Nyheder fra gl. site

Huawei Mate 20 Pro lanceret

Man kan sige meget om Huawei, men de gør ikke noget småt. Lanceringen af deres nyeste flagskibsmodel, Mate 20, gik ikke stille for sig. Tusindvis af journalister, influencers og partnere deltog i lanceringen i London i går. Udover Mate 20 lancerede Huawei Mate 20 Pro og Mate 20 X, men i Danmark er det nu ikke alle de mobiler vi får i butikkerne. Udover den Mate 20 Lite som jeg testede tidligere, så kommer Mate 20 Pro til Danmark. Men vi få ikke glæde af Mate 20 eller Mate 20 X i de danske butikker. Derfor vil jeg udelukkende skrive om, hvad Mate 20 Pro indeholder af spændende teknologier og nyheder. Ny processor På IFA lancerede Huawei deres helt nye processor, Kirin 980, der er verdens første 7 nanometer processor. Den er hjertet i Mate 20 Pro, og det er den der står bag det meste af den magi som den nye smartphone kan udvise, specielt når det kommer til kameraet. Men det venter jeg lige et øjeblik med. Først lidt om designet. Mobilen har en skærm på 6,39″ (ja ja, jeg ved det godt, det giver en skærm på 6,4″ i praksis, men det er altså det skærmmål som Huawei opgav), den er samme højde som en iPhone Xs Max, men noget smallere, nemlig på 72,3mm (højden fik jeg så ikke lige helt fat på, derfor sammenligningen med iPhone Xs Max), og så har den en meget smal kant (bezel) på kun 2,1mm. Derudover så vil Huawei åbenbart gerne ligne …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

OnePlus 6T kommer på gaden 6. november

Nu behøver du ikke vente så meget længere. D. 6. november bliver den kinesiske smartphone, OnePlus 6T sendt på gaden her i Danmark. Det sker kl. 10 dansk tid præcist en uge efter den globale lancering ”Unlock Your Speed” finder sted i New York. Kineserne lover os et smukt håndværk og design, kombineret med kraftfuld og innovativ teknologi – hvad det så end måtte betyde. Men samtidig introducerer OnePlus en teknologi de kalder for Screen Unlock, og det glæder jeg mig personligt til at finde ud af hvad er. Helt som traditionen byder, så sælger OnePlus billetter til New York eventet, og de blev revet væk på ganske kort tid. Så hvis du vil følge med i lanceringen, så skal du ind på adressen: www.oneplus.com/se/6t/launch for at følge med.
Nyheder fra gl. site

Ny kamerastrategi fra Canon – farvel til spejlet

Opdateret – nu med priser i bunden af artiklen Canon lancering: London Der har længe verseret rygter i branchen om et nyt spejlløst kamera fra Canon, og her til morgen blev det lanceret for verdenen. Canon EOS R er navnet på det nye system, og det inkluderer et helt nye full frame spejlløst kamerahus, fire nye objektiver og et objektivsystem der er helt nyt, større og mere avanceret. Canon har dog tænkt på deres eksisterende brugere, og med kamerahuset følger der adapter til de fleste EF og EFS objektivsystemer, så du stadig kan bruge dine eksisterende objektiver. EOS R har blandt andet fået en 12-pin-forbindelse på den nye mount, der forresten er vokset til 54mm, CMOS-sensoren er også vokset og er nu på 35mm, og har 30,3 millioner pixels, og fået den nyeste DIGIC 8 Image-processor. Canon har også arbejdet en del med autofokus, i erkendelse af, at deres brugere ønsker et hurtigere kamera og mere præcis autofokus, så har Canon videreudviklet på deres autofokus, og hævder at det nu kan fokusere på imponerende 0,05 sekunder. Men hvad er endnu mere spændende er det helt nye Touch and Drag AF, hvor du kan stille fokuspunkt via skærmen, og den har ikke mindre end 5.655 autofokuspunkter. Samtidig kan du sætte fokuspunktet mens du har objektivet i søgeren, hvilket burde give nogle imponerende effekter og spændende billeder. Den del gælder jeg mig vildt meget til alt teste. Og nu vi snakker om autofokus, så har Canon EOS R low-light fokus på ned …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

OnePlus er på vej med efterfølgeren til OnePlus 5 og 5T, om tre uger bliver den lanceret globalt – også i Danmark

Samtidig har OnePlus løftet sløret for navnet på den nye smartphone, det bliver… OnePlus 6. Hvilket klart er en enorm overraskelse når man tager i betragtning at forgængeren hed OnePlus 5. Godt nok hed mobilen før OnePlus 5, så OnePlus 3, men stadig. At navnet bliver OnePlus 6 er ikke den store overraskelse. Men onsdag d. 16. maj bliver den så lanceret globalt, og Tech-Test er med til lanceringen der har temaet ”The Speed You Need.” Godt nok er den danske version i princippet en transmission fra den globale lancering fra London, men stadig. Samtidig har 1.000 brugere mulighed for at komme med til lanceringen i London, men det kræver så lige at du køber en billet via hjemmesiden her, og smutter en tur til London. OnePlus selv fortæller det bliver deres største ’community-event’, og hvis du ikke selv har lyst/mulighed så kommer der som sagt en mindre event i København, hvor blandt andet udvalgte fans får mulighed for at komme med. Hvis du ikke hører til den udvalgte skare, så kan du stadig følge lanceringen via livestream her. Links Stream showet live den 16. maj: http://onepl.us/ea Køb billetter til “The Speed You Need” lanceringsevent i London: http://onepl.us/e9 Teaser video: https://www.youtube.com/watch?v=Ie1z_zM3k4Y&feature=youtu.be
Nyheder fra gl. site

Lancering af Huawei P20 tæt på

Det er muligvis det største lanceringsarrangement som Huawei har haft længe, når de i morgen præsenterer deres nye flagskibsmodel, P20 i Paris. Arrangementet bliver holdt i det glasdækkede Grand Palais des Champs-Élysées, og mere end 2.000 journalister er inviteret til at overvære lanceringen. Tech-Test er naturligvis med, og jeg skal nok holde jer underrettede om, hvad den nye P20 kommer til at indeholde. Det vi allerede ved, eller tror, kan du læse mere om, i den artikel jeg skrev for nyligt om rygter om P20. Hvis du gerne vil følge lanceringen live, så bliver det streamet både på Facebook og på YouTube.