Nyheder fra gl. site

IFA 2022: Ny vægt analyserer din krops sammensætning

Den nye smarte vægt til hjemmet, blev præsenteret i går på årets IFA-messe i Berlin af firmaet Withings, der står bag masser af gadgets der overvåger brugernes helbred. Vægten har fået navnet Body Comp, og Withings fortalte, at vægten kan give en næsten komplet kropsvurdering og -sammensætning, blot ved at du stiller dig op på vægten. Noget man normalt skal en tur forbi en større scanner for at få klaret. Samtidig lancerede de også en onlinetjeneste – via en app – Health+, der er en abonnementstjeneste der, sammen med vægten, kan give en række øvelser, oplysninger og detaljerede helbredsanalyser. Alt sammen rettet mod at give brugerne en række værktøjer der hjælper dem til at forbedre deres helbred gennem bedre daglige rutiner. Withings fortalte Tech-Test, at den nye vægt kommer med en række nye sensorer, specielle algoritmer og patenteret elektronik, der skulle sikre at vægten ikke alene er langt mere præcis når det kommer til vægt, men også når det kommer til kropssammensætning. Det vægten tilbyder er en scanning der tilbyder fuld kropssammensætning, hvilket betyder information om vægt, muskelmasse, fedtmængde i kroppen, vandprocenten, knoglemassen, BMI og nu også viseralt fedt. En personlig lille bemærkning her – BMI er ikke en måling men en beregning, og den er decideret tåbelig. Vægten giver også en kardiovaskulær måling, hvilket betyder stående hjerterytme og vaskulær alder. Endelig siger Withings at den også kan vurdere kvaliteten af dine nervetråde. De fortalte at vægten analyserer føddernes svedkirtler, der skulle kunne fortælle om en eventuel degradering af de …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

IFA 2022: Forbundne enheder skaber bæredygtighed, mener Samsung

Den store gadgetmesse, IFA, er tilbage i Berlin, og det i fysisk format, noget mange af os har gået og sukket efter under Corona-pandemien. En af grundpillerne på messen, Samsung, er tilstede for fuld styrke, og afholdt den vanlige pressekonference, hvor de løftede sløret, både for produkter og tanker om fremtiden. Hvis vi starter med det åbenbare, så var der en række nye produkter fra tech-giganten. Nogle kendte vi allerede, nemlig deres nye foldbare smartphones, andre har vi kun perifert hørt om, nemlig deres Bespoke-serie der blandt andet omhandler nye ovne, vaskemaskiner og tørretumblere. Der blev også præsenteret en række skærme – både tv til stuen og monitorer til gameren. Men det spændende er ikke de nye produkter fra Samsung. Det spændende ligger i, at Samsung virkelig går efter bæredygtighed. Ikke alene i produktionen af deres produkter, men i lige så høj grad i produkternes livscyklus. Derfor er der også sikkert at sige, at deres helt store budskab i dag var, at Samsung ønsker at hjælpe brugerne, og verden, til at blive mere bæredygtig. Målsætningen er klar – Samsung ønsker at blive det mest energieffektive elektronik-brand på markedet. Ruten til at opnå det er også klar – enheder skal forbindes i deres SmartThings-univers, og produkterne skal, og i høj grad er, udstyret med AI, der sikrer at de virker så energieffektive som muligt. Benjamin Braun, Chief Marketing Officer, Samsung Europe, fortalte blandt andet, at deres nye vaskemaskiner automatisk doserer vand og vaskepulver, ikke bare baseret på mængden af vasketøj der …. (læs mere her)