Headsets og højttalere

Creative lover bedre kontrol i nyt trådløst headset

Lydspecialisten Creative er nu klar med en ny teknologi, Sensemore, der lover at løse nogle af de problemer man oplever med in-ear-headsets – fx. at du skal tage headsettet ud for at snakke med nogen. Creative selv skriver, at det så ikke længere er et problem, eller nødvendigt, med deres nye headset, Sensemore Air, der skulle give dig fuld kontrol over, hvor meget du hører af omgivelserne. Producenten hævder at Sensemore Mode er fem gange mere effektiv end Ambient Mode, så brugerne skulle kunne høre mere af, hvad andre siger og hvad der i øvrigt sker omkring dem. Det sker ved at Sensemore-teknologien opfanger og forstærker de lyde der er omkring brugeren. Samtidig kommer Creative med en ret flot påstand – nemlig at den teknologi kan hjælpe folk med nedsat hørelse, når ørepropperne sættes på høj styrke. Headsettet kommer også med aktiv støjreduktion, og Ambient Mode, og brugerne kan vælge blandt de tre tilstande i den tilhørende app. Creative lover også, at de har gjort etuiet mindre end deres tidligere produkter, hvilket lyder godt – de har tidligere været relativ store. Når det kommer til batteri, så skulle der være 10 timers brug i selve headsettet, og yderligere 25 timer i etuiet. Headsettet kan lades op til 2 timers brug på små 10 minutter, og selve etuiet kan oplades med en trådløs oplader – hvis den understøtter Qi-teknologien, hvilket det fleste gør i dag. På teknologisiden er Sensemore Air drevet af 6mm biocellulosedrivere – hvad det så end betyder, og …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: JBL Tune Flex – god lyd, mærkelig pasform

Der er sendt rigtig mange headsets på markedet i år, helt som vi er vandt til. De fleste bruger et lukket design der sender lyden direkte ind i øret, og samtidig forsøger det at lukke af for ekstern lyd. Der findes nogle få der har et åbent design, men mig bekendt er der ikke rigtig nogen der har et kombineret design. Men det er så her Tune Flex fra JBL kommer i spil. For deres headset har to forskellige måder det kan sættes ind i øret på. Dels er der den velkendte silikonedut der forsegler øret, og derved skaber et musikrum direkte i øret, og lukker af for udefrakommende lyd. Så er der det åbne design, eller rettere det design der ikke bruger de silikonedutter der følger med. Der sidder en ganske lille silikonering på øreproppen for komfort, men ellers er det bare direkte ind i øret. Det betyder også, at der ikke er nogen form for forsegling, og derved er der direkte adgang til lyd udenfor øret. Det er en ganske fin ide, men det har en pris, hvilket jeg kommer tilbage til. I første omgang vil jeg gerne brokke mig over, hvor vanskeligt det faktisk var at tage den lille silikonering af, der sidder på øret. Det er nødvendigt at tage den af, for at sætte de forseglende silikonedutter på, og derfor var det ret irriterende at det var så svært at tage dem af. Der var heller ingen instruktioner til, hvordan de skulle tages af, og i …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Jabra gør det, næsten, igen…

Det er ikke så længe siden Jabra lancerede deres nyeste skud på stammen af headsets i deres Elite-serie, Elite 5. Headsettet blev sendt på gaden i forbindelse med gadgetmessen IFA i Berlin, og allerede ved lanceringen blev det berømmet af stort alle der fik fat i det. Jeg har testet det siden før lanceringen, og selvom jeg langt hen ad vejen er ret glad for headsettet – der er fed lyd og imponerende støjreduktion – så skuffer det altså når det kommer til komforten. Selvom Jabra holder fast i gennemtestet succes omkring designet, så ændrer de dog lidt fra version til version af deres in-ear-headsets. Det gælder også med Elite 5, hvor Jabra har givet det nye headset et lidt mere elegant udseende, og de har gjort det en anelse mindre, så det virker mere diskret. Jeg er rigtig glad for det nye design, og ret overrasket over, at det stadig er muligt at ændre så meget på design af de små headsets, at det faktisk ses tydeligt. Spændende teknologier Jabra har dog også ændret på pasformen i forbindelse med det nye design, og desværre ikke til det bedre. Næsten lige så længe jeg har testet Jabra-headsets, har jeg haft det godt med deres pasform. Det har aldrig været nødvendigt for mig at skulle lede efter præcist den silikonedut der passer bedst, og jeg har kunne bruge dem i timevis uden irritation. Men tingene ser altså anderledes ud med Elite 5. Umiddelbart passede det fint ind i øret på mig, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Gaming på farten uden ledninger

