Sonos og IKEA skal arbejde sammen om lyd

IKEA har lige løftet sløret for nogle af detaljerne om det lydfokuserede partnerskab som Sonos og IKEA indgik i slutningen af 2017

Symfonisk ved IKEA og Sonos

Samarbejdet kommer til at munde ud i et udvalg af højttalere til IKEA’s Home Smart-kollektion og vil bære navnet ‘SYMFONISK’. De nye fælleshøjttalere bliver en integreret del af Sonos’ multirum lydsystem til hjemmet. Det betyder, at højttalerne i IKEA-samarbejdet vil kunne kobles sammen med ethvert eksisterende Sonos-system.

Begge virksomheder har i mange år arbejdet for at gøre henholdsvis god lyd og godt design tilgængelig for mange private hjem. Derfor er de første prototyper af samarbejdet, der bliver vist under Democratic Design Days, kun begyndelsen af et langvarigt samarbejde, som vil munde ud i en serie af lydprodukter skabt af Sonos og IKEA.

Et af målene for samarbejdet er at sprede fantastisk lyd i mange hjem og samtidig minimere kabelrod og derved skabe plads til beboerne og en mere harmonisk atmosfære.

Personligt ser jeg meget frem til dette samarbejde. IKEA har nogle fede løsninger og Sonos imponerer med deres lydprodukter. Så det kan næsten kun blive godt – jeg glæder mig.

De første produkter i ‘SYMFONISK’-serien vil være tilgængelige i 2019.

Læs også:

Imponerende lyd til gameren Det nye brand LucidSound har rødder i Tritton, der længe har været legendariske i lydkredse. LucidSound har lige introduceret deres første headset LS3...
Så skal hjemmet automatiseres At forbinde enheder til nettet er det helt store, og der findes snart ikke en enhed der ikke på den ene eller anden måde er koblet op til nettet. P...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1940 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?