Ingen billede
Nyhedsbrev

TT0021: IT-trusler, begreber og historie

Med nedlukningen af Danmark er mange af os dømt til at arbejde hjemmefra. Det betyder samtidig, at vi i høj grad er afhængige af vores computer, og det betyder også at vi udsætter os selv, og vores arbejdsplads, for langt flere it-trusler end normalt. Men hvilke trusler er det vi snakker om? Og hvor kommer det fra? Ved du hvordan det hele startede, og har du tænkt på, at det faktisk kun er gennem de sidste små 10 år, at IT-trusler har været økonomisk motiverede? Jeg har snakket med radiovært, teknologikritiker og it-journalist Anders Kjærulff om nogle af alle de mange begreber vi vælter rundt om os når det kommer til it-sikkerhed. Jeg har også snakket med den nordiske chef for sikkerhedsfirmaet ESET, Leif Jensen, og han fortæller om de allerførste computervirus, om de første økonomisk betingede trusler i 2010’erne, og han pudser også krystalkuglen og maler et billede af, hvad vi kan forvente os i fremtiden. Herunder finder du link til Anders Kjærulffs egen podcast, Kjærulffs Karantæne, kontakt info på mig, hvis du skulle have lyst til at sponsorere min podcast, og et link til ESET. Tak til både Anders og Leif for jeres deltagelse i min podcast. Kjærulffs Karantæne ESET Danmark Jeg hedder Lars Bennetzen, og du kan altid fange mig på: lars(@)tech-test.dk
Ingen billede
Business

Arbejd sikkert hjemme under Coronakarantænen

Sikkerhedsfirmaet Check Point Technologies har udarbejdet en guide til, hvordan ansatte og arbejdsgivere skaber de bedste rammer for at arbejde sikkert hjemmefra, mens Coronavirus-pandemien tvinger tusindvis af danskere til netop dette. Og for de fleste, er det rimelig ligetil pludselig at skulle omstille sig, da det er let at få adgang til en hjemmeinternetforbindelse og diverse software-løsninger, såsom Google apps, Skype, Slack, Dropbox og Microsoft Office 365 m.fl. og fortsat få løst sine arbejdsopgaver. Større risiko for at blive hacket De fleste organisationer har ikke prøvet at supportere så mange eksterne ansatte før, og medarbejdere har samtidig en tendens til at være mere afslappet derhjemme i vante omgivelser, især når det kommer til sikkerhed. Dette kan medføre en større risiko for at blive udsat for ondsindet malwares eller et phishing-angreb fra hackere, hvorfor ansatte og arbejdsgivere bør tage sine forholdsregler. Følgende huskeregler for medarbejdere og arbejdsgivere kan ses som en guide til, hvordan man kan sikre trygge rammer på hjemmearbejdspladsen, samt mindske risikoen for at få fortrolige virksomhedsdata kompromitteret. Huskeregler for medarbejdere: Adgangskoder betyder noget: Det er en god ide at gennemgå og styrke de adgangskoder du bruger til at logge på eksterne ressourcer, f.eks. e-mail eller arbejdsprogrammer. Vær forberedt på phishing-angreb: Vær forsigtig med at klikke på links, der på nogen måde ser mistænkelige ud. Download kun indhold fra pålidelige kilder, der kan verificeres. Check Point har observeret, at domæner relateret til Coronavirus er 50 % mere sandsynlige for at være ondsindede, så sørg for at være ekstra kritisk …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle udnytter Corona-situationen. Her er 7 råd til sikker nethandel

I en tid hvor tankerne på Coronavirusset kører på højeste blus, er det de færreste mennesker, der tænker på at blive snydt på nettet. Men de it-kriminelle kan finde på hvad som helst og ser sit snit til at narre godtroende danskere til at købe håndsprit, handsker, mundbind og andet virusforebyggende udstyr via falske netbutikker.   Hensigten er at lokke med attraktive tilbudsfælder, alene for at få fingrene i danskernes private data som passwords, NemID, kort- og bankoplysninger.     Vær opmærksom på e-mails med usædvanlige tilbud på produkter som håndsprit og mundbind. Hvis en pris virker for god til at være sand, er den det sandsynligvis også. Janus R. Nielsen, it-sikkerhedsekspert hos AnyTech365 Sørg for at undersøge webshoppen godt og grundigt, inden du bestiller varer online. En god idé er at tjekke forbrugeranmeldelsessider som Trustpilot, hvor du får et fingerpeg om shoppen er reel eller ej.   Janus R. Nielsen, it-sikkerhedsekspert hos AnyTech365 Med syv huskeregler kan du sikre dig mod it-kriminelle, når du shopper på nettet. Her giver Janus R. Nielsen dig en række gode råd til at undgå at blive snydt af falske netbutikker. 7 råd til en sikker nethandel Undgå at klikke på links i e-mails, når du vil besøge en netbutik. Tast selv webadressen ind manuelt i browseren, så du er sikker på, at du ikke bliver ledt hen til en forkert shop via et falsk link. Kig efter hængelås-ikonet i browseren, og check at internetadressen starter med HTTPS (s´et står for secure) for at sikre, at siden er …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle udnytter coronavirus til svindel

