Editors choice

TEST: Ikea Symfonisk – billedramme og højttaler i ét, imponerer

Jeg holder meget af produkter fra Ikea og ligeledes fra Sonos. Udover at de altid leverer produkter der er lige til at gå til, så er de som regel også både flotte og funktionelle. Den nye billedramme, Ikea Symfonisk billedramme, er det nyeste produkt der er kommet ud af samarbejdet mellem de to virksomheder. Det er på så mange måder et fedt produkt – dels fordi billedrammen/højttaleren er pæn når den hænger på væggen eller står på gulvet – og dels fordi den levere en virkelig god lyd. Men lad mig lige starte med opsætningen, der gik virkelig hurtig. Jeg pakkede Symfonisk ud, og alt jeg nu skulle gøre var at vælge om den skulle hænge på væggen, eller stå på gulv eller skab. Jeg valgte sidste løsning, og sætte så de to gummifødder på højttaleren så den ikke ville glide. Her skal jeg også lige indskyde, at højttaleren leveres med enten en hvid eller sort front – med et pænt mønster – og at Ikea fortæller at der løbende vil komme flere, så du kan ændre udtrykket i det værelse du hænger billedrammen i, uden at skulle gøre andet end lige tage fronten af og skifte den ud – rigtig smart. Herefter skulle jeg blot slutte strøm til, og fordi der er et stort hul på bagsiden af højttaleren, endte jeg ikke med mere ledning end jeg skulle bruge – fed lille detalje. Herefter var det blot at starte min Sonos-app, der helt automatisk fandt højttaleren, og så kunne …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

IKEA og Sonos klar med nyt lydmøbel til stuen

Kunst og kultur findes i mange former og størrelser. Med det nyeste samarbejde mellem IKEA og Sonos tages musik og kunst til nye højder. I en kombination af IKEAs ekspertise for boligindretning og Sonos’ spidskompetence i lydprodukter, fortsætter samarbejdet med målet om at skabe den bedste lyd i elegant design til de mange mennesker. Det nyeste produkt i serien SYMFONISK er en billedramme med indbygget lyd og WiFi. Billedrammen kan hænge på væggen sammen med andet kunst eller for sig selv, ligesom den kan stå på gulvet eller på en reol. Muligheden for at skifte motivet ud gør det nemt at vælge en stil, der passer ind i det enkelte hjem og indretning. SYMFONISK er designet ud fra konceptet om multifunktionelle og veldesignede lydprodukter, der har mere end én funktion i hjemmet. SYMFONISK-lampen gav lyd og lys, boghylden kombinerede musik med opbevaring, og den nye billedramme integrerer musikken i ens yndlingskunst. Billedrammen fra SYMFONISK skaber forbindelse over Wi-Fi og kan enten spille selvstændigt eller i kombination med andre SYMFONISK-produkter eller Sonos-højttalere. Den nye billedramme med højttalere er en del af det voksende IKEA Home, der gør det muligt for de mange at nyde en smartere hverdag. Billedrammen koster 1.499 kr. og er tilgængelig online og i alle varehuse fra den 15. juli 2021. Indtil videre er der to forskellige forsider du kan sætte på den nye højttaler, og IKEA fortalte på deres virtuelle presselancering, at der helt sikkert vil komme flere.
Gadgets til hjemmet

