Nyheder fra gl. site

Google vil erstatte sms-beskeder

Hvis du har haft en iPhone så kender du godt iMessages. En tjeneste der erstatter de almindelige sms-beskeder (mellem iPhones altså). Den fjerner de begrænsninger som traditionelle sms-beskeder har, og giver nogle fantastiske muligheder med real-time chat, gruppesamtaler og meget mere. For Android-brugere har der ikke været noget alternativ. Sms-beskeder har været den eneste vej frem, hvis du ikke ville over og bruge Facebook Messenger eller måske Google Hangout. Men nu er der så godt nyt til os Android-brugere. For Google er på vej med en ny app, ’Chat’, der skal erstatte den kendte sms-app, ’Beskeder’. Der er ingen tvivl om at de gør det for at give os samme funktionalitet som du får på en iPhone, og det ser jeg virkelig frem til. Blandt andet som vil Chat komme med mulighed for at sende bedre billeder, længere beskeder og, som vi kender fra iPhone, mulighed for masser af andre ’rige’ funktioner. Slut skal det være med at sende billeder i dårlig opløsning, og videoer der kun kan vare ganske få sekunder. Som med iMessages flytter kommunikationen med Chat væk fra mobilnetværket og over på datanetværket, og det er der hele hemmeligheden ligger. Når du ikke er begrænset af de restriktioner som sms-teknologien lægger ned over os, så kan vi pludselig meget mere. Google har dog en lille udfordring. For hvor Apple ejer hele økosystemet, så er det samme ikke gældende for Google. Derfor er de ude for at indgå aftaler med producenter af smartphones, så de er med på …. (læs mere her)
Gadgets

Gør din iPhone til et professionelt kamera

Indrøm det bare. Selvom kameraet i din iPhone er godt, så er det svært at komme til at indstille det, og det er tæt på umuligt at betjene det med en hånd. Men en lille gadget fra Pictar, Pictar One, forvandler lynhurtigt din iPhone til et ret avanceret kamera, hvor alle indstillinger kan nås direkte fra den kasse du klipper på. Her er en lille hurtig video vi har lavet med den lille gadget – og til 800 kroner er den klart anbefalelsesværdig.
Nyheder fra gl. site

Nej – Apple gør IKKE din iPhone langsommere

Rygterne er der hver eneste gang Apple sender en ny iPhone på gaden, nemlig at Apple bevidst gør den gamle iPhones langsommere for at få folk til at opgradere. Men i løbet af de sidste par år har Futuremarksbrugere testet iPhones hastigheder, og viser klart at det ikke passer. Om noget så bliver din gamle iPhone hurtigere når Apple opgraderer deres iOS. Den benchmark der bliver brugt kommer fra Futuremark, og det firma står bag de bechmarksprogrammer vi i årevis har brugt til at lave benchmarks på computere med. De er klart de bedste i branchen. På Fururemarks egen hjemmeside har de skrevet et dementi over rygtet om de langsomme iPhones, og der kan du også se hvordan kun få iPhones bliver langsommere, og at langt hovedparten faktisk bliver hurtigere. Naturligvis er der stadig en mulighed for at din iPhone bliver langsommere som følge af, at du har installeret alt for mange apps på den, men det er altså stadig ikke Apples fejl.
Nyheder fra gl. site

Gør dine headsets trådløse

Jeg er glad for min iPhone, og selvom der er flere der brokker sig over at Jack-stikket er væk – erstattet af en adapter der passer til Lightning-stikket. Personlig er jeg fuldkommen ligeglad, de heasets jeg bruger er alligevel trådløse, men jeg kan godt se pointen – hvis du har et godt headset der er kablet, så mangler du altså Jack-stikket. Naturligvis kan du altid bruge Jack-stikket, men mange er bange for at miste det, og det er da også en lille dims der godt kan blive væk. Ind kommer danske Sandberg der har en lille gadget som du tilslutter dit kablede headset til. Selve dimsen er så koblet sammen med din iPhone via Bluetooth, og giver dig derved trådløs forbindelse mellem headset og iPhone. Men der er to ting mere der gør det til en rigtig smart lille dims. Dels kan du nu oplade din iPhone samtidig med at du har dit headset koblet til din iPhone, dels kan du også bruge 2in1 Audio Link (som dimsen hedder) sammen med andre enheder der ikke har Bluetooth installeret, fx bilradio eller dit audioanlæg i stuen. På 2in1 Audio Link er der nemlig også en mulighed for at tilslutte den til dit audioanlægs AUX-indgang. Det er faktisk en super spændende lille gadget, og så koster den ikke mere end 249 kroner. Her er lidt specifikationer, hvis du vil vide mere om 2in1 Audio Link: Bluetooth 4.1 Afstand: 10 meter Input: 3.5 mm MiniJack Genopladeligt 95 mAh Li-polymer battery Brugstid: Op til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Apple presser priserne op for alle smartphones

Tech-Test har snakket med Annette Zimmermann, Research Vice President for Personal Technologies hos Gartner. Hun har længe fulgt markedet for personlige enheder som smartphones og smarte ure. Hun er på plads ved lanceringen og har lovet os, at komme med en oversigt over, hvad der bliver lanceret. Men alle de tekniske detaljer har allerede været ude. Stor skærm, ansigtsgenkendelse og stemmegenkendelse, nyt kamera og meget mere. Det skal vi nok komme tilbage til når vi har de præcise detaljer. Men for Annette Zimmermann er et mest spændende, at med den nye iPhone, iPhone X, der vil Apple lancere en smartphone der kommer til at sætte rekord når det handler om pris. “Prisen kommer til at ligge omkring 1.000 Euros/dollars og det er en ny rekord. Men high-end brugere vil være klart til at betale det, og jeg forventer at vi kommer til at se priserne stige i løbet af 2018. Altså priserne på smartphones generelt,” siger Annette Zimmermann til Tech-Test. Mindre spændende for Danmark, men som dog kan være indikativt for hvad Apple arbejder på, er at hun forventer at de vil lancere Apple Pay i Tyskland i løbet af september. “Det er et svært marked for dem, men et marked de er nødt til at få taget hul på,” slutter Annette Zimmermann.