Nyheder fra gl. site

Skrifttype lavet at sofaer fra Ikea

Så er der nyt fra svenske Ikea. Men denne gang ikke et møbel, men en ny skrifttype der har fået navnet Soffa Sans. Den er baseret på alle de memes der kom kommet fra deres ’Design din egen sofa’ online-værktøj. Det værktøj er meget fleksibelt, og lader kunderne designe og konfigurere Ikeas sofaer. Det potentiale har Ikea så brugt i samarbejde med det digitale bureau, Proximity London, og resultatet blev Soffa Sans. Hvis du gerne vil skrive med soafer, så kan du hente skrifttypen her, og den kommer i farverne hvid, blå og grå. Nå ja – skrifttypen indeholder 1.434 produkter og du skulle betale lige over en million kroner, hvis du skulle købe produkterne til sofa-skrifttypen.
Nyheder fra gl. site

IKEA og Sonos samarbejder om nye produkter

Det er den nye kollektion SYMFONISK der skal bringe IKEA ind på markedet for lydprodukter. Sammen med lydproducenten Sonos har de udviklet en ny kollektion, SYMFONISK, der lige nu består af en lampe med indbygget lyd, samt en væghøjttaler. Bordlampen i SYMFONISK-serien indeholder en WiFi-højttaler fra Sonos, og den kan du så streame musik til. Men hvis du i forvejen har et Sonos-system, så kan du også tilslutte bordlampen til det, og bruge den højttaler som en del af dit Sonos-setup. Lampen findes i hvid eller sort, og du kan købe den for 1.699 kroner. Herudover har IKEA og Sonos også lanceret en WiFi-højttaler der også kan fungere som en hylde. Du kan nemlig købe et vægbeslag som gør, at den kan bære op til 3kg. Denne højttaler kan også kobles til et eksisternede Sonos-system, og du kan få den i hvid og sort. Prisen er sølle 799 kroner.
Nyheder fra gl. site

Nu kommer IKEA med deres første bluetooth-højttalere

Folk bruger mere tid sammen, hvis de lytter til musik. Det viser den seneste ”Life at Home” rapport, som IKEA netop har lavet på baggrund af mere end 12.000 interviews verden over. Generelt bidrager positive lyde til, at man føler sig både inspireret (25 pct.) og elsket (14 pct.). På baggrund af de meget klare tilkendegivelser om, hvad musik betyder for hjemmet fra mennesker over hele verden, satte IKEA sig for at udvikle sit bud på et sæt trådløse højttalere, der let kan integreres i hjemmet. Vel at mærke til priser, hvor de fleste kan være med. – Traditionelt set opfatter mange belysning som det, der skaber en hyggelig og hjemlig atmosfære. Men vi ved nu, at musik er mindst lige så vigtigt. Musik er tit meget følelsesladet, og man kan derfor med et enkelt tryk på en knap eller på telefonen skabe en hjemlig atmosfære. Når man sætter musik på, forvandler man rummet og gør det personligt, siger Julie Grue, Commercial PR Responsible, IKEA Danmark. Eneby bluetooth-højtaleren, er i varehusene nu, kan også stå frit på bord eller hylde og monteres på væggen. Højtaleren fås i to forskellige størrelser til henholdsvis 699 kr. og 399 kr. Eneby er første skridt fra IKEA ind på markedet for musik og lyd. Næste år lancerer IKEA desuden kollektionen Symfonisk i samarbejde med Sonos. Kollektionen kommer til at rumme en række forskellige produkter, og kombinerer således IKEA og Sonos’ forskellige ekspertiser i bolig og lyd.
Nyheder fra gl. site

Sonos og IKEA skal arbejde sammen om lyd

Samarbejdet kommer til at munde ud i et udvalg af højttalere til IKEA’s Home Smart-kollektion og vil bære navnet ‘SYMFONISK’. De nye fælleshøjttalere bliver en integreret del af Sonos’ multirum lydsystem til hjemmet. Det betyder, at højttalerne i IKEA-samarbejdet vil kunne kobles sammen med ethvert eksisterende Sonos-system. Begge virksomheder har i mange år arbejdet for at gøre henholdsvis god lyd og godt design tilgængelig for mange private hjem. Derfor er de første prototyper af samarbejdet, der bliver vist under Democratic Design Days, kun begyndelsen af et langvarigt samarbejde, som vil munde ud i en serie af lydprodukter skabt af Sonos og IKEA. Et af målene for samarbejdet er at sprede fantastisk lyd i mange hjem og samtidig minimere kabelrod og derved skabe plads til beboerne og en mere harmonisk atmosfære. Personligt ser jeg meget frem til dette samarbejde. IKEA har nogle fede løsninger og Sonos imponerer med deres lydprodukter. Så det kan næsten kun blive godt – jeg glæder mig. De første produkter i ‘SYMFONISK’-serien vil være tilgængelige i 2019.
Nyhedsbrev

Så skal hjemmet automatiseres

At forbinde enheder til nettet er det helt store, og der findes snart ikke en enhed der ikke på den ene eller anden måde er koblet op til nettet. Personligt har jeg masser af dimser der er koblet op til nettet, men de fleste af dem kræver hver i sær sin helt egen app, og der er reelt ingen mulighed for at få dem til at snakke sammen, eller på nogen måde indgå i samme økosystem. Jeg er nu gået i gang med at sætte en række nye IoT-enheder op,  som du kan se i videoen herunder, og mit mål er at få dem til at arbejde sammen. I første omgang i Apple HomeKit miljøet, men jeg håber at finde andre måder at koble dem sammen på også. Jeg håber at du vil følge med her på min lille blog, hvor disse indlæg primært vil blive videoindslag – men jeg lover også at skrive nogle af mine tanker og erfaringer ned her på Tekno-tanker. Ideer og kommentarer er meget velkomne, du kan bare smide dem her i kommentarsporet, eller skrive til mig på redaktion@tech-test.dk