IKEA lancerer luftrenser til indeklimaet

Livet i hjemmet er vigtigere end nogensinde før. Under corona-pandemien har danskerne brugt endnu flere af døgnets timer derhjemme, og det øger behovet for et godt indeklima, som er en vigtig faktor for vores sundhed og velvære. IKEA lancerer nu FÖRNUFTIG, en luftrenser, der hjælper med at skabe et sundere indeklima ved at filtrere gasser og partikler væk. Ved at rense luften i hjemmet for bakterier, kemikalier, partikler, pollen, lugte og støv afhjælper den nye luftrenser dårlig indendørsluft. I takt med at vi tilbringer mere og mere tid i hjemmet, bliver vores indeklima vigtigere. Ifølge undersøgelser opholder de fleste danskere sig cirka 90% af tiden i hjemmet, og med corona-pandemiens indtog foregår alt lige fra træning, børnepasning og undervisning nu også i eget hjem. Det påvirker vores indeklima, hvis ikke vi renser luften. Mange forbinder luftforurening med at være udenfor i luft fra bilos eller industri, men man glemmer, hvor vigtigt et godt og sundt indeklima er. Med FÖRNUFTIG gør vi det muligt for flere at opnå et hjem fri for luftforurening. Henriette Ekholm, indretningschef hos IKEA FÖRNUFTIG er designet til at rense luften i mindre rum. Via en tre-trins proces renser den luften optimalt i rum op til 10 kvadratmeter. Luftrenseren har tre filtre: et ydre, der fanger hår og støv, et partikelfilter, der fanger helt små partikler såsom pollen og sod og endelig et gasfilter, der fjerner giftige luftpartikler. Fokus på et bedre og sundere hjem Den nye luftrenser er et af flere produkter, IKEA forventer at lancere …. (læs mere her)
Business

IKEA lancerer ny app med bæredygtige hverdagsråd til danskerne

Den danske klimaindsats har længe været øverst på dagsordenen i samfundet, og flere og flere danskere har de senere år gjort en indsats for at leve mere bæredygtigt. Men hvilke vaner og rutiner har en effekt, og hvordan motiveres man som privatperson til selv at gøre en forskel i hverdagen? De spørgsmål kommer IKEA nu med svar på i en helt ny app, der skal gøre det nemmere for danskerne at træffe mere bæredygtige valg i hverdagen. IKEAs nye app, der er lanceret under navnet Better Living, skal gøre det nemt og sjovt for danskerne at nedbringe deres klimaaftryk, fortæller Country Sustainability Manager i IKEA Monica Keaney. Hver eneste dag træffer danskerne nogle valg, der har betydning for, hvilket aftryk de sætter på klimaet. Med Better Living app’en forsøger vi gennem nogle håndgribelige råd at gøre det nemmere for de mange mennesker at træffe mere bæredygtige valg. Vi vil gerne hjælpe den enkelte til at løfte opgaven med at nedbringe Danmarks klimaaftryk og vise, at det ikke kun er ved at skifte sin benzinbil ud med el, at man gør en forskel. Mindre kan også gør det. Monica Keaney, Country Sustainability Manager i IKEA Vi har foretaget en undersøgelse, der viser, at danskernes største motivation for at træffe bæredygtige valg er, at de kan se, hvilken effekt de valg, som de træffer, har på klimaet. Når man registrerer bæredygtige handlinger i app’en, får man derfor et overblik over sine handlinger og kan samtidig se, hvilken positiv forskel ens handlinger gør …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: IKEAs Symfonisk er både højttaler og boghylde

IKEA er nok mest kendt for deres traditionelle produkter til hjemmet, lige fra møbler til lamper og indedrivhuse. Men de har også indgået et samarbejde med lydspecialisten Sonos, og udviklet et par spændende produkter der kombinerer lyd og møbelfunktion. Symfonisk er sådan et produkt, og jeg har testet det og jeg er faktisk blevet meget glad for det. Kombinationen af Sonos og IKEA har skabt en højttaler der kan placeres både vandret og lodret, og så kan du også hænge den op på væggen og bruge den som hylde. Selve designet er både enkelt og flot. Den fås i både sort og hvid, og den har en stoffront der passer til farven på højttaleren. Højttaleren er en WiFi-højttaler, hvilket vil sige at du ikke skal skabe forbindelse til den med bluetooth for at bruge den. Du betjener den via den almindelige Sonos app, og hvis du ellers er på lokalnettet, så kan du afspille musik på den. Fedt med kombifunktion Da jeg fik Symfonisk til test kunne jeg ikke lade være med at spekulere på, om det nu også var reelt at bruge den som både hylde og højttaler. Men det må jeg sige – det er oplagt at montere Symfonisk på væggen og så stille bøger og lignende på den. Men selvom højttaleren sikkert nok er designet til det, så ville jeg ikke stille blomster på den, for hvis jeg nu spilder når jeg vander – og det gør jeg – så er jeg ikke sikker på at højttaleren …. (læs mere her)