Nu behøver du ikke vente så meget længere. D. 6. november bliver den kinesiske smartphone, OnePlus 6T sendt på gaden her i Danmark. Det sker kl. 10 dansk tid præcist en uge efter den globale lancering ”Unlock Your Speed” finder sted i New York.
Kineserne lover os et smukt håndværk og design, kombineret med kraftfuld og innovativ teknologi – hvad det så end måtte betyde. Men samtidig introducerer OnePlus en teknologi de kalder for Screen Unlock, og det glæder jeg mig personligt til at finde ud af hvad er.
Helt som traditionen byder, så sælger OnePlus billetter til New York eventet, og de blev revet væk på ganske kort tid. Så hvis du vil følge med i lanceringen, så skal du ind på adressen: www.oneplus.com/se/6t/launch for at følge med.