JBL Quantum TWS er navnet på det nyeste in-ear-headset til gaming fra JBL. Det kommer med teknologierne JBL QuantumSURROUND, Adaptive Noise Cancelling og Ambient Aware, der giver mulighed for fordybelse og skulle give fede gaming-oplevelser.  JBL Quantum TWS er skabt til mobilspil, hvor en USB-C dongle sikrer god forbindelse og giver mulighed for, at du kan spille hvor som helst. Samtidig er JBL Quantum TWS kompatibel med PC, Mac, PlayStation og Nintendo Switch.  De nye earbuds understøtter også to forbindelser på samme tid, så du kan oprette forbindelse til din foretrukne spilleenhed via USB-C-donglen, uden at optage enhedens Bluetooth-forbindelse. På den måde går du aldrig glip af et opkald, selvom du gamer.  IPX4-certificeringen sikrer svedresistens og holdbarhed, når du er på farten.  JBL Quantum TWS er tilgængelig fra juli 2022 i sort til en pris på omkring 2.000 kroner. JBL Quantum TWS egenskaber:  JBL QuantumSURROUND giver spatiale lydoplevelse til spilfordybelse  True Adaptive Noise Cancelling med fire stråledannende mikrofoner med autokalibrering   Ambient Aware giver mulighed for at lukke lyde fra omgivelserne ind, så du bedre kan orientere dig i trafikken eller lytte til samtaler, mens du spiller  Seks mikrofoner (tre i hver earbud) giver stemmeklarhed  Understøttelse af to forbindelser på same tid via en 2.4Ghz trådløs USB-C dongle eller Bluetooth 5.2 for en forbindelse med lav latenstid  24-timers batterilevetid – 8 timer i earbuds og 16 yderligere timer via etuiet   Letvægt, holdbart og svedresistent IPX4 design  Multi AI understøttelse – Et enkelt tryk for at tale med din foretrukne stemmeassistent, når …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: In-ear-headset til gameren er også fedt til musik

Normalt så forbinder jeg ikke gaming med et in-ear-headset. Naturligvis ved jeg godt at man kan game på mobilen og bruge sit headset der. Men når vi virkelig snakker gaming, så vender vi blikket mod computeren eller konsollen, og et godt kablet over-ear-headset, ikke sandt? Men den opfattelse af gaming og lyd punkterer Epos med deres nyeste GTW 270 Hybrid. Det er et headset der på mange måder minder utrolig meget om de helt traditionelle trådløse headsets vi allerede kender. Du ved med et lille etui der kan oplade ørepropperne når de ikke bruges, og hvor ørepropperne er mere eller mindre diskrete. Af udseende ligner GWT 270 Hybrid forresten Sennheisers Momentum ret meget. Men da Epos for ikke så længe siden var en den af Sennheiser Communications, så er det nok ikke så underligt. Mon ikke de har fået et par designinspirationer derfra. Navnet hentyder naturligvis til, at headsettet kan bruges både sammen med din computer, konsol eller smartphone, og til de to første skal der bruges en medfølgende dongle. Udover at gøre tilslutningen let og hurtig, så sikrer donglen også en forbindelse uden forsinkelser, lag. Jeg gik i gang med at spille på min PlayStation 5, og det var fedt at jeg blot skulle slutte donglen til min PlayStation for at få headsettet til at virke med den. Med GTW 270 Hybrid i øret, var det bare at gå i gang med at spille. Og jeg blev virkelig glædelig overrasket. Det kan være svært at generere følelsen af at …. (læs mere her)