæneklipper til dig med en plæne på op til 1.000 m2. Den lille robot holder græsset nyklippet og frodigt efter samme høje standard, som Husqvarnas robotter har været kendt for i snart 30 år – nu uden kabel. Du vælger selv, om du vil installere robotten med kabler eller virtuelt. Vil du undvære kablerne, opsætter du virtuelle grænser via Husqvarnas satellitbaserede navigationssystem EPOS. Det består af et lille plug-in til robotten og en modtager. Når du har installeret systemet, kan du via en app fortælle din robot, hvor og hvornår den skal klippe med en præcision på 2-3 cm. Du kan også oprette flere arbejdsområder med forskellig klippehøjde eller markere områder, der skal have lov til at gro vildt. Nu med snorlige kanter Automower 410XE NERA kommer med en helt ny feature, der, ifølge Husqvarna, aldrig er set før på dette niveau hos robotplæneklippere: Kantklipning. Bag på robotten sidder en ekstra knivdisk, der kan klippe så tæt på kanterne, at du kan skære markant ned på den tid, du bruger på at trimme kanter. Kantklipningen foregår ligesom resten af klipningen i vilkårlige mønstre, så du undgår striber i plæne. Glemmer (børne)børnene legetøjet på plænen, eller har du selv redskaber liggende? Så vil du elske den særlige radar-teknologi, som Automower 410XE NERA er udstyret med. Teknologien sikrer, at robotten navigerer rundt om de ting, du har liggende på plænen uden at afbryde klipningen. Den nye robot fås i to udgaver, 310E NERA og 410XE …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

Nu kan robotplæneklipperen sikre en vild græsplæne

Vi vil alle godt have en pæn græsplane, tænker jeg, og mange har efterhånden investeret i en robot til at sikre den pæne plæne. Men hvor robotten sikrer den pæne plæne, så bliver det ikke mange steder tilbage til bier, sommerfugle, biller og alle de andre insekter der sikrer bestøvning af vores blomster eller frugttræer og -buske. Men nu har Husqvarna lanceret en ny funktion til flere af deres modeller, Rewilding Mode, som de selv siger ikke er deres mest avancerede, men måske er en af de vigtigste hidtil. Ifølge Husqvarna selv er det også det første tiltag af sin art i verden, der er rettet direkte mod havens insekter, eller rettere mod at beskytte dem. Rewilding Mode benytter GPS i robotten til at reservere 10% af græsplænen til biodiversitet. Det betyder at en del af græsplænen forbliver uklippet, så bier, sommerfugle, biller og andre af havens bestøvere, har et uforstyrret sted at bo og arbejde. 10% lyder måske ikke af meget, og 10% af din græsplæne er da heller ikke ret meget. Men Husqvarna skriver selv, at hvis 10% af alle europæiske græsplæner fik lov til at vokse, så ville det samlede område være 4 gange større end Europas samlede naturreservat. At undlade at klippe 10% af græsplænen er dog ikke nok, omend det er en god start, og det ved Husqvarna også godt. For at maksimere biodiversiteten har producenten indgået et samarbejde med haveeksperten og designeren Tom Massey. Sammen har de skabt en vejledning der hjælper haveejerne til …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

Endelig – en robobotplæneklipper helt uden kabler

Navnet på den nye serie af robotplæneklippere helt uden kabler er NERA. Her er kablerne blevet erstattet af det nye EPOS-system, der er en satellitbaseret teknologi, hvor brugerne via mobilen kan opsætte virtuelle zoner for, hvor, hvornår og i hvilken højde din plæne skal klippes. Den teknologi har, indtil nu, kun været at finde på de store professionelle robotplæneklippere fra Husqvarna, men nu finder den så vej til forbrugerne også. Udover at køre helt uden kabler, så lover Husqvarna også, at den kan håndtere komplekse terræner og stejle skråninger. Den har også en trådløs forbindelse til husets trådløse netværk, og derved kan den overvåges og styres via Automower Connect. Den dækker fra 2.200 op til 5.000 kvadratmeter. Hældningerne den håndterer er op til 50%, og klippehøjden kan justeres fra 2 til 6 cm. NERA-robotterne vil være at finde i butikkerne til foråret 2023.