Nye nyheder

Pas på – brændeovne kan give kulilteforgiftning, husk en kuliltealarm…

Tal fra Danmarks Statistik (2023) viser, at antallet af boliger med brændeovne og lignende brændeinstallationer er faldet med 13% fra 2021 til 2023, men i samme periode er forbruget af brænde steget med 8% – højst sandsynligt som resultat af de seneste års høje gas- og elpriser. Men de skjulte omkostninger er langt større end først antaget, for når kulde og økonomiske hensyn får os til at tænde op i brændeovnen, stiger faren for kulilteforgiftning. Den livsfarlige gas er både usynlig og lugtfri, og den er derfor svær at opdage, hvis ikke man kender symptomerne forårsaget af gassen. En undersøgelse udført på vegne af Netatmo fra 2022 viser, at hver femte adspurgte dansker (18%) ikke gør. F.eks. tror hele 34% fejlagtigt, at hoste er et symptom på kulilteforgiftning. Det manglende kendskab til symptomerne på kulilteforgiftning kan have fatale konsekvenser, da gassen hurtigt optages gennem lungerne og kan forårsage alvorlige skader på både hjerte og hjerne. Med de nyligt varslede energistigninger til januar tyder intet på, at danskernes forbrug af brænde vil falde i vintermånederne. Før man atter tænder op for brændeovnen, er det derfor vigtigt – især ved brug af ældre modeller – at sikre, at de ikke er defekte, samt at de er korrekt installeret, da manglende vedligeholdelse og forkert brug kan føre til kulilteudslip. Sådan forholder du dig i tilfælde af kulilteudslip Undersøgelsen foretaget af Netatmo viser, at mange danskere har lav viden om, hvordan man reagerer på kulilteforgiftning. Faktisk er det kun knap halvdelen af de adspurgte danskere …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Danskernes kendskab til kulilteforgiftning er skræmmende lille

Kulilteforgiftning er en af de farligste forgiftninger, der findes. En stor skandinavisk YouGov-undersøgelse foretaget for smart-home producenten Netatmo viser, at kendskabet til kulilteforgiftning i Skandinavien er ringe. Det gælder både i forhold til hvilke installationer, der udleder kulilte; hvilke symptomer kulilte kan forårsage; men også hvad man faktisk skal gøre i tilfælde af kulilteudslip i hjemmet. Det til trods kan danskerne være stolte af at være det skandinaviske land, der har størst kendskab til, hvilke installationer der kan udlede kulilte. Hver femte dansker (20 %), hver tredje svensker (36 %) og hver fjerde nordmand (24 %) ved ikke, hvilke installationer der kan udlede kulilte. Det er et stort problem. Kulilte er nemlig en stille dræber, man ikke bemærker – en giftig gas uden farve, lugt eller smag. De fleste kulilteforgiftninger sker faktisk i hjemmet, når husets gasinstallationer afgiver gas på grund af forkerte installationer eller defekte enheder, der ikke får deres årlige tjek. Det gælder eksempelvis varmtvandsbeholdere, pejse, gaskomfurer og opvarmningsenheder. Det er skræmmende, at vi i et så oplyst samfund ikke har kendskab til, hvilke installationer der kan forårsage kulilteudslip. Især det faktum, at danskerne ikke har kendskab til, hvilke installationer der faktisk kan udlede kulilte. Det gør, at de måske ikke tager symptomerne så alvorligt, hvis de opstår, fordi de ikke ved, at deres installationer faktisk udleder giftig gas. Marie Tranchimand, marketingschef hos Netatmo Bedre end sverige, dårligere end norge… Skandinaverne har også et begrænset bekendtskab til de symptomer, der kan være forårsaget af netop kulilteforgiftning. Her svarer …. (læs mere her)