Det største antal falske mails er baseret på konspirationsteorier om lægemidler eller forsøger at udnytte velkendte informationskanaler til at narre modtageren. I den seneste bølge af angreb har Proofpoint registreret, at cyberkriminelle i stadig større omfang er begyndt at bruge værktøjer som AgentTesla Keylogger og NanoCore RAT for at få fat i følsomme oplysninger. Virksomheden ser også, at der gøres brug af en øget mængde falske Office 365-, Adobe- og DocuSign-websteder i forbindelse med coronarelaterede phishing-mails for bl.a. at få adgang til konti og installere trojanske heste.  Tidligere coronarelaterede angreb fokuserede først og fremmest på, hvordan økonomien ville blive påvirket af virussen. Det er en trend, som fortsætter, men Proofpoint ser også flere angreb målrettet mod produktionsindustrien samt pleje- og uddannelsessektoren. De mest almindelige former for coronarelaterede phishing-mails er disse: Udnytter de konspirationsteorier, der florerer Disse mails henviser til et påstået lægemiddel, som forskerne endnu ikke har informeret offentligheden om – og udsendes sammen med et link, hvor man lover mere information. Linket fører til en falsk DocuSign-webside, hvor brugeren bliver bedt om at angive sine kontaktoplysninger for at få adgang til informationen. Falske informationsmails fra den øverste ledelse Disse mails indeholder ofte et vedhæftet Word-dokument og et link, som fører til en falsk Microsoft Office-webside. Når brugeren har udfyldt sine kontaktoplysninger, sendes vedkommende videre til en legitim side, hvor der informeres om coronavirussen – et kneb for at få bluffnummeret til at virke troværdigt. Phishing-mails, som udnytter verdenssundhedsorganisationen (WHO)  At udnytte velkendte varemærker til at få adgang til følsomme …. (læs mere her)
Business

Det er på tide at tage fysisk it-sikkerhed alvorligt

Kommentar af: Jeppe Fosnæs, Corporate Sales Manager for Targus i Danmark USB-pinden er et af de mest almindelige it-redskaber i dagligdagen i både hjemmet og på kontoret. Værende let både i form og i funktion er USB-pinden det perfekte medie til hurtig filoverførsel, og mange af os er afhængige af de små enheder, når vi flytter data fra sted til sted. Mange af os glemmer dog hurtigt, hvor let det er at tabe eller få stjålet en USB-pind – og hvad konsekvenserne vil være. Bare én tabt USB-pind kan få alvorlige konsekvenser – både for dig selv og for din virksomhed. Heathrow Lufthavn lærte dette på den hårde måde. En ansat mistede en USB-pind med sensitive data på 50 sikkerhedsansatte og derudover en træningsvideo, som afslørede navne, fødselsdatoer og pasnumre på yderligere 10 ansatte. Det resulterede i en mastodontisk bøde på 120.000 pund svarende til over en million kroner. Data er i sandhed mere værd end sin vægt i guld. Få styr på det basale At miste data kan – efter indførelsen af GDPR – være en dyr fornøjelse. Bøder kan koste op imod fire procent af virksomhedens globale omsætning, og så har vi ikke engang snakket om skader i din virksomheds omdømme og tillid, der unægtelig vil opstå efter et datalæk. Så hvorfor tager virksomheder ikke den fysiske sikkerhed mere seriøst? Imens der bliver spenderet store summer på antivirus, threat-detection-tjenester, kryptering og andre sikkerhedsløsninger, overses den fysiske it-sikkerhed ofte fuldstændig. Ingen er uenige i, at det er vigtigt at …. (læs mere her)