OnePlus plejer at holde kortene tæt ind til kroppen når det kommer til deres nye mobiler. Men denne gang har deres stifter og chef, Pete Lau, afholdt et interview med bladet The Verge, og her har han løftet sløret for nogle af detaljerne om deres nye mobiler – ikke mindst flagskibet OnePlus 7 Pro (navnet inspireret fra Huawei, måske?).
Noget af det han siger er, at skærmen bliver noget helt særligt, noget der skal ses før man tror på det, og at det er en markant opgradering fra deres OnePlus 6.
Samtidig vil OnePlus 7 Pro også få en 5G-mulighed, hvilket bliver fedt når først der bliver åbnet op for den teknologi i Europa.
Igen ønsker Pete Lau ikke at komme med specifikationer, men han siger at de har brugt markante mere på forskning i den nye skærm end før. At skærmen bliver mere klar og skarp end alt andet vi har set, og at den bliver hurtigere end andre på markedet.
Fra leaks på nettet forventer vi videre, at de har lavet en mobil helt uden notch, om end der ikke er så meget info om, hvordan de så løser placeringen af kameraet.
Billeder tyder også på en skærm der går hele vejen rundt om kanten, og så bliver mobilen stor.
Prisen ved vi ikke så meget om endnu, men der er gæt på, at den kommer til at ligge noget over 6T, og måske helt i nærheden af hvad Samsung S10 koster.
Hvis du vil med til OnePlus lanceringen, så skal du nok skynde dig. Den afholdes kun tre steder, nemlig New York, London og Bangalore og der er kun 8.000 billetter. Men prisen er så lav – kun 135 kroner for en adgangsbillet til showet.
Men du kan også følge lanceringen live på Oneplus.com, samt på deres YouTube, Twitter og Facebook-side.