
Business
Identitetstyveri bekymrer danskerne
Frygten for at lønkontoen er tømt, der er optaget lån man ikke kender til, eller ens navn eller billede misbruges til at chikanere andre har fået et godt tag i danskerne. I en ny befolkningsundersøgelse lavet af Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA, svarer over 6 ud af 10, at de helt eller delvist er bekymrede for at blive udsat for identitetstyveri. Ifølge IDAs it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg, kan danskernes bekymring desværre være velbegrundet. It-kriminelle kan gøre stor skade, når først de har skaffet sig kontrol over en persons identitet, og oftest kan de på meget kort tid efterlade en borger både hjælpeløs og magtesløs. I den milde ende kan ens kreditkort blive misbrugt, hvilket typisk hurtigt bliver opdaget, og hvor tabet i de fleste tilfælde bliver dækket. Men har de mere professionelle it-kriminelle fået fat i kørekort, sygesikringsbeviser og ikke mindst NemID, har de mulighed for at ændre din NemKonto, optage lån eller tegne abonnementer i offerets navn. It-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg hos IDA Ud over at opsnappe personlige informationer fra folk på nettet på alle tænkelige måder, har der været flere sager om it-kriminelle, der har installeret såkaldte keyloggere på computere på landets biblioteker, og på den måde kunnet aflure informationer om borgere, der brugte deres NemID. Opfindsomheden hos de it-kriminelle er stor, og derfor er det ekstremt vigtigt, at man tager det seriøst. Har de først fået fat i dine NemID-oplysninger, kan det blive et langt og sejt træk, at skulle overbevise forretninger og banker om, at man ikke selv har …. (læs mere her)